Home Ure Tilbageblik på ure til millioner og juice til en lille halvtredser

Tilbageblik på ure til millioner og juice til en lille halvtredser

by Nicolai Klingenberg

Det er ikke så længe siden, at en samling urglade gutter blev samlet i København. Anledningen? Ikke at sparke dæk, men at dappe på glas, vride på kroner og trykke på knapper. Der var tale om en hyggelig aften med flot opbakning og et godt fremmøde. Der var tilsat juice, og stedet hed Big Apple, omend vi var i Fiolstræde. Aftenen var en sådan succes, at der er endnu et på vej. Klar på fotos fra aftenen og et interview med bagmanden? Alle tiders.

Omega

Mark, du var blandt initiativtagerne til et nyligt afholdt ramasjang med ure. Hvordan opstod idéen?
– Idéen er inspireret af et lignende tiltag, der tog sin spæde start i de jyske provinser, men jeg er også inspireret af de udenlandske arrangementer, hvor præmisserne stort set er de samme. Det går i al sin enkelhed ud på at samle entusiaster fra hele landet på et sted, hvor deltagerne får mulighed for at tale om ure i stedet for at skrive frem og tilbage på et internetbaseret forum. Det er efter min opfattelse sjovere, ligesom ens mulighed for at kommunikere frit uden at blive misforstået øges væsentligt.

Audemars Piguet trio

Audemars Piguet duo med hublot på toppen

Day-Date

Day-Date

Ulempen bestod blot i, at det var vanskeligt at finde lokaler til at holde den type arrangement. Dog faldt jeg i snak med den ene af indehaverne af Big Apple på Fiolstræde, der ligeledes interesserer sig for ure. Vi blev enige om at give det et forsøg, hvilket blev en succes i første hug. Vi var få deltagere, men alle forlod stedet i højt humør. Timingen var i øvrigt perfekt, idet flere af deltagerne til Gumball 2013 holdt parkeret lige foran stedet. Det blev altså i et splitsekund til et Cars & Watches-event.

Ældre GMT

Ældre GMT

Klassisk Audemars Piguet

Klassisk Audemars Piguet

Herefter holdt vi et andet arrangement i forbindelse med Klarlunds Expo i 2013, hvor huset blev fyldt med glade urnørder af forskellig slags. Folk forlod stedet glade og et par bekendtskaber rigere, ligesom indehaverne af Big Apple blev rost til skyerne for deres sublime service og velsmagende produkter.

Ældre GMT

Ældre GMT

Snik-snak

Snik-snak

Patek Philippe

Patek Philippe

Desuden holdt vi for nylig et tredje arrangement, Juice & Watches-event, hvilket blev vurderet til et 13-tal af flere af deltagerne. Flere folk har allerede spurgt ind til, hvornår næste arrangement bliver afholdt, idet folk ser frem til endnu et arrangement af den type, hvor der er mulighed for at møde ligesindede. Her vil jeg gerne tilføje, at jeg og indehaverne af Big Apple har skabt de gode rammer, mens deltagerne har sørget for at udfylde dem med farver. Der er med andre ord tale om en form for symbiose.

Bagkasse lækkerier

Bagkasse lækkerier

Klassisk Hublot

Klassisk Hublot

En mand så grønt

En mand så grønt

Jeg håber, at disse erfaringer kan danne grundlag for flere arrangementer af lignende karakter – dog på den måde, at det bliver afholdt på fast basis, f.eks. med to måneders mellemrum. Et udenlandsk eksempel udgør Red Bar Crew i New York, hvor der jævnligt holdes komsammener for urnørder. Et andet sjovt forslag er en årlig julefrokost for urnørder, og jeg kender et par stykker, der kunne være interesserede i at danne rammerne for et sådant arrangement. Dog afventer jeg folks reaktion på det kommende arrangement og arbejder videre derfra.

Panerai

Panerai

Rolex og denim

Rolex og denim

Uanset hvad, er det for mit vedkommende sjovt og spændende at være tovholder på den type arrangementer, eftersom det er mere personligt og samtidig en lærerig øvelse i forhold til mit sædvanlige virke. Derfor vil jeg gerne sige tak for opbakningen til det.

Panerai

Panerai

Guld

Guld

Der er endnu et GTG på vej. Hvornår, hvordan og hvorledes?
– Det er korrekt. Det næste komsammen for urnørder bliver afholdt den 31. januar, og det kommer til at finde sted i Indre By (København). Arrangementet starter klokken 15 og slutter kl. 19, ligesom det gjorde i forbindelse med Klarlunds Expo tilbage i 2013.  

Chopard

Chopard

Det skal for god ordens skyld bemærkes, at jeg kommer til at bruge andre lokaler (læs: nyt sted), hvor der ifølge ejerens udsagn er plads til 70 deltagere – uden at det bliver trangt. Endelig vil der blive opkrævet en entrépris på 125 kr., som skal være betalt senest fem dage før arrangementet. Nærmere oplysning om betaling vil blive sendt til dem, der henvender sig om arrangementet pr. e-mail. Tilsvarende gør sig gældende for adressen, hvilket er begrundet af sikkerhedsmæssige hensyn.

Fem i seks

Fem i seks

IWC

IWC

Hvad kan vi forvente næste gang?
– Jeg har denne gang indgået et samarbejde med en sympatisk vinimportør og urnørd, Jan, der har drevet Fiasco-Vine gennem mange år. Han kommer til at holde et oplæg om italienske vine, hvor han agter at lave en Giro d’Italia med vine (otte forskellige slags) fra nord til syd.

Herudover vil der blive medbragt en enkelt hvidvin og rosévin, idet han vil benytte lejligheden til at fortælle lidt om produktionsmetoderne, herunder forskellene, samt hvilke kvaliteter vinene besidder. Desuden vil han give udtryk for sit grundsyn på vin, idet han med egne ord har udtrykt, ”[”¦] at det er et simpelt landbrugsprodukt, som det altså ikke skal være en akademisk øvelse at indtage [”¦]”.

AP med gummi

AP med gummi

Jeg vil benytte lejligheden til at sige tak til Jan for, at han uden tøven sprang på idéen om et Wine & Watches-event og kom med flere gode forslag til det næste komsammen for urnørder.

Og hvor tilmelder man sig?
– Du kan tilmelde dig ved at skrive en mail til WineandWatches@outlook.com. Skriv dit fulde navn, og om du har lyst til at betale forud for deltagelse. Hvis du medbringer en gæst, så angiv de samme oplysninger for vedkommende. Din tilmelding er først bindende, når du har indbetalt beløbet, og du har modtaget en kvittering.

AP i anden

AP i anden

Vel mødt, alle sammen, til (endnu) en herlig aften i urets tegn! 

 

Snup en kigger på My Pleasures Facebook side

 

You may also like

5 comments

Kenneth West 22. januar 2015 - 13:59

Super arrangement, glæder mig til at deltage:)

Reply
Jens Finn Christensen 22. januar 2015 - 16:24

Glæder mig meget til wine & watches 31. januar, det er en perfekt ide med et oplæg om vine. Håber at der kommer flere lignende events i fremtiden.

Reply
Lars Slettegaard Petersen 23. januar 2015 - 16:28

Jeg glæder mig også rigtigt meget til at møde nye som “gamle” ansigter til wine and watches. Ser frem til en masse spændende ure, god vin og glade mennesker.

Reply
Morten Bekker 31. januar 2015 - 13:52

Det bliver så fedt 🙂 glæder mig til at se jer alle sammen sener idag 🙂 !

Reply
Jes Støving Dam 1. februar 2015 - 02:38

Fantastisk Arrangement – Glæder mig til næste gang, hvor der med sikkerhed kommer nye spændende ure og godt selskab – Always a pleasure and my pleasure.

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk