Home Panelet Fra grandios til en del af menneskeheden – tanker fra Jimmy Hansen

Fra grandios til en del af menneskeheden – tanker fra Jimmy Hansen

written by Nicolai Klingenberg 25. juli 2014
Vi er klart "the right stuff"
Pin It

Panelets Jimmy Hansen er retur. Han har nedfældet nogle gode tanker om at være udvalgt, drømmen om at blive jagerpilot, kærlighed, at fejle og rejse sig igen. Ord og fotos herfra er Jimmy Hansens.

Hvad er der at bekymre sig om, når man er centrum for universet?

Hvad er der at bekymre sig om, når man er centrum for universet? Foto fra slut firserne

– I er cremen af den danske ungdom, lød det i sommeren 1987, da jeg sammen med 35 andre blev budt velkommen til Flyvestation Avnø ved Næstved. Der, hvor man dengang uddannede jagerpiloter. Han refererede til det såkaldte Nåleøje, hvor tusinder af unge mænd hvert år søger ind og kun et fåtal går igennem. Altså os. Det føltes rart, da han sagde det, men nu var vi jo altså også omme på den sjove side af kulissen.

For mit vedkommende endte jagerpilotdrømmen brat ti måneder efter, da jeg dumpede et solotjek. Og det er unægtelig en anden historie, men vores læres ord bestod. ”At være cremen af den danske ungdom”. Jamen, så er man vel lidt mere end andre, kunne næste tanke være. Og således kunne den slags vokse, indtil selve grandiositeten en dag bankede på døren, og man nærmest per definition var noget særligt. En, der vidste bedre besked og var lidt mere i kraft af… ja, i kraft af … øh, i kraft af… et eller andet. Bare bedre.

Det var mig. Og det var ikke sådan, at jeg tænkte det særlig bevidst, men jeg mærkede det bare. Og ikke mindst i min omgang med mine medmennesker. ”At de da måtte forstå, at når nu jeg var pilot, at så var jeg højere på strå. Og klogere.”

Når man (måske) skal flyve F16, kan man alt.

Når man (måske) skal flyve F16, kan man alt.

Tja.

Vi er her kun 80 somre
I virkeligheden udspillede der sig et kolossalt drama indeni mig. Mine forældre var lige blevet skilt. Min kæreste var skredet med en franskmand. Jeg dumpede den uddannelse og jagerpilotvej, jeg hele livet havde drømt om at gå. Og på nogle dybere planer, døjede jeg med følgerne af et seksuelt overgreb. Så i mit tilfælde greb jeg til den forsvarsstrategi, det var at tænke, at jeg var bedre end andre. At være grandios. Men det var også det eneste, det var. Et forsvar. For at tro det var ikke at indse, hvor betydningsløs min eksistens egentlig var og er. Jo, jo, jeg er vigtig for mine børn og mine krydderurter og for mine tanker om miljøpolitikken, men målt i forhold til stjernernes lys, der har været millioner af år undervejs, inden det om aftenen rammer min nethinde, så er mine måske 80 somre her på Jorden ikke så vigtige.

Okay, okay, så kunne jeg tænke nogle sindssygt vigtige tanker, som mine efterkommere eventuelt kan svælge i. Men fuck, der har Foucault jo ligesom været. Og Nietzsche og Kierkegaard. Og mange, mange andre fantastiske tænkere igennem historien. Og at kalde mig tanke-grandios i forhold til tyske Hegel vil nok være at tage munden for fuld eller måske endda svulstigt. Så hvor finder man lige noget muld, ens grandiositet kan vokse i?

Til Cannes i en motorbåd
Kassen. Jeg tjener sgu da kassen og køber den ondeste motorbåd og drøner til Cannes og bliver set, set, set og måske fotograferet med kendte mennesker og oplever den ultimative kulmination det er at finde mig selv i et kulørt dansk ugeblad. Men ak. Reality-stjernerne har sort bælte i at posere og sige sjove ting og vil til evig tid være mig ugeblads-overlegen. Og Rochefellerfamilien og Gates og andre ”bankers” har så mange penge og magt, at jeg slet ikke kan forestille mig det.

Tilbage var der faktisk kun at kigge bagom det hele. Kigge på forsvaret i sig selv. Hvorfor gik jeg rundt og tænkte, at jeg var mere end andre? Fordi jeg havde et lavt selvværd og dybest set var skide ked af det. Men da mine tårer fik frit lejde og min vrede et eksplicit udtryk, begyndte jeg at mærke mig selv indefra og syntes om det. Og derfra gik jeg mindre og mindre op i, hvordan min væren tog sig ud for andre og mere op i at mærke mine behov og at være nærværende over for både mig selv og mine medmennesker.

Vi er klart "the right stuff"

Vi er klart “the right stuff”

En begravelse
Så i dag er den begravet. Grandiositeten. Og hvad har det så betydet for mit liv? At jeg ikke længere er ensom. At jeg griner meget, meget mere. At jeg langt hyppigere går til saunagus og tango. Og tager på mystiske cykelture til Dragør Fort med venner og veninder. At jeg værdsætter hvert eneste øjeblik med min familie og ikke gør mig tanker om at skulle lave om på dem, hvilket i sig selv afstedkommer mange flere kilo lethed og latter. At jeg kort sagt er en del af menneskeheden på godt og ondt. Og hverken mere eller mindre.

Du kan også følge Jimmy på Facebook her

Eller læse mere om ham på hans hjemmeside Jimmysterapi.dk

 Følg My Pleasure på Facebook her

Pin It

Related Articles