Home Medier med mere Tomorrow's Journal – niende udgave er på banen

Tomorrow's Journal – niende udgave er på banen

by Nicolai Klingenberg

Jeg fik kontakt med en udgiver. En udgiver af et magasin, der primært er baseret på fotos. Flotte fotos. Men i den niende udgave af Tomorrow’s Journal finder du også et portræt af en norsk kunstner…

Forsiden af det medie, som dagens historie handler om

Forsiden af det medie, som dagens historie handler om

Den norske kunster Terje Brofos a.k.a. Hariton Pushwagner, som jeg stadig er i gang med at læse. Svært spændende skulle jeg hilse at sige. Jeg kan sågar informere om, at jeg under læsningen nød en rest flæskesvær med min hund i skødet, for dernæst at erfare, at Ejnar, som hunden hedder, var flot drysset til med de herlige snackrester. Men altså –  jeg kendte ikke magasinet før dette niende eksemplar ramte mit bord. Dermed tænkte jeg, at du og jeg skulle blive klogere på konceptet – og kvinden bag. Hun hedder i øvrigt Anne Marie Mondrup.

Fascinerende læsning...

Fascinerende læsning… Interview og fotografi står Petter Mejlænder for

Anne – du er blandt initiativtagerne til Tomorrow’s Journal. Hvordan opstod idéen?
– Tomorrow’s Journal blev skabt efter en samtale, som jeg havde med en af vores fotografer, Sean McMenomy, hvor vi diskuterede fotografernes frihed til at lave smukke modeserier til magasiner. Vi syntes, der manglede mod og lidt mere kreative, frie rammer til at lave serier, der bevæger sig i grænselandet mellem kunst og det kommercielle. Efterfølgende var der flere af vores folk fra mit bureau (Tomorrow Management), som kom med materiale, de havde lavet – materiale de havde lavet, fordi de brændte for en helt særlig ide, kunstnerisk udførelse eller et unikt visuelt setup, men det var ikke altid, der var nogen medier, der egnede sig til deres billedserie. Så tænkte jeg, der var grundlag for at lave et nyt og anderledes magasin.

Foto fra det 9. nummer: THE QUEENS BATH Model: MIE BERG / Unique Models Foto: SIGNE VILSTRUP / Tomorrow Management

Foto fra det 9. nummer: THE QUEENS BATH
Model: MIE BERG / Unique Models
Foto: SIGNE VILSTRUP / Tomorrow Management

Hvordan vil en beskrivelse af indholdet lyde?
– Der er lagt vægt på det visuelle. Lange modeserier, der nogen gange kan fylde op til 22 sider, men uden at man bliver træt af billederne. Vi giver plads til udfoldelse, og fotograferne får lov til at ”œfortælle hele deres historie” og har stor indflydelse på layout og præsentation af deres billeder. Og så er vores artikler typisk om kreative talenter, kunstnere og øvrige unikke profiler i mode, musik, kunst eller designbranchen.

Og som en forlængelse heraf – hvem er målgruppen?
– Vores læsere interesserer sig for mode, fotografi og kunst – og mange arbejder med det til dagligt eller brænder for det i deres fritid. Det er kræsne læsere, som stiller høje krav til kvalitet og kreativ udførelse.

Foto fra det 9. nummer:  BONDAGE BEAUTY Foto: SEAN MCMENOMY / Tomorrow Management  Model: CAMILLA R / Scoop Models

Foto fra det 9. nummer:
BONDAGE BEAUTY
Foto: SEAN MCMENOMY / Tomorrow Management
Model: CAMILLA R / Scoop Models

Og hvem bidrager?
– Det er forskelligt – det kommer an på vores tema, sæsonens tendenser, og hvem der har tid, lyst og overskud. Og ikke mindst hvem der får lavet fedt materiale, der skiller sig ud.

Udgave nummer ni er lige på trapperne – hvordan har magasinet udviklet sig over de ni numre?
– Vi bliver bedre og bedre. Det er lidt som en lille baby, der lige skal finde ud af, hvilket ben den skal stå på. Vi var lidt grønne til den praktiske del af magasinproduktionen til at starte med – og især også da det hele tiden har været lidt et ”œhobby-projekt” for os. Så vi var altid lidt ude i sidste øjeblik før trykdeadline. Alle, der hjælper med magasinet, gør det, fordi de synes, det er sjovt, og fordi de brænder for det. Og man bidrager med det, man er god til. Vi er blevet bedre til struktureringen og organiseringen og har lært af de første par numre. Derudover fik vi først rigtig distribution i ind og udland efter tredje udgave, hvilket betød rigtig meget. Med den niende udgave har vi netop udvidet til to byer mere i udlandet, og efterspørgslen af magasinet er stigende. Sidste udgave var udsolgt i butikkerne, hvilket var helt vildt for os!

 

SURREAL FUR Foto: SEAN MCMENOMY / Tomorrow Management

SURREAL FUR
Foto: SEAN MCMENOMY / Tomorrow Management

Hvis man mener at have noget, I kunne have interesse i, hvad gør man så?
– Så ringer eller skriver man blot til mig. Jeg får ekstremt mange henvendelser og har ikke altid tid til at svare personligt, men det kommer altid forbi en fra redaktionen, og vi elsker at se nye ting.

Nogle mener, at printmediet det hårdt. Hvad siger du til det?
– Det kommer an på, hvad man ser som successkriterie for sit printmedie. For os handler det om kreativ frihed og om at lave et sejt magasin. Vi synes, det er fedt at høre, at magasinet er udsolgt, men for os handler det ikke om at sælge x antal magasiner – det handler om, at vi hele tiden presser os selv og får lavet noget, der er endnu bedre, endnu sejere og med endnu federe materiale, så magasinet rykker sig.

WHEN YOU PUT SOMETHING TOGETHER Foto: MIKKEL RUSSEL / Tomorrow ManagementӬ

WHEN YOU PUT SOMETHING TOGETHER
Foto: MIKKEL RUSSEL / Tomorrow ManagementӬ

Hvad kan vi forvente at se fremadrettet i Tomorrow’s Journal regi?
– Stærke modeserier og mere inspiration fra udlandet. Spændende portrætter af interessante, skæve og unikke profiler. Og så elsker vi høj kvalitet og miljørigtigt papir – måske bliver der plads til flere sider, eller måske kommer vi til at lege med form og indstik.

Og hvor kan man få fingre i sagerne?
– I Danmark kan magasinet købes i Magasin, i Københavns lufthavn og i udvalgte 7-Eleven butikker og andre bladkiosker landet over.

MONUMENTAL ORIGINS Foto: MADS TEGLERS / Tomorrow Management  Model: AMALIE BRAMMING / 2PMӬ

MONUMENTAL ORIGINS
Foto: MADS TEGLERS / Tomorrow Management
Model: AMALIE BRAMMING / 2PM

Slutteligt – hvad læser du selv for tiden?
– Da jeg er meget i New York, er jeg fast læser af the New Yorker. Jeg har desværre ikke så meget tid til at læse bøger, men blogs skimmer jeg jævnligt. Jeg læser fast Business of Fashion (http://www.businessoffashion.com) – og ellers hopper jeg lidt rundt alt afhængig af, hvad jeg leder efter af inspiration.

 

Ganga Foto: LASSE BAK MEJLVANG / Tomorrow Management

Ganga 
Foto: LASSE BAK MEJLVANG / Tomorrow Management

Tre hurtige til Anne Marie Mondrup:

Hvad har du sidst spenderet mere end 1.000 kroner på?
– Jeg spildte på min yndlingsskjole fra Ole Yde. Pletten kunne ikke gå af i rens – så Jesper fra hans butik var så sød at skifte forstykket på kjolen. Og så spildte jeg igen. Det blev nogle dyre dråber!

Hvad drømmer du om for tiden?
– En hel dag med tid til forkælelse og hvor internet, e- mail og mobil er bandlyst!

The Artist Foto: KATRINE ROHRBERG / Tomorrow Management  Model: FREDERIKKE / Gossip Model Management

The Artist
Foto: KATRINE ROHRBERG / Tomorrow Management
Model: FREDERIKKE / Gossip Model Management

Hvad skal du bruge dit efterår på?
– Modeuger, rejser, fotoproduktioner, et nyt spændende blogprojekt, vi er ved at starte op – og så er vi allerede gået igang med at planlægge næste udgave af magasinet. Det udkommer til februar, tiden går alt for stærkt!

Følg Tomorrow’s Journal på Facebook her

Følg My Pleasure på Facebook her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk