Jeg har gået talrige kilometer i talrige sko. Og støvler. Hver gang jeg søger efter maskulint fodtøj, støder jeg på Red Wing. Jeg har et par Red Wing støvler. Et eller andet sted. Det er ikke dem, jeg har gået længst i, men til gengæld er det de støvler, jeg har haft i længst tid. Jeg dykkede i arkiverne via den danske Red Wing repræsentant, og jeg fandt et og andet. Forvent patriotisme og stolthed.
Vi begynder med en herlig omgang Blacksmith boots…
Foto: http://redwingheritage.tumblr.com/
For 110 år siden mente Charles Beckman fra Minnesota, at der manglede noget. Der manglede noget fodtøj, som både var holdbart og komfortabelt. Denne mangelvare blev elimineret, da Beckmann etablerede Red Wing Shoe Company fra sin butik i hovedgaden. Og noget gjorde han rigtigt, for i dag lever brandet i allerbedste velgående, og man finder nu den tredje generation af skomagere, som på daglig basis fremstiller Red Wing støvler og sko. Det foregår knapt så langt fra de oprindelige rammer, men man har ikke ændret på det amerikanske mantra, som Red Wing læner sig opad: If one wordked hard enough, one could achieve anything. Og sådan blev det.
Charles Beckman himself. Omend hele eventyret er amerikansk, så skal det nævnes, at Charles kom fra Tyskland
Alt er lavet i Amerika, og i dag har man tre fabrikker. Stoltheden kan man ikke tage fra firmaet og dets ansatte, og når man tænker på, hvordan og hvorledes andre amerikanske virksomheder fremstiller fodtøj af for eksempel gummi, så forstår man stoltheden. Det er muligt, det ville kunne gøres billigere andetsteds, men dermed ville der forsvinde arbejdspladser fra hjemlandet – du ved, den førnævnte patriotisme. Og så er der know how. Den kan ikke bare sådan lige eksporteres eller udliciteres.
Det er her, det (stadig) sker.
Nå. I snit skal et stykke fodtøj gennem 30 trin, før det er gangbart og klart til at forlade landet. Og populært sagt så kræver det 256 hænder at frem stille et par Red Wing boots. Læderet? Det kommer også fra et nærtliggende garveri, som man har arbejdet sammen med siden begyndelsen. Faktisk kan garveriet spores tilbage til 1872, og når nu vi er ved år, så postulerer man, at et stykke korrekt, garvet læder kan præstere en holdbarhed på fem årtier. Sikkert også længere.
Talrige hænder – og maskiner – er i spil
Du har nok regnet ud, at der har været tale om et nødvendigt produkt fremfor moderigtigt fodtøj. Red Wing har således skabt sko og støvler til alt fra jernminearbejdere, fårehyrder, smede, høstarbejdere og andre hårdarbejdende godtfolk. Med tiden har man så udvidet kollektion med blandt andet Beckman Wingtip, som – ikke overraskende – hylder det firmastiftende ikon. Jeg vil vove den påstand, at Red Wing har alt det, som nye brands drømmer om at være: En arv, der er forbundet med stolthed, arbejdspladser og kvalitet, som har medført et hav af faste følgere, som også skal findes uden for de hårdtarbejdende hårdværksfag.
Minefolk
Har man de rette ressourcer og personer, så kan man fint komme i sving med at “lave noget lækkert”. Med en flot pengetank i ryggen kan man samtidig købe de bedste materialer, men mønten kan altså ikke købe reel arv og historie. Jeg fornemmer ligeledes, at vi absolut befinder os i en periode, hvor vi gerne betaler, hvad varerne skal koste, så længe der er tale om noget, der kan holde længe – og som meget gerne må have en oprigtig historie med sig. Måske handler det om, at vi dermed er iklædt en god historie, som vi kan dele, men det kan også handle om, at vi gerne vil retfærdiggøre overfor os selv – og andre – at der er en mening med udskrivningen, når vi køber kvalitet.
Iron Ranger af nutidig karakter
Red Wing historien og arven dyrkes på talrige leder og kanter på de sociale medier. Der handles brugte boots her og der, og den maskuline ånd lever i allerbedste velgående og side om side med fascination for patinering og fortid.
Hastag…
Hvor de gemmer sig lige nu, skal jeg ikke kunne sige, men de må være i gemmerne et sted.
Mine gamle travere fra Red Wing
