Home Bobler Hush hush lukker og slukker på lørdag – kom med til festen

Hush hush lukker og slukker på lørdag – kom med til festen

written by Nicolai Klingenberg 21. januar 2015
Fra en tidligere happening(s)
Pin It

Hvis du ikke ved, hvad Hush Hush er for en størrelse, så skal jeg fortælle det ganske kort. Det er et festligt koncept, som dukker op fra tid til anden på forskellige lokationer. Jeg har været med et par gange, og det er altid festligt – og noget helt andet end en tur på diskotek. Stemningen er anderledes, ansigterne er nye og programmet unikt. På lørdag kan du Hush hushe for sidste gang. Læs interviewet med initiativtageren Christoffer Glud Grønlund her.
Christoffer – på lørdag går det løs for sidste gang i Hush-hush regi. Det tyder det i hvert fald på. Hvad skyldes det?
– Jamen jeg er nu blevet Marketing & Fundraisingchef for DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, og med det spændende og givende arbejde der følger med den stilling, er der desværre hverken længere tid eller overskud til at fortsætte med Hush Hush Copenhagen. Jeg har en meget høj faglig stolthed, og jeg kan ikke leve med at lave mine events på 70% når de i seks år har været på 100. Det ville gøre ondt på mig at se. Ligeledes fortjener DIGNITY, såvel som selve kampen mod tortur en marketingchef, som er fuldt ud fokuseret i hverdagen.

Stoffer - altså ham der svarer på det hele

Stoffer – altså ham der svarer på det hele

Jeg har hørt rygter om en heldaftens-agenda. Hvad byder aftenen på?
– Rygterne taler sandt. Det bliver en helt fantastisk aften på lørdag! Vi indtager HELE Nørrebro Teater, så der vil også være et helt show på scenen, som inkluderer live set fra GAFFAs 2015-håb, De Dødelige, komikerne Rasmus Olsen & MC, breakdancing og parkour fra TV-kendte Team JiYo og flirtende 1920’er-dans fra Sweet Burlesque. Jeg vil være aftenens vært – også on-stage.

Teaser ting

Teaser ting

Derudover er der afterparty, som dirigeres af Hush Hush Soundsystem, der består af Mathias Mesteño & Lehmann, og de dynamiske Glitter boys lukker festen med at brag. Tonen for aftenen sættes an af Santiga, som de fleste kender fra Bar O. Hele aftenen går Vintage Champagne ind med en kæmpe champagnebar, hvor der vil være over 20 forskellige huse, årgange og størrelser at vælge imellem.

I den anden ende af festen går STUHR ind sammen med det eksklusive styling-brand Kérastase og skaber en helt særlig salon, hvor man kan blive stylet til dansegulvet, baren eller loungen. Det er gratis, sjovt og hvem ved om det lige er på lørdag, man har brug for en make-over!?

Den rare Mads Damgaard

Den rare Mads Damgaard

Lige ved siden af salonen står Hush Hush-fotograf og -legende, Mads Damgaard og skyder de billeder, som i snart 6 år har fået os allesammen til at se mere end almindeligt godt ud! Jeg har en overraskelse eller to i ærmet til efterfesten, og de vil først blive afsløret, når jeg fra scenen sætter afterpartyet i gang…

Og så er der noget med en champagnebar…?
– Jeg ved jo, at vi to deler en passion for champagne, og det kan jeg også mærke på mine gæster er et hit, så når Vintage Champagne skaber baren, er det af en grund. Desuden bliver festen også altid sjovere med bobler! Baren vil være spækket med forskellige huse, årgange og størrelser – helt op til Nebuchadnezzar – og til meget varierende priser. Man vil kunne få en flaske virkelig lækker champagne for bare 500 kroner – det ses vist ikke andre steder i byen…

All right.

All right.

Hvem kan vi forvente vil deltage?
– Hush Hush Copenhagen har altid haft fornøjelsen af at se en utrolig masse ufatteligt glade og smilende mennesker imellem 20 og 40 år – de fleste vel imellem 25 og 38. Jeg har nydt at lære rigtigt mange af dem bedre at kende, og jeg ser en tendens til, at mange arbejder indenfor kommunikation, marketing og pr – og så er der rigtigt mange kreative folk med; dansere, musikere, grafikere og meget andet! Med andre ord: Et meget blandet publikum. Når vi har ‘Hush’et’, så har der altid været højt til loftet, og festerne har udmærket sig i, at alle gæster er åbne overfor nye bekendtskaber. Alle er – og føler sig – velkomne!

Burlesque(ende)

Burlesque(ende)

Hvad skal man tage på?
– Haha, det spørgsmål har jeg fået mange gange denne uge! Der har aldrig været dresscode til Hush Hush, men gæsterne har gennem årene helt af sig selv dikteret en meget nydelig stil, hvor mange af kvinderne finder cocktailkjolen frem og mændene jakkesættet med slipsenålen. Det betyder dog langtfra, at det er et krav! Man fester nu en gang bedst i det tøj man har det godt i.

Hvis nu man ikke kan nå hele molevitten, hvad gør man så?
– Det ville være mere end almindeligt ærgerligt, hvis man ikke kan få den fulde oplevelse, men HVIS nu det ikke kan være anderledes, så kan man købe billet til afterparty, som starter klokken 22. Så har man fire timers lækkerhed i vente. Link? Så gerne: http://nbt.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/47622

Fra en tidligere happening(s)

Fra en tidligere happening(s)

Og hvor tilmelder man sig?
– Man kan købe billet via dette link http://nbt.billetten.dk/show/index/showid/93749, hvor man også selv har fornøjelsen af at vælge sæder i salen. Ønsker man at sidde forrest i salen, så kan man med fordel også booke det sidste bord til efterfesten, hvor billetterne er inklusiv i bordprisen. For mere info kan man skrive til mig via cgg@hushhushcph.com.

Tre hurtige til Christoffer:

Hvad byder resten af 2015 på for dit vedkommende?
– Jeg og mit team hos DIGNITY har sat en meget spændende og ambitiøs pipeline for året, og jeg glæder mig til at folde det hele ud. Vi vil meget gerne sprede kendskabet til vores alvorlige sag samtidig med, at vi skaber en relation til befolkningen. Det vil man uden tvivl komme til at høre mere om i løbet af året. Derudover ser jeg frem til en sommer med minimum én rejse meget langt væk – med lidt held med en hamrende sød pige, som jeg falder for… man kan kun håbe.

Må vi se et foto fra din telefon?
– Så lad gå 🙂

Taget udover Furesøen den 25. december. Vi går altid en tur til furesøen 1. Juledag, og roen sænker sig på en helt særlig måde. Jeg har været heldig at vokse op i et område med sådan nogle fantastiske omgivelser.

Taget udover Furesøen den 25. december. Vi går altid en tur til furesøen 1. Juledag, og roen sænker sig på en helt særlig måde. Jeg har været heldig at vokse op i et område med sådan nogle fantastiske omgivelser.

Hvor og med hvem har du sidst fået en lille fjer i hatten?
– Det var med min herlige ven Kasper forrige weekend. Han lavede mad, jeg lavede sjusser, og vi planlagde en fed uge på Samsø til sommer. Samsø er iøvrigt muligvis det mest undervurderede sommerferiested i landet. Min oldefar var skomager derovre for mange år siden, og hans hus er gået i arv siden da. Jeg føler et stort tilhørsforhold til den smukke ø. Iøvrigt endte aftenen med en uforlignelig Old Fashioned på Lidkoeb.

Pin It

Related Articles