Home Ure Swatch Sistem51 – tre årtier fejres med en stor nyhed

Swatch Sistem51 – tre årtier fejres med en stor nyhed

by Nicolai Klingenberg

Dagens historie begynder egentlig for tre årtier siden, hvor Swatch uret kom til live. Dengang smed firmaet et ur på gaden, som vendte op og ned på stolte traditioner. Jeg har hørt rygter om, at det egentlig var set lidt som en joke (hvis man ellers kan joke i urbranchen), men det blev grav-alvorligt…

De første Swatch Sistem51

De første Swatch Sistem51

For det første var både hænder og krumme rygge samt fornemme materialer lagt på hylden til fordel for plastik og samlebåndsproduktioner. Det var nyt. Men et must. I Østen havde man nemlig formået at skabe billige ure, som kunne vise tiden uhyre præcist og typisk med quartzværker – altså batteridrevne ure – som dermed udfordrede hele branchen.

Det er da ikke helt tosset. Overhovedet faktisk.

Det er da ikke helt tosset. Overhovedet faktisk.

Swatch kom dog med på det elektroniske beat og var dermed i stand til at levere det samme, som Østen kunne – dog stadig med Swiss Made indikation på skiven, og dermed var folket (på hele kloden) pludselig i stand til at erhverve sig et Swiss Made ur til langt færre penge end tidligere. Jeg husker selv, at jeg fik med et sådant ur i grundskolen. Og jeg havde flere gennem tiden.

De federe firsere... Uret blev lanceret for 30 år siden, hvor en reklame nemt kunne se sådan ud

De federe firsere… Uret blev lanceret for 30 år siden, hvor en reklame nemt kunne se sådan ud

Nuvel. Frygten for at ødelægge sit eget marked har ganske givet været til stede hos Swatch Group, som også tæller mærker såsom Longines, Omega og Tissot, men en mere kæk og ung markedsføring fulgte med, og det gik aldeles udmærket. Der er solgt millioner og atter millioner af de famøse ure. Og gennem tiden har markedet også set limiterede eksemplarer, udgaver i platin og med mekaniske værker.

En anelse mere feminint

En anelse mere feminint

Og nu – 30 år efter – er de mekaniske værker tilbage i form af Swatch Sistem51 lancering. Man har hold fast i en vedvarende udvikling, loves det, hvorfor man nu lancerer et ur med mekanisk urværk med automatisk optræk. Samlet antal dele? 51! Lur med i videoen her:

Disse dele udgør fem moduler, som er loddet sammen til én enhed, som er centreret på en skrue – og ser man på, hvad andre gør, så er taler vi typisk dobbelt op på delene, mens high-end lækkerier fra andre urmærker kan indeholde over 600 dele. SISTEM51 er i øvrigt også det første og eneste mekaniske værk med fuldautomatisk samling af værket. Nu bliver det lidt teknisk, men jeg skal forsøge at gøre det forståeligt. Vanligvis skal et mekanisk urværk reguleres manuelt, men her har Swatch også været kvikke – de har valgt at laserindstille urværkets frekvens. Hvad der sker, hvis uret med tiden går i udu, skal jeg ikke kunne sige, men noget tyder på, at det ikke er helt nemt at skrue på.

Sort frækert

Sort frækert

Mere info? Gerne. Lægger du uret fra dig, holder det tiden i imponerende 90 timer, og så er der brugt antimagnetiske materialer til uret, som også er hermetisk lukket og forseglet, så intet kan trænge ind. Dermed lover Swatch et uforstyrret værk, som maksimalt taber eller vinder 10 sekunder om dagen. Det har taget to år at udvikle uret, hvilket, jeg synes, er overraskende kvikt. Uret er desuden transparent, så folk med hang til teknisk fascination kan lure på det nyudviklede værk. De fem førnævnte moduler i værket er i øvrigt printbare, så alliancemulighederne er mange – og netop special editions og lignende har altid været i Swatch urenes DNA.

Presseskrivelsen siger det egentlig meget godt:
– SISTEM51 er indbegrebet og den ultimative fejring af Swiss Made som en standard, der står for absolut innovationskvalitet, en provokation på en kontinuerlig vej af tradition og forskning.

Two-tone

Two-tone

Prisen? Under 1.000 kroner. Det er billigt. Vældig billigt. Dog forlyder der ingen planer om en konkret Swatch biks i Danmark, men vi havde en for år tilbage. Jeg kunne godt se mig selv spadsere ind i en ny, så jeg krydser fingre. Diameteren er i øvrigt på 42 millimeter, og jeg tror nemt, du kan regne med, at der kommer flere modeller med tiden. Mange flere.

Uret tikker forholdsvis højt, men har til gengæld dag- og datovisning, der begge er meget nemme at stille. Forstørrelsesglas? Tjek.

Ældre skud af mit eget Swatch

Har du et wristshot med et Swatch-ur? Send det til nk@my-pleasure.dk

Følg med på Facebook her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk