Home Automobiler Den sjette legende – Ettore Bugatti Legend

Den sjette legende – Ettore Bugatti Legend

by Nicolai Klingenberg

Hvis du har en nogenlunde hukommelse, vil du vide, at jeg tidligere har skrevet om Bugatti. Firmet har nemlig lavet en række nye legender, som er begrænset til særdeles små produktioner. I dag er tiden kommet til at se på den sidste af de seks superbiler: Ettore Bugatti Legend.

Hold på hat og briller. Og tegnebog...

Hold på hat og briller. Og tegnebog…

Først lidt historie for man kan ikke sige Bugatti uden også at sige Ettore Bugatti. Eller det kan man sådan set godt, men havde det ikke været for hans fascination for automobiler, så var der ikke noget på fire hjul at komme efter. Ettore var svært begejstret for æstetik, men også præstationer, hvorfor Bugatti i dag kan slå sig på at have 2.000 pokaler, som har relation til et vundne motorløb eller placeringer på top tre skamlen.

Ettore Bugatti anno 1905 - og med god luft i jakkesættet

Ettore Bugatti anno 1905 – og med god luft i jakkesættet

Vi bliver lidt i historien, for den sidste legende, er skabt som hyldest og med referencer til en af Bugattis måske mest kendte vogne fra datiden: Type 41 Royale. Var det en lille bil? Nej, ikke rigtigt. Herunder kan du se Jean Bugatti, som poserer ved netop en Type 41 Royale (uden ost, hvis du forstår sådan en). Mig bekendt skulle Jean Bugatti ikke være udfordret på højden, hvilket beviser, at der i den grad er tale om et overordentligt stort køretøj. Den er 6,5 meter lang og 4,3 meter over “skuldrene”. Vægten lå på omtrent 3 tons, og benzintanken rummede 190 liter.

Kan du være der? Det tror jeg nok...

Kan du være der? Det tror jeg nok…

Hvis vi springer til nutiden og den nye Ettore Bugatti, så skal du vide, at den er baseret på monsterbilen Bugatti Veyron 16.4 Grand Sport Vitesse1, som de andre “legender” også er. Det faktum betyder, at du kan kigge på en 8-liters W16 motor, som sender dig fra nul til 100 kilometer i timen på to komma seks sekunder. 2,6 sekunder. Det er kvikt. Mildest talt. Da der er tale om en roadster, er farten begrænset til 408,84 kilometer i timen – dog med taget nede. Det gør basisbilen Bugatti Vitesse til den hurtigste serieproducerede roadster i verden. Og til dato.

Du får lige "den nye" oppefra

Du får lige “den nye” oppefra

Man har valgt at bygge bilens ydre af kulfiber og håndpoleret aluminium, men man har også valgt at drysse lidt dekadence hist og pist. På fronten finder man den karakteristiske Bugatti-hestesko og på bagende sidder et EB-logo. Det i sig selv er ikke særlig dekadent, men materialet er platin. Tank- og oliedækslet er i øvrigt blevet “tagget” med en gengivelse af Ettore Bugattis underskrift.

Hestesko...

Hestesko…

Og signatur

Og signatur

Ved du noget om fælgene, tænker du måske. Og det gør jeg takket være den informationsrige presseskrivelse. Fælgene er baseret på otte-delt fælg, som blandt andet har været monteret på en gammel frækkert, der går under navnet Bugatti Type 35. Det forlyder, at de nye fælge er særligt udviklet til dagens vogn, hvorfor den der også er tale om en to-farvet sag, der matcher bilens ydre.

Den gamle Bugatti Type 35

Den gamle Bugatti Type 35

Og de nye "ruller"

Og de nye “ruller”

Kabinen er i dette tilfælde svøbt ind i læder. Masser af læder. Og fra kalve. Det er første gang, Bugatti benytter sig af cordovan læder, som normalvis anvendes til finere fodtøj, og man understreger at alene farvning af læderet tager op til seks måneder. På dørlisterne har man også valgt at gengive Ettore Bugattis underskrift. Et sted burde dog i min verden være nok.

Jeg lader gerne fotoet stå et øjeblik

Jeg lader gerne fotoet stå et øjeblik

Jeg må tilstå, at jeg er svært imponeret over bilen som helhed – bevares, jeg har kun set den på fotos, men der er noget ekstremt gennemført over bilen. Kabinen rummer efter min mening intet overflødigt, og selvom det er en absolut kostbar bil, så er der noget minimalistisk og underspillet over det indre.

Let og elefant

Let og elefant

Spekulerer du over, hvad den dansende elefant laver mellem sæderne, så skal du vide, at det er gengivelse af den kølerfigur, der var mokket på Type 41 Royale. Elefanten er i øvrigt dækket af platin eller måske dyppet. Det er dog ikke massivt, og det er i øvrigt ikke det eneste sted, der er sparet, for de kommende ejere for kun to sæder at rutte med.

Type 41 fronten med snabeldyr

Type 41 fronten med snabeldyr

Fakta om Ettore Bugatti Legend? Gerne. Der bliver lavet tre eksemplarer, og hvert af disse koster lige over 17 millioner kroner. Uden registreringsafgift. Så er vi i gang. Til gengæld kan du regne med talrige quick offers, da bilen må forventes at skulle tankes ofte, da den i byområder går 2,6 kilometer på literen.

Dyt, hvis du kører Bugatti. Tre eksemplarer er, hvad det bliver til.

Dyt, hvis du kører Bugatti. Tre eksemplarer er, hvad det bliver til.

Følg med på Facebook

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk