Home Rejser Turen gik mod nordøst – til Island med WOW Air

Turen gik mod nordøst – til Island med WOW Air

by Nicolai Klingenberg

Jeg blev inviteret til Island på en kort, men svært spændende tur i forbindelse med, at flyselskabet WOW Air havde fået øjnene op for det, jeg rumsterer med. Kom med ud i naturen, et smut på snescooter og hotel. Men er der ikke noget med, at øen også har en blå lagune? Det kan du tro…

Den blå Lagune - hold nu op et flot foto. Det kan jeg dog ikke tage æren for.

Den blå Lagune – hold nu op et flot foto. Det kan jeg dog ikke tage æren for.

Du skal vide, at flyvetiden til øen tager omkring en tre timer. Det er tåleligt, og selvom WOW Air slår sig på at være et lavprisselskab, så skal du altså ikke traske ud til F-terminalen i Kastrup. Tak for det. Når du nu har brugt en tre timer i luften, så kan det nemt anbefales at tage durk fra lufthavnen til den blå lagune. Her venter en karakteristisk duft af svovl, men endnu vigtigere en omgang drønlækkert og lunt vand, som oven i købet skulle være godt for både krop og sjæl. Det er ydermere muligt at lade sig opvarte fra udendørsbaren – bestil endelig et stort krus øl, mens vinden blæser dig lige i smasken. Måske regner det også, men det er mere eller mindre umuligt at fryse, når du har kroppen under vandet. Er det du begejstret for damp og sauna? Eller måske en omgang feel-good i form af massage? Det hele kan lade sig gøre – og noget mod betaling.

Besøg Blue Lagoon her

Men hvor skal man så bo? Alda Hotel Reykjavik er et godt bud – en indtjekning på det forholdsvis nye hotel gik nemt, og servicen er rigtig fin. Du bor supercentralt, morgenmaden er velsmagende og byder på grød, grammofon samt skyr, og julestemningen var på sit absolut højeste. Du kan ydermere slænge dig i loungen eller baren. Du kan sågar bestille en omgang massage på værelset efter en eventuel omgang i fitnesscenteret.

Velkommen til hovedstaden. Og Alda Hotel.

Velkommen til hovedstaden. Og Alda Hotel.

Var

Var

Stemning...

Stemning…

Lounge

Lounge

Den er god nok...

Den er god nok…

Lobby

Lobby

Sengen.

Sengen.

Besøg Alda Hotel her

Er du glad for naturen i barsk form? Alle tiders. Island byder på vild natur, vandfald, heftige gejsere, tektoniske plader og pinjetræer. Sidstnævnte kom først til øen for omkring 180 år siden, fortæller guiden fra Reykjavik Excursions. Og før der kom folk til Island, fandtes der kun arktiske ræve på øen. De må dog have levet af noget, tænker jeg, men det var vist det største dyr på Island for mange år siden. Sådan lyder det på vej ud til Ãžingvellir National Park. Her står vi mellem to kontinentalplader. Vi er i no man’s land.  For neden udpeges et sted, som de gamle overhoveder havde som fast taleplads – her skulle overhovedet citere alle øens love ud i en køre – og minimum hvert tredje år.

Ødemandsland

Ødemandsland

Her er vi mellem to kontinentalplader

Her er vi mellem to kontinentalplader

Nede til venstre stod man for længe siden og citerede love

Nede til venstre stod man for længe siden og citerede love

Vi springer i bussen og turen går videre til Gullfoss. Hvad er det, tænker du så (med mindre du ved det og har set Gullfoss med egne øjne). Der er tale om et vandfald, der i den grad ville sætte en VVS’er på overarbejde – 100 kubikmeter vand fosser gennem vandfaldet og ned. I sekundet vel at mærke. Man havde for år tilbage spekuleret i at omdanne vandmasserne til strøm (sådan lidt forenklet fortalt), men den idé blev droppet, og i dag er Gullfoss fredet.

Fos løs...

Fos løs…

Hov. Vi skal da også lige se en gejser. Hele “mekanikken” foregår omkring 20 meter under jorden, hvor en mængde vand fra tid til anden bliver varmet op til 120 grader. Det skaber et tryk, og dette tryk skal selvsagt udlignes. Det sker sådan cirka seks gange i timen.

På vej til en gejser...

På vej til en gejser…

 

Jeg var fiks på fingrene og med kameraet, så du får lige en kort sag her med trykudløsningen.

Ind i bussen. Og op mod højlandet. Jo højere, vi kommer op, jo mere diset bliver det. Og koldere i øvrigt. Det næste øjeblik står solen ned fra en skyfrihimmel. Vejret er svært omskifteligt, og om lidt skal vi spænde hjelmen og trække i en Gilleleje habit (du ved sådan en thermodragt). Men først går turen med et terrængående køretøj. Ud i det rene ingenting. Og pludselig er sneen der.

Sol og sne

Sol og sne

Vi klæder om til varmere klæder, får et lynkursus i how to snescooter, og så går det ellers ud over isen. Der drønes med 70 kilometer i timen. Nogle gange lidt mere. Det burde være umuligt at vælte, men et par der tilsyneladende ikke har motorikken helt på plads passeres pludselig. De ligger på siden og er flot pyntet med puddersne. Men de er ikke kommet til skade. Der er varme i begge håndtag, og vi gør stop i det rene ingenting. Stilheden er nærmest støjende. Og her er smukt på dette sidste stop. Turen går tilbage – og andre skal på endnu en tur, hvor de forventer at se nordlys.

Ganske smukt...

Ganske smukt…

Line-up

Line-up

Terrængående...? I den grad.

Terrængående…? I den grad.

Besøg Reykjavik Excursions her


My Pleasure var inviteret til Island af WOW Air, som stillede flybiletter til rådighed, mens Alda Hotel og Reykjavik Excursions gav os hotelophold og dagstur. Du kan i øvrigt se frem til endnu en skrivelse fra Restaurant Kol – den er lige på trapperne. I mellemtiden kan du rejse til Island med WOW Air fra København – og du kan komme derop med priser fra 449 kroner. Besøg WOW Air her

Kom til Facebook her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk