Home Spottet EN HERLIG VARE – DEL 11

EN HERLIG VARE – DEL 11

written by Nicolai Klingenberg 17. december 2014
Dior-2
Pin It

I 1986 blev Robert Pattinson født. I dag er han en så godt som voksen mand. Og en flot en af slagsen vil nogle måske mene. Jeg kan godt følge dem, der mener det. Jeg følger ham hverken her eller der, men jeg har set ham i et par film (jeps – de der Twilight strimler), men han er faktisk også aktuel hos Dior. Du ved det store modekonglomerat, som også gør sig dufte. Og i dag handler det om en duft.

Det går alt andet end stille for sig, når de store huse laver kampagner for noget nyt, og i dette tilfælde er Pattinson det nye, for Dior Homme har været på markedet ganske længe. Og på mit korpus fra tid til anden i øvrigt også. Jeg har både anvendt Dior Homme og Dior Homme Sport, og førstnævnte i øvrigt at foretrække, hvis du spørger mig – den er muligvis lidt “tungere” end Sport’en, men det ligger nu også i navnet….

Min mor var så venlige for år tilbage at begave mig med netop Dior Homme – i en flot flakon på hele hundrede milliliter. Der er røget meget duft gennem forstøveren siden, og jeg fik da også erhvervet mig et eksemplar mere. Dette er også anvendt, og dermed skulle jeg mene, at jeg varmt kan spraye en anbefaling videre.

I forbindelse med Dior Homme kampagnen og Roberts indtræden i denne, har man blandt andet kreeret en film, der at finde på kampagnehjemmesiden. Hvor man har hang til store ord og duft-beskrivelser i tekstmaterialet, har man valgt at nyde tobak, skyde i sort-hvidt og byde på lir, dans og en lidt flabethed i filmen. Du finder filmen via Dior banneret eller linket herunder.

Man har i øvrigt hang til mandlige ikoner, og dermed kan jeg med rette viderebringe et James Dean citat, som Dior sendte med i pressemeddelelsen.

– Life is short, break the rules they were made to be broken. Forgive quickly, kiss slowly, love truly, laugh uncontrollably and never regret anything that makes you smile. Don’t sweat the small stuff, you are who you are meant to be. Dance as if no one’s watching. Love as if it’s all you know. Dream as if you’ll live forever. Live as if you’ll die today.

Læs mere om de velduftende herligheder – Robert P inklusiv – og se den absolut stemningsfulde Dior-film her

Indlægget er kommercielt, men lavet på eget initiativ. Har du noget, der er oplagt at se nærmere på, skal du være velkommen til at tippe mig på nk@my-pleasure.dk

Pin It

Related Articles