Home Living EVERCLASSIC.COM – Danmark har fået en ny online handelsplads

EVERCLASSIC.COM – Danmark har fået en ny online handelsplads

by Nicolai Klingenberg

Er du glad for at handle online, så kunne Everclassic.com nemt være noget for dig. Her kan du købe og sælge møbler, kunst,  brugskunst og design af lødig kvalitet og varig interesse, som det hedder, når bagmændene selv skal sige det. Platformen er salærfri, og der findes ingen transaktionsgebyrer, og du bestemme selv prisen på dine effekter. Mere? Ja da. Men det kan folkene bag selv forklare her…

Rasmus Warnke Nørregaard - en mand med passion for kvalitet

Rasmus Warnke Nørregaard – en mand med passion for kvalitet

Hvordan fik I ideen?
– Rasmus Warnke Nørregaard har i mange år været ansat i auktionsbranchen og skrevet om kunst og design til de danske medier. Kærligheden til møbler og kunst gennemsyrer hans hverdag og lysten til at åbne en handelsplads har stort set altid været der. En drøm om at udfordre de etablerede på markedet og en overbevisning om at det kunne gøres bedre, gjorde at ideen om en ny handelsplads bare måtte udleves. Efter at have etableret en del virksomheder, havde Rasmus lysten til at igangsætte et nyt projekt, hvor både opstart og den efterfølgende drift var sjov og udfordrende. Derfor blev passionen blandet ind i den nye opstart og det har været hans hidtil bedste beslutning.

Bag kulissen

Bag kulissen

Hvordan har processen frem til nu været?
– Jeg (Rasmus Warnke Nørregaard) vidste fra begyndelsen, at jeg ikke ville være alene i opstarten. Det har jeg prøvet et par gange tidligere, og det er ensomt ikke at have nogen at dele glæder og sorger med. Da jeg for godt et år siden skulle finde en partner til projektet, var mit krav ikke blot en stor pengepung, men et godt hjerte. Jeg ville ikke finde en partner, som bare ville skyde penge i projektet, men snarere en partner, som kunne drømme sammen med mig. Jeg talte med en del mennesker, og de fleste spurgte ganske hurtigt indtil indtjening og fremtidige afkastmuligheder. Det hjalp mig til at sortere i kandidaterne. Gode projekter skal emme af hjerteblod og passion. Du kan have nok så mange penge i ryggen, men hvis de folk du omgiver dig med ikke har hjertet med, så er det i mine øjne ligegyldigt. Derfor faldt valget på Peter og Jacob Kam. Der gik mange møder, før vi snakkede økonomi. Vi kunne slet ikke lade være med at drømme og tale ekspansionsplaner og alt muligt andet. Det var et godt match fra begyndelsen. I dag sidder vi alle tre i en gammel fabriksbygning i København NV. Der er ingen “sovende partnere” og alle bidrager. Udover os tre partnere, så har vi tilknyttet en projektleder, en grafikker og en håndfuld programører.

Rasmus i selskab med en række klassikere

Rasmus i selskab med en række klassikere

Og hvem kan så hvad på holdet?
– En af styrkerne ved vores partnerskab er vores forskelligheder. Vi kan alle noget forskelligt, men har alle de samme mål og drømme. Rasmus Warnke Nørregaard(40 år) har beskæftiget sig med marketing og PR i mange år. Han får konstant nye ideer og er ekstrem god til at søsætte dem. Jacob Kam (38 år) har beskæftiget sig med ledelse, økonomi og opstart af virksomheder gennem hele sin erhvervskarriere. Han er meget detaljeorienteret og er den, der udfordrer bæredygtigheden i alle ideerne. Peter Kam(61 år) har drevet  virksomhed i snart 40 år og har stor erfaring med alle aspekter omkring det at drive en solid virksomhed med langsigtede mål. Han er en igangsætter og er god til at få tingene til at ske.

Eksempler på gode fund. Eller gode salg.

Eksempler på gode fund. Eller gode salg.

Hvad er jeres forretningsmodel – og hvordan fungerer sitet?
– Vi anser vores forretningsmodel, som noget vi løbende vil og skal ændre på. Vi har rigtig mange tanker omkring økonomi, og hvorledes vi skaber en sund virksomhed. Den forretningsmodel, vi har lige nu, er ikke nødvendigvis er den forretningsmodel, vi har om seks måneder. Vi har tanker om auktioner, en App til mobilen og flere nye tiltag til forretningsområder er skrevet ned i lange rækker. Men lige nu er vores forretningsmodel, at det altid er gratis at oprette to annoncer. Hvis du ønsker at oplægge yderligere, kan du enten betale 10 kroner per ekstra annonce eller vælge et  af vores abonnementer. Vi har ingen transaktionsgebyrer – den pris vores brugere sælger til, er også den de modtager. Kommisionssalg er dog også en mulighed for dem, der ikke selv ønsker at håndtere salget. Vi modtager varen, som kan vurderes til DKK 3000 og derover til kommisionssalg. Dvs at man indleverer eller får afhentet sin vare til EVERCLASSIC, som så håndterer alt fra beskrivelse, fotografering til selve salget. EVERCLASSIC tager 10 procent af salgsprisen. Man betaler ikke noget, hvis varen ikke bliver solgt. Vi tilbyder også at vurderer dine effekter online, så du kan få en ide om værdien af det, du sælger. I vores brugerforum, kan man kan spørge de andre brugere om værdien af en genstand eller diskutere kunst og design. Sitet fungerer super godt både på desktop, tablet og mobil. Der er blandt brugt mange kræfter på at gøre det super nemt at oplægge produkter via telefonen. En app er på vej, men med den nuværende mobile version af EVERCLASSIC,  er det næsten unødvendigt.

sf

Rasmus og Arne

Hvordan vil I vokse?
– Vi har som udgangspunkt bygget et site, som er skabt til at at vokse sig stort. Vi skal kunne håndtere mange brugere og gerne fra mange forskellige lande. Vi vil gerne videre ud i verdenen med vores koncept, og vi kan oversætte og igangsætte et nyt land på meget kort tid. En af midlerne til at vokse os store skal komme igennem massiv omtale i mederne, blogs, sociale medier og andre relevante kanaler. Vi vil forsøge at blive meningsdannere indenfor vores område, og derfor vil man se os aktive i medierne. Rasmus medvirker blandt andet fra efteråret i tvprogrammet ”œSæt pris på dit hjem” på TV2. Vi har derudover lavet strategiske samarbejdsaftaler med andre virksomheder, co-branding og senest skabt en plakatserie med en kunstner, som lige nu spredes på sociale medier. Vi tænker enormt kreativt mht vores markedsføring, og vi er f.eks ved at bygge nogle cykler, som skal bevæge sig rundt i de danske byer med sjove reklamer. Men ellers vil vi genopfinde den gode gamle service og overføre den til nettet. Vi vil være på fornavn med vores brugere og involvere dem. Derudover vil vi være tro mod vores koncept og respekterer vores niche – køb & salg af møbler, brugskunst og design. Vi tror på at vores oprigtighed og kærlighed til det vi laver vil skinne så meget igennem, at det bringer os mod stjernerne.

En af de opmærksomhedsskabende plakater

En af de opmærksomhedsskabende plakater

Hvordan ser fremtiden ud for jer?
– De næste seks måneder bliver hektiske! Det er nu, det hårde arbejde begynder, og vi skal have brugerne ind på vores site. Vi skal rundt i landet og gøre opmærksom på os selv. Vi tror på den personlige kontakt, så en af vores strategier er at komme ud og snakke med folk. Vi vil gerne være kendt som dem med den personlige service, og hvor passionen, for det vi laver, kan mærkes tydeligt. Derudover skal der kæmpes om spalteplads, blogindlæg og anden omtale. Vurderingsarrangementer, events og andre tiltag er også planlagt. Det bliver så super spændende!

Sus forbi Everclassic.com her

Besøg My Pleasures Facebook side her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk