Home Tech Olympia De Luxe – årets bedste julvegave

Olympia De Luxe – årets bedste julvegave

by Nicolai Klingenberg

I går viste kalenderbladet den 24. december. Traditionen tro blev der givet gaver. Og modtaget gaver. Jeg var en særdeles heldig mand, og en stor tung sag fyldte godt under træet. Den herlig pakke blev afklædt, og under gavepapiret gemte der sig en skrivemaskine fra sidst i 1950’erne – en Olympia De Luxe. Jeg opfordrer i øvrigt til, at du sender nogle herlige skud, at det, du blev begavet med.

Det kreative hjørne oppefra

Det kreative hjørne oppefra

Jeg har flere gange luret på ældre skrivemaskiner. Der er noget særdeles fascinerende ved apparaterne, og lyden af et tryk på knapperne, som sender metalarmene på en kort rejse til papiret er svært karakteristisk. Tempoet er knapt så tjept som på en computers tastatur – det er som om, at de gamle apparater ikke helt tillader den samme fart. Jeg tilstår også gerne, at jeg rummer en form for ærefrygt, når jeg sætter mig ved skrivemaskinen.

Der er tale om en Olympia De Luxe skrivemaskine i intet mindre end "mint condition"

Der er tale om en Olympia De Luxe skrivemaskine i intet mindre end “mint condition”

Vi skal lære hinanden at kende. Føle hinandens tempo. Og jeg skal ikke lade fingrene løbe løbsk. Derudover er der noget fascinerende ved, at jeg ikke kan fortryde mine indtastninger. Der skal tænkes forud og velovervejet, og det er ikke muligt at slette eller ændre i den tekst, der finder vej til papiret. Jeg har forsøgt mig ganske forsigtigt. Ikke noget langt. Ikke noget med mening. Men det kommer. Lige så stille. Og skulle du have et genialt tip til en skrivelse, som Olympiaen skal bruges til, siger du bare til.

Sandheden står skrevet med versaler

Sandheden står skrevet med versaler

Som bonusinfo fik jeg fortalt, at selv samme model skulle have været en vigtig rekvisit i serien Mad Men, og produktionslandet er Tyskland. Af hjertet tak for den fine gave, som i øvrigt kommer med en fin rejsekuffert, fascinerende kig til maskineriet og en fin pling-lyd, når en linje nærmer sig ophør.

Apparaturet

Apparaturet

Hvad fik du? Min e-mail venter på fotografier af dine gaver. Send endelig til nk@my-pleasure.dk

Skriv løs på My Pleasures Facebook side her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk