Home Tryksager De udvalgte – en single fra Zetland af Frauke Giebner

De udvalgte – en single fra Zetland af Frauke Giebner

by Nicolai Klingenberg

Jeg abonnerer på et og andet. Blandt andet nyhedsbrevet fra Zetland. Zetland er – kort fotalt – en medievirksomhed, som udgiver skrivelser om alt fra videnskab til politik og kultur. Jeg blev nysgerrig, da Zetland annoncerede en ny “single” i form af skrivelsen De Udvalgte. Den sag er skrevet af Frauke Giebner, og omdrejningspunktet er de populære natklubber i København…

En af de udvalgte. Foto: Alesya Gulevich

En af de udvalgte. Foto: Alesya Gulevich

Det der med at entrére en natklub, kan være en kompliceret sag. Du kan være på listen, men det er ikke ensbetydende med, at du kommer ind. Du kan agitere for, at dit outfit har kostet mere end månedsløn eller vifte med stakkevis af kontanter, men det er ikke det, der gør det. Og gudskelov. En natklub skal selvsagt tjene penge, men festen skal sammensættes af høj som lav og kvinde som mand. I hvert fald hvis man ser på opskriften bag Simons og Sunday, som Simon Frank og Simon Lennet har været med til at etablere – med hjælp fra andre så klart.

Så står man der. Musikken spiller løs, der drysser konfetti ned fra loftet, der bydes på drinks, skåles, snubles og aftales at tales ved om geniale forretningsmuligheder, selvom man ved, at man aldrig hører mere om tiltaget. Før næste gang man render på manden med den geniale idé.

Et fænomen, jeg ikke helt er til: Skråt op fingeren. Foto: Alesya Gulevich

Et fænomen, jeg ikke helt er til: Skråt op fingeren. Foto: Alesya Gulevich

Jeg har skrevet løst og fast om de to gange Simon. Gennem flere år. Jeg husker, da jeg fik dem i Børsen Weekend, da jeg var freelancer. Jeg besøgte de to i deres hjem på Østerbro, jeg var selv fotograf, og vi trykkede hænder. Det er vel fem år siden. Så varslede de deres egen natklub. Her så jeg dem ofte. Så åbnede de endnu en og lukkede den første. Og en restaurant kom til. Og lukkede. Jeg har fulgt dem gennem flere år, men det er egentlig først på det sidste, at jeg er begyndt at kende den ene af de to en smule privat. Vi har talt om at tage på fisketur sammen.

Kofetti. Foto: Alesya Gulevich

Kofetti. Foto: Alesya Gulevich

En natklub har brug for hjælp. Og folk har brug for at kunne komme ind. Den ene hånd vasker den anden. Jeg har været ganske priviligeret og mindes ikke at have brugt lange stunder i en kø, men Frauke Giebner fat i noget, når hun beskriver de folk, der står meter- og til tider timelange køer foran blandt andet Sunday og det hedengangne Simons. Hun kommer ind på begrebet FOMO (Fear Of Missing Out), at bruge talrige tusinde kroner på et bord og pick’erens magt i døren.

Det er bare gas. Foto: Alesya Gulevich

Det er bare gas. Foto: Alesya Gulevich

De Udvalgte er 91 sider, som beskriver “livet”, natten, tankerne, flaskerne og fænomenerne på de hippe klubber. Det handler om dem, alle taler om, men knapt så mange kender. Det handler om copy+paste weekender (det er jo alle tiders, hvis det, du paster, var godt første gang), men også om at tænke nyt, genopfinde sig selv og være en del af “noget”. Det er velskrevet, og det handler ingenlunde om at rose et miljø til skyerne, men i første omgang kan du læse et uddrag kvit og frit lige her

Fest løs med My Pleasure her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.