Home Automobiler Den nye Ferrari 458 Speciale A – 499 eksemplarer er på vej til verden

Den nye Ferrari 458 Speciale A – 499 eksemplarer er på vej til verden

by Nicolai Klingenberg

Der er nyt fra støvlelandet og en automobilfabrik, som har til huset i dette land. Navnet er Ferrari 458 Speciale A, og nylanceringen skal ses som en hyldes til den eksisterende Ferrari 458-serie, som tæller 458 Italia, 458 Spider, 458 Speciale samt racerbilerne 458 GT2/GT3/GTC. Det var en masse cirfre og modeller – nu skal vi videre til nyheden…

Vi begynder oppefra...

Vi begynder oppefra…

Først og fremmest skal du vide, at produktionen er begrænset eller nærmere limiteret. Og tænker du, at den sikkert består af 458 eksemplarer, så er du galt på den, for man har valgt at producere 499 enheder. Gør det den til et samlerobjekt? Det skal jeg ikke kloge mig på, men det ville ikke undre mig. Antallet af millionærer og milliardærer stiger vist på verdensplan, så jeg kunne godt forestille mig, at der allerede nu er ventelister på vogntøjet.

Tryk på knapperne, hvis du har mønt - vognen kommer til at koster over to millioner kroner. Uden afgift.

Tryk på knapperne, hvis du har mønt – vognen kommer til at koster over to millioner kroner. Uden afgift.

Ferrari 458 Speciale A er nært beslægtet til 458 Speciale. Forskellen? Et A, som står for Aperta, hvilket er det italienske ord for åben. Forvent dermed et patenteret foldetag, som går fra lukket til åben på 14 sekunder. Det er dog ikke et helt nyt tag, for det findes også på Ferrari 458 Spider, som er i samme “familie” som dagens limiterede nyhed.

Med taget nede - den seance tager 14 sekunder

Med taget nede – den seance tager 14 sekunder

Klap bagsmækken op, og du finder en prisvindende V8-motor, som har 605 hov-klaprende heste at gøre godt med ved 9.000 omdrejninger. Man har allerede udviklet et aktivt aerodynamisk system og et særligt bremsesystem i 458 Speciale, og dette er tyvstjålet eller måske rettere sagt genbrugt i den nye åbne Ferrrai. Det bliver i øvrigt op til de kommende ejere at afgøre, hvordan bilen skal udrustes og indrettes, når det kommer til elementer som udstyr, farver og materialer.

Slip hestene løs

Slip hestene løs

Du skal i øvrigt vide, at 458-serien har hapset alt, hvad der er at finde, år det kommer til priser og udmærkelser. Motoren har alene vundet seks pokaler for Internat Enigine of the Year, og Top Gear flottet sig og giver bilen en skulderklap med titlerne som Car of the Year og Supercar of the Year.

Flot nummi

Flot nummi

Den førnævnte motor har power nok til at sende dig op til 100 kilometer i timen på tre sekunder, og er det ikke helt nok, kan du tilsætte seks et halv sekund, så du rammer 200 kilometer i time på 9,5 sekunder. Vægten ligger på 1,340 kilo, og det tager 14 sekunder at slå taget ned – elektronisk naturligvis.

Og så kan du selv designe bilen, som du ønsker

Og så kan du selv designe bilen, som du ønsker

Formula Automobile, som leverer vognene i Danmark, har hvisket forsigtigt om, at modellen er klar til elvering i det første halvår af 2015. Prisen? Den er ikkebekræftet, men forventes at ligge på cirka 2.225.000 kroner. Før alt det mindre sjove vel at mærke.

Den gule frækkert kommer på vejene næste år

Den gule frækkert kommer på vejene næste år

Du får en video af en 458’er herunder – kigger du godt efter, vil du blandt andet kunne se den aktive aerodynamik.

Det var ord, fotos og video. Nu ved du, hvordan du kan genkende bilen, hvis du ser den på de danske veje næste år. Har du allerede lagt bestilling ind på bilen, vil jeg gerne have lov til at ønske dig tillykke. Og god køretur.

Sæt din bil i frigear på My Pleasures Facebook side her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk