Home Living Scharling Clean & Raw – to danske træmænd taler ud

Scharling Clean & Raw – to danske træmænd taler ud

written by Nicolai Klingenberg 17. december 2014
Den dynamiske duo. Du gætter selv, hvem der er uddannet i træ
Pin It

Jonas og Mads – I står bag Scharling Clean & Raw. Hvad er det for en biks?
– Det gør vi ja. Scharling Clean & Raw er vores måde at udtrykke vores kærlighed til det rigtige håndværk med et skønt materiale. Vi laver møbler og interiørdesign og arbejder med træ. Vores flagskib i biksen er Scharling Plank, som er vores plankeborde. Vi bestræber os på at skabe produkter med et rent udseende, men som samtidig respekterer træets naturlige og rå linjer. Dette ses blandt andet ved, at vi bruger vandkanten fra træet i produkterne, da vi er vilde med den kontrast det giver på det færdige møbel. Derfor Clean & Raw. 

saver-2

Hvordan kom I på idéen?
– Jonas begyndte for cirka halvandet år siden at arbejde sit tømmerfirma mere og mere hen mod customløsninger, da han brændte for det lidt finere og unikke arbejde for sine kunder. Da vi i sensommeren sad og snakkede om dette over en burger på Bronx, fiflede vi helt tilfældigt med tanken om at slå os sammen og starte noget spændende. Da vi har kendt hinanden siden børnehaven, synes vi naturligvis, at det kunne være sjovt. Men vi kunne se ideen i, at den ene kunne håndværket med træet, og den anden kunne håndværket med ansigtet udadtil. Så over vores klassiske burger med hovedigredienserne bøf, ost og bacon kom vi på at starte under navnet Scharling, some er Jonas’ efternavn.

Engang for længe siden. De endte dog ikke som bagere

Engang for længe siden. De endte dog ikke som bagere

Og hvordan blev idéen til realitet?
– Da Jonas var begyndt at lave plankeborde, var det helt naturligt for os at starte med disse, da vi desuden begge var forelskede i det stilfulde og tidsløse bord. Vi er de nye drenge i klassen, og vi har været igang med biksen Scharling Clean & Raw i tre måneder, men da vi kunne se, at vi havde fat i noget rigtigt ud fra vores “over-burger-snak”, så kastede vi os ud i det. Vi tog fat og fik gået i detaljerne på tegnebrættet med både produkter og virksomheden, så vi vidste, hvor vi skulle hen. 

Godt ser det ud...

Godt ser det ud… 

Hvordan vil I så beskrive kernebiksen?
– Den kan beskrives meget nemt: Vi ønsker ikke at diktere, hvordan folk skal indrette deres bolig. Men vi kommer gerne med bud på, hvordan det kan gøres med vores design. Og sammen med kunden kan vi skabe det unikke møbel, der passer i hans/hendes hjem. Drømmer du for eksempel om et plankebord, så skal drømmen ikke skydes ned, fordi 2,5 meter i længden lige bliver presset nok. Da vi selv står med saven i hånden, kan vi få bordet til at passe perfekt i for eksempel stue eller køkken. 

Arbejdsmoment

Arbejdsmoment

Og jeres mantra?
– At skabe noget unikt som kan forene lækre materialer som metal, læder og naturligvis træ.

Og hvilke materialer bruger I?
– Vi er ikke last fast på en bestemt træsort, men vi arbejder med hårdt træ, da det er fantastisk at arbejde med. Man kan holde sin julefrokost dansende på bordene uden, at de knækker… Og man har et bord for resten af livet. Det kan slibes og olieres mange gange, så man efter 25 år kan få det til at stå som nyt, hvis ikke man vil beholde den ellers så charmerende patina, som ældre træ får efter talrige års brug. Træet, vi bruger, er altid ovntørret, så det fjerner risikoen for flænger og sprækker, og vi kan stå inde for, at kvaliteten af træet er helt i top. Vi har selv en forkærlighed for egetræ. Vi bruger dansk eg, da vi gerne vil holde håndværket så lokalt som muligt. Udover egetræets fantastiske kvalitet, er det en sindssyg flot træsort. Vi bruger både den alimindelige lyse eg og den mørke røgede eg. Ønsker man noget andet som for eksempel ask med en brun kerne, så snedkererer vi også gerne i det.

Hvad tæller sortimentet?
– Udover vore flagskib – plankebordet – så laver vi skærebrædder, en kaffe-kageløsning, bænke, tøjstativer og sofaborde. Vi har to forskellige skærebrædder – Scharling 4-cut og Scharling Chup. 4-cut er fire kvardratiske skærebrædder i en holder, så familien for eksempel har hver sit skærebræt. Chup er det mere klassiske, hvor vi laver med og uden greb på skærebrættet. 

Til tøjet

Til tøjet

Coffee er sofabordet som bliver lavet af en planke, så det rammer samme look, som vores plankeborde. Cookie er vores lille kaffe-kageløsning. En blanding af kaffetallerken og kagetallerken, så man kan administrere begge på samme tid. Scharling Hang sørger for, at dine blazere eller kjoler hænger anstændigt, når de ikke er I brug. Her laver vores smed bøjlestangen i jern og drejer metallet, så det får et sindsygt flot look. Han laver desuden også ben til vores borde ud fra vores design. Vi er i øvrigt stolte af, at kunne aflevere vores produkter, der er 100% dansk håndværk.

Og hvad kan vi forvente fremadrettet?
– At vi fortsætter med at komme med nye design, som vi løbende vil præsentere. Hertil vil vi i det nye år få opfyldt en drengedrøm. Vi er ved at skabe en gentleman-linje, der omfatter det rette tilbehør, som ingen sand gentleman kan leve uden. Denne gent-linje bliver baseret på samarbejde med kyndige folk inden for deres fag, hvor vi sammen med dem kan skabe det lækre product til den rigtige mand – naturligvis med materialet træ. Vi lover, at vi nok skal starte alarmerne, når vi er klar med dette.

Den dynamiske duo. Du gætter selv, hvem der er uddannet i træ

Den dynamiske duo. Du gætter aldrig, hvem der er uddannet i træ

Hvor kan vi få fingre I jeres sager?
– Hvis I kigger forbi vores hjemmeside www.scharlingwood.dk, så kan man både se og bastille. Vi er netop nu igang med at få stablet vores showroom på benene i København. Vi har værksted lidt nord for hovedstaden, men er snart at finde inden for voldene. Dette vil blive præsenteret på både hjemmeside og det dersens Facebook, hvor vi jævnligt råber højt om, hvad vi går og laver. 

Og hvad mener I, at enhver M/K bør vide om træ som materiale?
– Hvad vandkanten på en plank er. Da vi er i December, så er vi gavmilde og kommer også gerne med svaret: Vandkanten er det lyse stykke, man kan se yderst på en planke. Her sidder barken normalt, og under denne løber der helt naturligt vand, når stamen står i skoven. Vi sliber barken af, men beholder vandkanten og de linjer, træet er født med.

Stemmejern på detaljearbejde

Stemmejern på detaljearbejde

Var det det? Faktisk ikke. Der er nemlig skabt en video med de to, og den skal du ikke snydes for. Kig med her

 

Scharling Video 1 from Scharling Clean & Raw on Vimeo.

Find din indre træmand frem på My Pleasures Facebook side

Pin It

Related Articles