Home Bobler Grant’s Nordic Oak – en kender gør os klogere

Grant’s Nordic Oak – en kender gør os klogere

written by Nicolai Klingenberg 14. december 2014
Team Grant's anno gamle dage
Pin It

Whisky, vikinger, Thyborøn-agtig dialekt, cornflakes og tønder. Det er bare lidt af, hvad dagens interview omhandler. Det forholder sig nemlig sådan, at Grant’s har lanceret en omgang “ny nordisk”, som kun er at finde på vores breddegrader. Men andre vil gerne smage med. Den lune Jens Tholstrup svarer herunder på et og andet. Men vi begynder lige med et glimt fra gamle dage.

Team Grant's anno gamle dage

Team Grant’s anno gamle dage

Jens – der er en ny whisky på spil. Grant’s Nordic Oak. Hvad er nu det?
– Det er en helt ny whisky, faktisk første gang nogensinde, at en skotsk blended whisky bruger nordiske egefade, men det er i bund og grund en ganske logisk nytænkning fra en skotsk familievirksomhed, som faktisk bunder i, at vi har spurgt whiskydrikkere i Norden om hvad de kunne tænke sig, hvis de kunne kreere en whisky. Opsummeringen af undersøgelsen lød på ”fornyelse af kategorien”, ”noget nordisk” og ”noget vi kan relatere til”. Claus Meyer, den nye D Aquavit, NOMA m.fl. sværger til det nordiske pga. smagsintensiteten, der skyldes solindfaldet og beliggenheden. Der findes mange eksempler med bær fra en bestemt dal og kød fra en bestemt eng. Da idéen med disse fade kommer fra Norden, og produktet kun er til Norden, er det logisk at bruge nordisk eg, der vokser i et andet tempo en sydlandsk eg – for at fremelske en smag, ingen før har fremelsket.

Noget andet er, at der er en række mere ’eksterne’ relationer: Hvor familien Grants destillerier ligger i dag, nåede vikingerne/danerne til – og slog lejr. Faktisk betyder destillerinavnet Balvenie ”Danernes Beboelse” (kilde: The Bleau Atlas of Scotland – 1654), og vikingerne blev slået tilbage i 1010 ved Slaget ved Mortlach blot to kilometer derfra.
I hele Speyside området (den største whiskyproducerende region) taler man Doric. Kort fortalt er det engelsk med en for sydlændinge uforståelig dialekt, men for vestjyder en ganske Thyborøn-agtig dialekt. Her hedder et barn ikke ’child’, men ’Bairn’; en kvinde hedder ikke ’woman’, men ’Quine’, ligesom en kirke ikke hedder ’church’, men ’kirk’. Og man bruger ikke ”the” som den bestemte artikel, men ”æ” – nøjagtig som i Vestjylland. Dialekten stammer naturligvis fra vikingerne og fiskerne.

I har brugt nordiske fade til denne sag. Det giver mening, men hvorfor er de tre gange så dyre?
– Fordi nordisk eg er så svært at få fat på. Først skal det skæres, siden skal det tørres, hvilket kan tage op til 18 måneder. Og så skal egestavene formes, brændes (indvendigt) og ”ristes”. Brændingen giver et kullag, der virker som en form for katalysator og er med til at fjerne hårde smagsstoffer, mens ristningen er med til at karamellisere de naturlige sukkerstoffer i træet, og dermed afgive sødme, som vi vil opfatte som vanilje. Til sidst samles egestavene på et svensk bødkeri. Alt i alt meget dyrere end de massefremstillede bourbonfade fra USA, men vi synes selv det er det hele værd.

Dét er nordisk!

Dét er nordisk!

Og hvorfor hedder det et fad, når der ret beset er tale om en tønde?
– Det er rigtigt – det er en tønde, men et fad specificerer blot, at der er tale om noget med alkohol i, der udvikler sig – ligesom de gamle akvavit og ølfade her i landet (som dog nu er af metal). I Skotland har man et hav af navne for fade, alt efter oprindelsen og størrelsen.

Hvor længe har den nye sag ligget på fad?
– Der er tale om en afslutning (finish) på de nordiske fade; efter de første mange års lagring på traditionelle fade flyttes whiskyen over på de nordiske fade de sidste fire måneder af lagringstiden.

Nu bliver det lidt tricky – prøv at beskriv smagen af Nordic Oak?
– Kort beskrevet vil jeg sige noter af ristet mandel, vanilje og snert af bålrøg oven på masser af malt.

Jens – hvis nu man skulle nyde en snack af en art til jeres nye lancering, hvad ville du så anbefale?
– Cornflakes… Seriøst, den her whisky favner bredt, og kan bruges som morgendram, ved frokost/sildebordet (til dem der ikke kan lide kommen) eller som sjælevarmeren i lænestolen i selskab med gode venner eller sammen med favoritbogen eller yndlings TV-serien. Den smager så godt at flere malt whisky skribenter plæderer for, at den også skal sælges i Storbritannien.

Og et perfekt whisky moment? 
– Personligt vil jeg helst ikke dele min whisky med nogen, men den mulighed tillader mine venner og familie mig aldrig, så mit svar må blive – sammen med gode venner. Men egentlig er jeg så privilegeret, at jeg har prøvet whisky hældt over en håndhugget isblok i Tokyo, drukket den som long drink på et whiskyria i Uruguay, nydt den til sushi i Tel Aviv, delt den direkte fra fryseren med direktøren fra Sydney Operahus og smagt den direkte fra fadet på et whiskylager (noget vi kalder ”kvalitetskontrol”). Så der er vel næsten ikke noget whisky ikke passer til.

Og i bredformat

Og i bredformat

Hvad tror du ikke, at vi vidste, når det kommer til whisky?
– At de gamle toldere, der arbejdede på destillerierne opstillede putting greens og driving ranges på destillerierne, så de kunne forbedre deres golf…i frokostpauserne. Og at familievirksomheden William Grant & Sons er blevet udnævnt som Distiller of the Year syv gange ud af de seneste ti år.

Om Jens Tholstrup
Jens Tholstrup er marketing manager hos den nordiske distributør af Grant’s, Glenfiddich, Balvenie og Tullamore. Han har udgivet flere bøger om whisky og akvavit og har i otte år boet på Glenfiddichs matrikel, mellem lager nummer 42 og 43. Han var William Grant & Sons første Global Brand Ambassador inden han blev Global Brand Manager, sagde op og rejste hjem til Danmark.

Drik din whisky, som du vil, på My Pleasures Facebook side her

Pin It

Related Articles