Home Pindemadder Om at spise en børgers på Grillen Nørrebro

Om at spise en børgers på Grillen Nørrebro

written by Nicolai Klingenberg 29. januar 2015
Facaden på gaden
Pin It

En hamburger er og bliver en herlig spise, og den findes i et hav af variationer. Udbuddet af restaurationer, som serverer den velkendte bøf i bolle, begrænser sig ikke længere til caféer og internationale burgerkæder – flere og flere mindre og uafhængige steder går efter en bid af bøffen, og mit seneste burgermåltid fandt sted på Grillen Nørrebro.

Facaden på gaden

Facaden på gaden

Mine forventninger var ganske høje, for da jeg lagde vejen forbi Vesterbros Originale Burgerrestaurant i november blev jeg virkelig begejstret og positivt overrasket: For få penge fik man et godt og velsmagende måltid. 

Denne gang var omgivelserne endnu pænere – stedet er rustikt og mørkt, men samtidig hyggeligt. “Grillen” holder til i henholdsvis gade- og kælderplan, og der er fin plads. Vi finder en plads til to, for vi er to. En Cola bliver bestilt og kommer til bordet, men den var desværre alt for flad – men dog kold.

Den helt lave afdeling

Den helt lave afdeling

Konceptet er såre simpelt: Vælg en burger, dernæst fritter og slutteligt en dyppelse. Det kan enhver hitte ud af, og vi afgiver en bestilling til en flink ansat, som bærer kasket med stedets navn. Den slags synes jeg er en fin gimmick, og det fungerer uden at blive søgt. Omend ordren er afgivet, kan jeg se, at man kan gå semi all in ved at bestille en ekstra bøf for en tyvekrone, og så kan du være halvvulgær og kaste dig over 2.100 gram kød med 15 skiver cheddar og bacon – plus det løse. Klarer du den herlig på 30 minutter, kan du komme op at hænger på deres Wall of Fame væg. Det er sgu også meget skægt fundet på, omend det ikke er noget, jeg kaster mig ud i. Hverken ved dette besøg eller en anden dag.

1-2-3 = 89 kroner

1-2-3 = 89 kroner

Kødvæggen

Kødvæggen

Så for katten. Min Triple Treat kommer til bordet – det er burgeren, og den indeholder to hjemmelvade løgringe, en grillet bøf, cheddar bacon, hjemmesyltede agurker, rødløg, salat og en chilimayo smurt bolle. En flot ingrediensliste. Stedet slår sig på at grille kødet medium, men min er mere til den well done side, uden dog at være tør. Jeg hælder altid til det lidt mere rødlige, så det måtte også gerne have været således. Bollen? Den er sgu lidt kedelig. Til gengæld er aiolien til fritterne virkelig god, og chilidyppelsen (du vælger selv dine sidevogne) er ganske stærk. Prøv den – men primært for at opleve noget stærkt.

Burgeren. Og fritterne.

Burgeren. Og fritterne.

Bøffen er i øvrigt ikke voldsom stor. Nok nærmere lidt lille, men ret skal være ret: En burger, fritter og dyppelse står til 89 kroner. Det er rørende billigt, og det er glimrende og langt bedre alternativ i det store hele, når du for eksempel sammenligner denne spise med den, du får for så godt som samme pris i en større kæde. Du får en (uformel) oplevelse af at være ude, og havde jeg været på SU, ville jeg virkelig være glad for sådan et tilbud som Grillen Nørrebro har formået at stable på benene: Her er hyggeligt, du kan sidde længe, du bliver mæt, og du kommer sikkert også igen.

Jeg begejstres over, at der trods alt ikke er stødt peber

Jeg begejstres over, at der trods alt ikke er stødt peber

Det er muligt, at stedet ikke bliver et stamsted eller mit foretrukne, men jeg skal gerne give det endnu et besøg, hvis lejligheden byder sig. Bare for at se, om man ændrer lidt på et og andet. Med lidt justeringer og måske et lille prisløft, er jeg sikker på, at det kan blive endnu bedre. Det fortjener lokalerne.

Mingling with the locals...

Mingling with the locals…

Få ost og bacon på My Pleasures Facebook side her

Pin It

Related Articles