Home Spottet EN HERLIG VARE – DEL 18

EN HERLIG VARE – DEL 18

by Nicolai Klingenberg

I 2009 rejste jeg til Amerika, og min mor var blandt andet med på denne tur. Med sig havde hun en indkøbsliste, hvorpå der blandt andet stod “Clean”. Min mor havde erfaret, at det var en alle tiders duft, og hun fandt, hvad hun søgte. I dag? Der skriver vi 2015, og Clean er nu også at finde i velassorterede herreafdelinger for duftegodt.

Maskulin, enkel og med velfungerende

Maskulin og enkel – Clean For Men

Jeg tilstår ganske ærligt, at parfumeri-branchen er en speciel sag – man er ikke bange for at kommunikere svulstigt og sætte produkter såvel som kunder op på højtragende piedestaler. Det er helt ok, men det er ikke det, jeg falder for i sidste ende. For mit vedkommende handler det om, hvorvidt jeg bryder mig om duften. Og det er tilfældet her.

Det idéelle scenarie ville have været at give dig muligheden for at kradse på skærmen og dernæst lade dig danne dit eget indtryk, men det er ikke muligt. Til gengæld forlyder det, at Clean For Men Classic byder på topnoter af bergamotter, basilikum og safran. Og der er faktisk meget mere at komme efter på duftspektret, men i stedet vil jeg lade dig vide, at duften er skabt af en vaskeægte parfumør. Hun hedder Patricia Choux og er dermed kreatøren bag Cleans første satsning mod mænd.

Omend den er at finde i sortimentet, så er det ikke denne sag, jeg vil

Omend den er at finde i sortimentet, så holder jeg mig personligt til eau de toilette’en

Emballagen er som navnet og ganske ukrukket. Jeg har set flakoner udformet som guldbarrer og med millionær-referencer hist og pist – for Cleans vedkommende handler det om et simpelt, stilrent og maskulint udseende. Var duften ikke faldet i min smag, ville emballage og “look” være ligegyldigt, men i dette tilfælde er der ramt flot plet.

Serien tæller eau de toilette i tre størrelser, deodorant og en hår- og kropssæbe til styretebadet. Priserne begynder ved 195 kroner, og du kan tage en snus før et eventuelt køb hos blandt andet Matas, Magasin og Salling allerede nu.

Sortimentet

Sortimentet

Indlægget er kommercielt og lavet på eget initiativ. Har du noget, der er oplagt at se nærmere på, skal du være velkommen til at tippe mig på nk@my-pleasure.dk

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk