Home Ure En læser og hans ældgamle Omega Seamaster

En læser og hans ældgamle Omega Seamaster

written by Nicolai Klingenberg 4. december 2014
Det var denne sag, der startede samtalen...
Pin It

Nu handler det om at samle. På ure. Men ikke bare ure i almindelighed eller nye ure, men derimod ure fra Omega – og fra en særlig periode. Jeg mødte dagens samler til et arrangement i København, hvor vi begge bar et Omega ur. Hans er noget ældre end mit, snakken gik, og et interview blev til. Voila.

Det var denne sag, der startede samtalen...

Det var denne sag, der startede samtalen…

Jon – du har en interesse for ure, men hvornår og hvordan opstod den?
– Det er et svært spørgsmål for mig at svare på, da jeg har haft interessen lagret latent i mig i mange år – siden jeg var knægt tror jeg. Fra min barndom på landet, der kan jeg huske, at det første jeg kiggede efter, når jeg kom ind i et vilkårligt hjem var, om der hang et vægur: Hvordan så det ud – virkede det – skulle det trækkes op, og kunne man slippe afsted med at få lov til at rode lidt med det? Jeg tror, at de fleste mænd har et eller andet særligt skævt gen for teknik i større eller mindre grad, og jeg har så altid haft det for mekaniske ure… Ikke at biler ikke også interesserer mig, men det er jo en helt anden snak!

Hvad var dit første ur?
– Jeg kan faktisk ikke engang huske det, jeg har haft mange slags batteri ure op gennem min opvækst,-men jeg kan huske mit første mere seriøse ur, et Omega seamaster 300 i 90’erne og mit første Rolex Submariner – det var store dage!

På armen

På armen

Hvad rummer din samling i dag?
– Jeg har en blanding af “gamle” og nye ure – ja lidt af hvert indenfor en del forskellige urmærker vel… Uden at kunne sætte et helt præcist antal på, så ligger det vel på omkring 50 stykker dejlig mekanik! Halvdelen af samlingen er nok Omega ure, men fælles for alle urene er, at de ikke er de mest gængse på markedet – nogle vil nok mene – “for at sige det mildt….”

Der findes et Omega fra 1958 i din samling. Lad os høre lidt om dette ur? 
– Fælles for de fleste – måske alle – samlere er vel, at man kaster sin kærlighed efter et eller flere specifikke projekter. Et specifikt projekt kan så aflede flere og nye projekter og så ruller lavinen… Jeg besluttede mig for år tilbage at prøve kræfter med et ambitiøst projekt, nemlig at forsøge at samle de tre ure der kick startede Omegas guldalder i 50’erne og 60’erne! Disse tre ure er henholdsvis Speedmaster, Seamaster 300 og Railmaster, og de blev lanceret i 1957.

Første udgaven af Seamaster 300 – ref. CK2913 – er det lykkedes mig at hjembringe hele to eksemplarer af – en fra 1958 og en fra 1959. For mig har det været en kombination af jagt og historie, der har gjort, at jeg kastede mig over netop dette projekt.

Det tog mig en del år med søgninger på nettet med henblik på viden om urets specifikationer, man skal virkelig se sig om for ikke at blive snydt af ikke originale dele på vintage ure… Udover det, så har jeg oparbejdet et stort netværk af ligesindede – privatpersoner – folk på diverse foraer – dealere store som små – fået overblik over auktioner – andre køb/salgs kanaler etc. Skal jeg komme med et bud, så er det mange tusinder timers søgninger der har gjort, at jeg har de ure, som jeg har i samlingen dag.

Udover den aller første Seamaster 300 – så har jeg også samlet alle de andre Seamaster 300 varianter fra slut 50’erne til 1970. Det var et virkelig godt projekt, som jeg tit glæder mig over, når jeg tænker tilbage på det, eller når jeg bærer et af disse ure. En del Omega military fra 40’erne henover 50’erne er det i øvrigt også blevet til, det er historie på et højt plan med et islæt af, at man føler sig lidt lille! Sådan et ur med militære inskriptioner har sikkert været igennem forskellige sagers tjeneste på både godt og ondt! 

Nå tilbage til spørgsmålet….

Det er svært for mig at sige, hvor den specifikke Seamaster 300 har “boet” før, men den er leveret til Omegas officielle agent i Spanien i slut 50’erne, i følge de papirer jeg har rekvireret fra Omegas arkiver i Bienne. Det kunne være spændende at få lov at være en flue på væggen,og kunne gennemløbe det mere end halve århundrede, som uret har eksisteret, men jeg må bare glæde mig over, at de næste mange år, der bliver det på min arm!

Patina, patina, patina...

Patina, patina, patina…

Hvad er det for en rem, der sidder på?
– Remmen er fra Italien, hvor jeg kender en håndværker, der er ret ferm til alt, der har med læder at gøre. Det er en lækker NATO rem i rustikt skind, der matcher urets patinering flot, synes jeg – sådan en gammel gut (red: uret) skal bæres på NATO er min personlige mening! Selv samme rem-mager har også lavet en del ruskinds remme til mig – fino og dygtig fyr! I øvrigt en ret sjov anekdote i den sammenhæng er, at remmen jo ret meget ligner Omegas læder NATO rem til det nye relancerede Seamaster 300 – min rem kom dog først vil jeg lige have lov at pointere, da den er flere år gammel!

Hvornår ved du, at du har med et ur at gøre, der aldrig skal sælges igen?
– Der er tit diskussioner på diverse foraer om, at alt er til salg, og at det kun er et spørgsmål om, at være presset nok til at man er nødt til sælge. Personligt er jeg en samler – ikke en sælger! Dog har jeg også en hovedregel, der siger, at jeg ikke skal have nogle ure i samlingen, der ALDRIG bliver båret, de er skabt til at blive brugt er min mening.

Men for at svare på spørgsmålet, så er det nok en kombination af, hvor intens jagten på uret har været, urets placering i samlingen, urets historiske betydning, og om det taler til mig på en eller anden sær måde. For mig har det intet med faktuel værdi at gøre om et ur er berettiget til at være i samlingen.

Endnu vigtigere for mig er ure med personlige relationer – jeg har et sådan ur der med garanti aldrig bliver solgt! Uret har tilhørt min far som desværre døde i tidlig alder. da jeg var knægt. Uret fik han, da han blev konfirmeret i 1961 af mine bedsteforældre, og dette gik han med til mine forældre blev gift i 1972. Jeg fik overleveret uret af min mor for cirka 20 år siden, efter at det havde ligget i samme skuffe siden deres bryllup. Det er efterfølgende blevet serviceret, og jeg havde det senest på for en uge siden til familiefødselsdag.

Sort-hvidt skud

Sort-hvidt skud

Hvad er det, der fascinerer dig ved de ældre ure?
– Vi er ude i noget med historien omkring hvert enkelt ur – tankerne omkring, hvad uret har været igennem i de år, som det har eksisteret. Det har selvfølgelig også at gøre med jagten på noget, der med garanti kun bliver færre og færre eksemplarer tilbage af – søgen efter det unikke til en hvis grad måske – det unikke fra fortiden tiltaler mig en del generelt, så dette gælder ikke kun ure!

Er der et særligt ur, du er på jagt efter?
– Hvor skal jeg starte? Med tiden er min “ur feber” vist blevet værre og værre, så der er en del ure på den liste ud fra devisen: Ingen nævnt ingen glemt. Hemmelighedskræmmeri er en del af gamet indenfor vintageure, hvilket jeg er sikker på, at de fleste samlere vil give mig ret i. Dog har jeg tit stillet mig til rådighed, hvis folk mener, at de kan bruge min viden til noget i specifikke henseender. Det vil jeg nok altid gøre, selvom jeg ud fra et samlerperspektiv nok ikke burde gøre det!

Læderet er i øvrigt fra Italien...

Læderet er i øvrigt fra Italien…

Hvad mener du, at enhver mand bør vide om mekaniske armbåndsure?
– At det er HELT okay at have kigget på sit ur uden efterfølgende at kunne svare på, hvad klokken er…. 

Og om tiden?
– Man bestemmer selv om man vil have den til at gå hurtigt eller langsomt!

Tre hurtige til Jon:

Hvor og med hvem har du sidst drukket et mindeværdigt glas?
– Hjemme sammen med min meget ur-forstående bedre halvdel!

Må vi se et foto fra din telefon?
– Min afdøde fars konfirmations ur – Tissot Seastar Auto med mere end 50 år på bagen!

Tissot'en

Tissot’en

Hvad byder dit efterår på?
– På hjemmefronten bliver det til vinterhygge med familien – arbejde og træning hver morgen. På ur-fronten har jeg haft et ur projekt kørende med ventetid på mere end et år nu, og jeg afventer pt. endelig levering, der kan ske fra den ene dag til den anden. Det drejer sig om et nyt ur dog udført af et lille tysk familie foretagende med urmager Dirk Dornbluth i spidsen. Uret bliver lavet unikt til mig og efter mine specifikationer. Det bliver kort fortalt et ur uden komplikationer udført i 42 millimeter rose-guld kasse med kig til stort svært pyntet urværk og unik skive udførelse, men mere om det en anden gang!

Følg med på Faceren

Pin It

Related Articles