Home Medier med mere Et lettere selvpromoverende indlæg

Et lettere selvpromoverende indlæg

by Nicolai Klingenberg

Som du nok fornemmer, så holder jeg af at skrive. Og jeg lever af det. Det har jeg faktisk gjort i små to årtier. Jeg begejstres ved ord, men i særdeleshed også formuleringer, som giver stof til eftertanke. Og som oven i købet kan føre til salg af et og andet – eller en læselyst af den tilbagevendende slags, som så kan konverteres til bundlinje og herlig branding. Denne kunnen vil jeg gerne slå et slag for. Man kan med andre ord hyre mig.

Så sandt som det er skrevet

Så sandt som det er skrevet

Hvad har jeg lavet i de to årtier? Jeg har blandt andet skrevet for Børsen Weekend, Berlingske, Luxury Aficionados, Euroman, Børsen Pleasure, AutoBild, Vol. Magazine, diverse inflight magasiner og Lederne. Faktisk også en del flere, men det er en anden historie. Jeg er i øvrigt også ganske stolt over, at jeg har fungeret som redaktionschef hos Aller og på Golf Eksklusiv samt som chefredaktør på BE Magazine og A Perfect Guide.

Det handler dog om mere end at skrive artikler. Jeg etablerede min biks i 2007, og siden da har jeg hjulpet virksomheder med et og andet i tekstregi. Jeg har skrevet pressemeddelelser, redigeret tunge såvel som lette tekster, formuleret nyhedsbreve, været ghostwriter uden lagen, skabt trafik, administreret blogs, udviklet profilmateriale og administreret Facebook-sider. Og jeg kan det stadig.

Omend My-Pleasure.dk primært handler om livsstil, så har jeg også været omkring tekst til og profilering af alt fra advokatkontorer, møbelfirmaer, tøjmærker og hoteller til ejendomsudvilklere, teleselskaber, store og små spillere i detailbranchen samt transportfirmaer og en landsdækkende kæde af solcentre (sidstnævnte var helt legitimt for år tilbage). Spredehagl? Muligvis i branche-regi, men for mit vedkommende er det teksten, der tæller og er vigtig. Der skal være sammenhæng, genkendelighed og en ensartet tråd i det, man siger. Og skriver.

Måske sidder du som ejer af en virksomhed. Eller som ansat. Det er muligt, at I har en Facebook-side eller en blog, som bare ikke fungerer helt, som den skal. Måske er nyhedsbrevet ikke, hvad det har været. Eller burde være. Måske funderer I over, hvad I skal stille op med de produkttekster eller den brochure, der skulle være færdig i går. Eller sidste år. Der er måske ikke behov for en fuldtidsansat, eller også er økonomien bare mere til en, der kan ringes ind fra tid til anden. Det kan også være, det først er nu, I klar til at få tekst- og kommunikationshjælp udefra, fordi idéen omsider er færdigudviklet, og investorerne er på plads, eller fordi i rent ud sagt hader at skrive. Det er helt i orden. Jeg skal gerne hjælpe jer. Min e-mail lyder nk@my-pleasure.dk – bare skriv, hvad det drejer sig om, så svarer jeg. Du skal også være velkommen til at dele indlægget eller at tippe en, der har brug for hjælp. 

 

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk