Home Ure Victorinox INOX – 130 tests og et ur der kan holde til det meste

Victorinox INOX – 130 tests og et ur der kan holde til det meste

by Nicolai Klingenberg

Da jeg var i Amerika var anledningen på plads fra start: Det schweiziske firma Victorinox, som blandt andet er kendt for deres nok så genkendelige schweizerknive, har udviklet et ur, der er testet på uhyggelig mange områder. Og det skulle lanceres. Jeg fik et interview med Francois Nunez, som er produktchef for ur-divisionen, set uret og gjort mig nogle tanker.

Dagens mand og ur-person

Dagens mand og ur-person: Francois Nunez

Det er faktisk 25 år siden, at Victorinox kastede sig ud i at producere ure, men vi skal helt tilbage til 1897 for at finde patentet på schweizerkniven. Nu sidder jeg så i New York, og overfor mig sidder Francois. En rar mand, der har næsen alt andet end i sky. Faktisk er han en smule genert, men han er ikke ræd for at tale om sin begejstring for det, der ligger i mellem os: Victorinox INOX.

Vi begynder med en skitse af det, der var med til at sætte skub i Victorinox: En army-knife

Vi begynder med en skitse af det, der var med til at sætte skub i Victorinox: En army-knife

Inox Projektet begyndte for tre et halvt år siden – et år gik med tanker omkring, hvad uret skulle kunne holde til, to års udvikling og et halvt år med tests. Lanceringen skal ses som et tiltag, der gør ur-profilen skarpere. Og mere international. Det er nemlig således, at firmaet oprindelig blev lanceret som et ur til det amerikanske marked, men det laves der om på nu.

sdf

Den grønne variant – som i øvrigt er den, jeg synes er pænest. Her ligger den på en bumper, som du kommer til at se mere til

Missionen? At skabe et ur, der er  – eller kan være – din kompagnon for livet. INOX skal kunne holde til et og andet og dermed være dit ur på kontoret såvel som i ødemarken. Via udviklingen har man været igennem mere end 400 prototyper, mens e-mail fronten har budt på mere end 2.000 internt udvekslede skrivelser – og hertil kommer selvsagt talrige møder og dialoger.

På display

På display

Snakken går om de komplicerede tests, der skal sørge for, at uret kan holde til noget. Hornene på uret var en udfordring, da de skulle kunne klare, at en tank kørte over uret. Du ved sådan en sag på over 60 ton. Mål og udformning skulle nytænkes, så uret ikke kun hvilede på hornene, da kassen i så fald ville kollapse ved det store tryk. Den mest komplicerede udviklingsdel? Det skal jeg sige dig: At uret skulle kunne klare et fald fra 10 meters højde.

Nå ja - en klasisske Victorinox kniv skal du ikke snyde for

Nå ja – en klasisske Victorinox kniv skal du ikke snyde for

I og med Victorinox køber quartzværkerne udefra – i dette tilfælde fra Ronda – kan de ikke gøre al verden ved finmekanikken i værket. Hjælpen til at løse problemet med faldet fra ti meter fandt mand hos en tandlæge, som kunne byde ind med en silikonebaseret løsning, som efter sigende giver en lille smule efter, hvis uret skulle tage et styrt.

Ronda

Ronda – måske ikke super sexet, men super holdbart

– Det lyder åndssvagt, men den test, jeg er mest stolt af ud af de 130 tests, er testen i vaskemaskinen. Vandet var 90 grader, vasken varede to timer – uret holdt, men det gjorde vaskemaskinen ikke. Uret vejer over 80 gram og er af massivt stål, lyder det fra Francois. Og så er testen alt andet end urealistisk, da jeg personligt har hørt om et par stykker, der har glemt et ur i lommen, når buksen skulle vaskes.

Nedfrosset

Nedfrosset

Og uret gik såmænd stadig

Og uret gik såmænd stadig

– De mange tests er ikke lavet for bare at kunne klare et og andet. Og vores ure skal ikke være et ur, der bare er ”nu og her” relateret, men som man kan have virkelig længe. Det hænger sammen med vores fokus på kvalitet, lyder det.

Nu med bumper

Nu med bumper

Victorinox kom i øvrigt til Basel med høje ambitioner, som var virkelig optimistiske. Ordresedlen blev tredoblet i forhold til disse forventninger, og uret blev officielt lanceret den 1. september. Det overraskede selvsagt firmaet, at man måtte hente ekstra blæk til de flittigt skrivende ordrepenne, men Inox koster faktisk “kun” 425 dollars. Det er en aggresiv pris, og den ligger faktisk under nogle af de tidligere lancerede ure fra Victorinox. Urets diameter er i øvrigt 43 millimeter.

På bakken

På bakken

Men vi er ikke færdige med Victorinox Inox. Det er nemlig sådan, at denne lancering kun er starten. Man forventer fremadrettet at lancere forskellige features, der gør, at du kan personliggøre uret – præcis som vi også kender det fra bilverdenen pro tempore. Den famøse bumper, du kan mokke om uret vil også komme med forskellige features – hvornår og hvad? Det vil man ikke helt ud med. Endnu.

Og om lidt er....

Kan uret også lave kaffe? Nej, men du forstår nok alligevel. En sær test – men det skulle da ikke undre mig, at der var en, der har tabt sit ur i en kolbe med kaffe en eller anden gang.

Skal du lige have en hurtig procent-info? Alle tiders. Urene udgør faktisk 25 % af hele Victorinox’ omsætning, og denne flotte procentsats er nået på kun to et halvt årti. Hidtil har det amerikanske marked været det primære, men nu begynder man at satse større på Europa. Og Asien. Francois har i øvrigt været hos Victorinox i fire år, men har også været hos Audemars Piguet. Han frustreres over, at ure godt kan blive ved med at blive opfattet som mere og mere overflødige, men han – og resten af teamet – arbejder på at råde bod på den opfattelse – blandt andet hos de yngre mennesker, der måtte have hang til at aflæse tiden på deres telefoner.

sdf

På min arm – selvom jeg ikke er brandmand. INOX er i øvrigt fransk for stål. Så kan du smide den næste gang, der er nogen, der skal have vigtig viden.

– At aflæse tiden på et ur er og bliver den mest diskrete måde. Det betyder dog ikke, at vi vil være diskrete og støvede, men hvordan vi vil gribe fremtiden an, kan jeg desværre ikke afsløre, lyder det fra den venlige mand, som i øvrigt ikke kunne udstå urbranchen som teenager. Han voksede op midt i en “ur-by”, men endte trods sine ringe begejstring for urene alligevel selv i branchen. Og er glad for det valg i dag.

Dette hestedrevne køretøj er på vej ud fra en gammel brandstation i New York. På samme matrikel findes Victorinox flagsgip store

Dette hestedrevne køretøj er på vej ud fra en gammel brandstation i New York. På samme matrikel findes Victorinox flagsgip store

Interviewet er slut. Det gik kvikt. Men vi er ikke helt færdige for om aftenen, er der event i samarbejde med New Yorks brandvæsen, FDNY, som er involveret i projektet. Vi får pindemadder, sjusser og fornem præsentation. Der bliver sågar givet tips til hjertemassage, og inden du tænker “Gud, hvor amerikansk”, så skal du faktisk vide, at den nuværende direktør Carl Elsener Jr. hos Victorinox selv er frivillig brandmand i hjembyen.

Hverdagshelte - og ildsjæle

Hverdagshelte – og ildsjæle

Han er i øvrigt den fjerde generation fra familien, der styrer biksen. Og så har de førnævnte brandmænd både i Schweiz og New York også testet INOX uret, såvel som der findes specialudviklet udstyr til gutterne.

Så er vi til event i New York og med byens brandmænd

Så er vi til event i New York og med byens brandmænd

Skal du lige have en servicemeddelelse? Super. Uret fås i Danmark hos nedenstående forhandlere.

Køb det før din brandmand

Køb det før din brandmand

Sæt ild til dit ur på My Pleasures Facebook side

 

 

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.