Home Ure En Portugieser fylder 75 år – IWC Portugieser Annual Calendar

En Portugieser fylder 75 år – IWC Portugieser Annual Calendar

by Nicolai Klingenberg

Om et par uger løber urmessen Salon International de la Haute Horlogerie af stablen, og det skal traditionen tro fejres med en række nye ure fra de deltagende urfirmaer. Blandt de deltagende finder vi IWC, og de har allerede løftet sløret for et af deres nye klokkeværker. Referencen hedder 5035, men det folkelige navn bliver IWC Portugieser Annual Calendar. Det lyder bedre. Og i dag får du – måske som de første i Danmark – mulighed for at se nærmere på den sag.

Det er frækkerten her, vi skal se nærmere på - før tid.

Det er frækkerten her, vi skal se nærmere på – før tid.

Uret er ikke bare en nyhed, for IWC serien Portugieser fylder – som overskriften på denne skrivelse også afslørede – 75 år. Nuvel. Det bliver fejret, og selvom nyheden er et kompliceret ur, så er det ikke IWC mest komplicerede til dato. Men ingen grund til at tale nyheden ned, for i presseskrivelsen lyder det, at det er husets første ur med annual calendar. Det skal fejres. Og i dette tilfælde fejrer IWC det med en egen-fremstillet caliber, som bærer cifrene 58250. IWC lover i øvrigt, at man fremadrettet vil lave mere og mere selv – og inden for egne mure. Det skal nok være med til at trække priserne op.

Og på højkant. Det er nu nydeligt ikke sandt?

Og på højkant. Det er nu nydeligt ikke sandt?

Nå, men det nyudviklede ur, har ikke bare en gang-reserve på syv dage, men også tre flotte og informative ruder under klokken 12 markeringen – her vises måned, dato og ugedag i hvert sit vindue, og uret skal faktisk kun indstilles en gang om året. Mere komplicerede ure evighedskalendere tager højde for drilske faktorer såsom 28 dage i februar, men i årskalenderen, som denne skrivelse handler om, skal du altså kun stille uret en gang om året, hvis du vel at mærke bærer det ofte nok til, at det ikke går ud.

Skive deltaljer...

Skive deltaljer…

 

Det lyder kompliceret? Det er det også. Man lover, at ingeniørerne udi tandhjul har brugt fem år på at udvikle frækkerten her, og det skal nok passe. Man har i øvrigt valgt at lave uret i tre udgaver: To i stål med hver sin skive (en sølvfarvet og en “mindnats blå”) samt en variant i 18 karat rødguld med sølvfarvet skive. Uanset hvilken model du måtte vælge, vil du få den leveret med en herlig, sort alligatorrem fra Santoni, og urkassen vil have en diameter på 44,2 millimeter.

Man lover i øvrigt andre jubilæumsmodeller, men dem kan vi tage en anden gang. Jeg har i øvrigt interviewet den legendarisk IWC urmager Kurt Klaus. Du kan læse første del af interviewet her

Jeg havde fornøjelsen af at interviewe Kurt Klaus for et par år siden - omdrejningspunktet er ure, og dermed er hans ord stadig aktuelle.

Jeg havde fornøjelsen af at interviewe Kurt Klaus for et par år siden – omdrejningspunktet er ure, og dermed er hans ord stadig aktuelle.

anden del ligger her

My Pleasure har sit andet liv på Facebook her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk