Home Living Drømmen om at bo i en container

Drømmen om at bo i en container

by Nicolai Klingenberg

Omend jeg bor og holder til i København, så er længslen mod højt til himlen og mere ro ofte oppe at vende. Jeg kan fint se mig selv tage turen til noget sommerhusrelateret, og jeg har da også adgang til en mulighed eller to på sommerhusfronten, men da jeg for år tilbage faldt over konceptet “container homes”, blev min interesse for “simple living” i den grad vækket…

Roof top garden

Roof top garden

Umiddelbart lyder det ganske ydmygt og halv-usselt at bo i en container, men når vi ser nærmere på nogle af de utallige muligheder, der følger med en eller flere afdankede skibscontainere, så tegner der sig et helt andet billede. Kald det endelig modul-byggeri eller Lego for voksne, for udgangspuntet er (som oftest) en skibscontainer på 40 fod. Det indvendige areal i en sådan er på  cirka 28,27 kvadratmeter, og en ti år gammel og udtjent contailer koster sådan cirka 12.000 – 15.000 kroner. Der kan nemt bruges to, og der skal selvsagt også findes et sted, hvor disse skal placeres. Dernæst kommer isolering, indretning, kabling, kloakering og jeg-skal-give-dig-omkostninger.

Forskudte plan

Forskudte plan – i skitse form

Pool i form af en delvist nedsænket skibscontainer

Pool i form af en delvist nedsænket skibscontainer

Udskift den ene langside med glas...

Udskift den ene langside med glas…

De udvalgte fotos i dagens artikel er selvsagt taknemmelige – boligerne står færdige, de er indrettet og tegnet med hjælp fra arkitekter, omgivelserne er sublime og vejret ganske udansk. Men idéen er i mit hoved særdeles brugbar. Installer solpaneler på taget, en fiks brændeovn i hjørnet og tilsæt store vinduespartier med tværgående, smalle trælister, som både fungerer som pynt, men også som brydningselement, når det naturlige lys kommer ind – så er vi langt. Og så kan det for min skyld regne eller sne udenfor containeren.

Vue fra køkken mod bad

Vue fra køkken mod bad

Med svævende terrassedæk

Med svævende terrassedæk

De industrielle "frontlåger" er rykket ind i naturen

De industrielle “frontlåger” er rykket ind i naturen

Baderum og tæt på udelivet

Baderum og tæt på udelivet

Er ovenstående utopi? Ingenlunde. Jeg har netop talt med et dansk arkitektfirma, som har til huse – eller container – i Danmark. De har 600 kvadratmeter i brug, et godt indeklima samt et lavt energiforbrug – og de har endnu ikke meldt alt ud. Til gengæld lover jeg at følge dem.

De ydre rammer har fået en opstrammer

De ydre rammer har fået en opstrammer

Med opgang til en øvre container

Med opgang til en øvre container

Ovenlys i kombination med fine trægulve

Ovenlys i kombination med fine trægulve

Tro det eller ej - det er dansk designet

Tro det eller ej – det er dansk designet

Synes du overstående er spændende? Og sidder du på en eller anden vis i en position, der kan have relation til ovenstående, så skal du være velkommen til at skrive til mig. Det kan jo være, du arbejder med køkkener, badeværelser, indretning, solceller eller skal sælge en sommerhusgrund? Eller måske leje en grund ud? Pro tempore er det blot en idé, men det kan hurtigt ændre sig.

Kilder: humble-homes.comtrueactivist.com , homedsgn.com , arcgency.comcatoss.combestofshippingcontainers.comblog.couchelo.comdesignboom.com

Fyld din container op på My Pleasures Facebook side

 

You may also like

2 comments

Kenneth Auchenberg 28. januar 2015 - 18:30

Har du set Vipp’s nye Shelter projekt? Man kan sige det er en vipp-fortolkning af container boligen.

https://www.vipp.com/shelter/the-vipp-shelter/

Reply
nicolaiklingenberg 28. januar 2015 - 21:07

Ja tak – det ser jo heller ikke helt tosset ud…

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk