Home Tryksager Året første julefrokost – nu med Linie Christmas Edition

Året første julefrokost – nu med Linie Christmas Edition

by Nicolai Klingenberg

Vi skal omtrent to uger tilbage i tiden. Og vi skal ned i en kælder på Hauser Plads. Her ligger Restaurant Schønnemann, og her skal Linie Christmas Edition præsenteres for fjerde gang.

De er ikke brødre. Ole bo Jensen

De er ikke brødre. Ole bo Jensen

Lad os begynde med de udvendige ramme først, for siden jeg var her sidst – for to år siden – har man været så snedig at hamstre kvadratmeter. Hvad der tidligere var en tandlægeklinik, er nu blevet til en ”slyngelstue”. Dog er stuen ikke mere ”slynglet”, end at vi bliver budt velkommen med hvid gløgg.

Gløgg skål. Foto: Ole Bo Jensen

Gløgg skål. Foto: Ole Bo Jensen

Det er altså fjerde gang, at man har valgt at introducere befolkningne for en Linie Christmas Edition, og det er i sandhed en herlig kom-sammen for venner af huset. Havde det været i 80’erne, havde vi sikkert allerede været berusede, og tobakstågerne havde været med til at give røget ål og laks et ekstra lille pift.

Foto: Ole Bo Jensen

Fulde huse. Foto: Ole Bo Jensen

Årets lancering? Den har i modsætning til tidligere år ligget lidt længere på fad. Omkring to et halvt år lyder det. Det vil sige, at indholdet røg på fad – eller i tønde – da invitationerne til 2012-arrangement røg ud. Den tanke kan jeg godt lide – du ved det der med, at man husker noget (stort som småt), når man year-dropper et årstal. Man har dog ikke lavet om på ”opskriften”, hvor de to ækvatorkrydsninger er essentielle.

Årets flaske

Årets flaske

Men hvad betyder den ekstra tid på fad? Blandt andet at vi kan smage lidt mere vanilje. Og lidt mere sødme. Altså i forhold til en ”vanlig Linie”. Det lyder jo julet, og det er det på sin vis også, men du skal også vide, at det søde går godt til krydret mad, som netop julens spise kan være. Det hele er dog ikke bare sødt og julet, for der findes også noter af peber – jeg fornemmer det fint, efter Halvor Heuch nævner det.

Foto: Ole Bo Jensen

Kun til kanten. Foto: Ole Bo Jensen

Halvor Heuch er nemlig også til stede. Han er ikke blot chefdestillatør – han er også svært karismatisk og hyggelig. Han minder mig lidt om en norsk Sean Connery. Han disker op med akvavit-hymner og anekdoter – vidste du for eksempel, at der er noget, der hedder den lille promille i Norge? Det er, når man smider et par rosiner i sin akvavit og nyder dem efterfølgende. Halvor nyder i øvrigt også gerne en aquavit til jule-ribben. Det være sig ribbenstegen. Det tip er hermed givet videre.

Havor Connery. Foto: Ole Bo Jensen

Havor Connery. Foto: Ole Bo Jensen

Jeg skal ellers love for, at der kommer et og andet til bordet. Schønnemann har disket op med julelækkerier, og fristelserne tæller blandt andet stegt sild i øllage fra Jacobsen, laks med anis og sauce du fox (rævesovs), mine højt værdsatte fiskefileter, en fræk sylte, medister med kål-specialiteter, julesild, ål og jeg skal give dig.

Kål og medister.

Kål og medister.

Sylten

Sylten

Laksen

Laksen

Linie Aquavit 2014-3

Schønnemann kan så sandelig sit kram. Både udi mad og fræk service. Alt er hjemmelavet. Man afskyr i øvrigt smørbrikker på matriklen. Ii dag mangler der absolut intet. Der skænkes flot, løbende og efter ønske. Med smil på læben, eller hvad vi nu skal kalde det.

Søren. Han er den ene ejer af Schønnemann. Meget grå person i øvrigt.

Søren. Han er den ene ejer af Schønnemann. Meget grå person i øvrigt.

Halvor har i øvrigt brygget siden 1980’erne. Også lidt derhjemme, men det undlod han at fortælle, da han søgte job for tre årtier siden. Jobbet fik han dog. Hans slag for aquavit har spredt sig til hele Norge – i dag findes der stort set ikke en fiskespecialitet, som ikke har en dertilhørende aquavit.

Syng med! Foto: Ole Bo Jensen

Syng med! Her er det Havor Heuch igen. Foto: Ole Bo Jensen

Jeg sidder til bords med en sommelier. Han pointerer, at glasset spiller en væsentlig rolle. Bevares – vi sidder med flotte (og som jeg husker det) mundblæste glas, men de er lidt små. Skal du skænke aquavit i hjemmet, vil jeg derfor overbringe sommelierens tip om at skænke i portvinsglas. Ikke for mængdens skyld, men for smagen og frem for alt aromaens skyld.

Et flot sæt. Foto: Ole Bo Jensen

Et flot sæt. Foto: Ole Bo Jensen

Vi skåler og samtaler. Og spiser. Så spiser vi lidt mere. Dialogen fortsætter, og vi runder området cocktails, hvor aquavitten også har vundet sit indtog. Man ser barer såsom Ruby eksperimentere med dråberne, og fænomenet er faktisk ikke nyt. Og når nu vi er ved fakta, så skal du faktisk vide, at fadlagring ikke er et must, når det kommer til aquavit, men til gengæld skal vi over 37,5 % i styrke.

 

Det har været en herlig frokost. Vi runder af med kaffe og risalamande, der er gaveuddeling, og jeg skal give dig. Traditionen har hermed fire år på bagen, og lad den endelig fortsætte. Jeg runder af med opskriften på Linie Juleglögg af den hvide slags:

Det var nemmere at fotografere end at skrive af

Det var nemmere at fotografere end at skrive af

 

Del to

Del to

 

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk