Home Rejser Grand Hotel La Florida – en højtliggende perle ved Barcelona

Grand Hotel La Florida – en højtliggende perle ved Barcelona

by Nicolai Klingenberg

Om ni år fylder et hotel 100 år. Måske endda flere, men i dag handler det om Grand Hotel La Florida, som ligger lidt uden for Barcelona. Jeg tjekkede ind med kamera, var i baren og i karbad.

Skumring

Skumring

Det var en Doktor Andreu, der for omkring ti årtier siden havde en drøm. Drømmen gik på at opføre det bedste hotel i Barcelona – et hotel, der hørmede af stil, og som samtidig havde en sublim udsigt over den spanske by.

Fra en svunden tid

Fra en svunden tid på hotellet

Da den spanske borgerkrig brød ud i 1930’erne, blev hotellet dog forvandlet fra et dekadent ferieresidens til et militærhospital, og herefter gik der en rum tid, før matriklen igen fungerede som hotel. Faktisk var det først i 1950, at high society slænget og de dertilhørende velhavere fra Barcelona igen kunne trække mod det højtliggende hotel og nyde livet.

Receptionsområde

Receptionsområde3

Hotellet var – og er – indbegrebet af stil og det gode liv. Udsigten er et kapitel for sig, som har været medvirkende til, at personligheder såsom Ernest Hemingway, James Stewart, George Sanders, Rock Hudson, prinsesse Fabiola og prinsen af Belgien har ferieret på hotellet. Små tre årtier senere – i 1979 – var tiden løbet fra hotellet, og man lukkede og slukkede for en lang periode. Heldigvis er det sådan med “perler”, at de sjældent bliver glemt, og i 2001 kastede man sig over en fire år lang renovering, som har bragt stedet tilbage – og til en nutidig standard. Derfor finder man i dag en herlig wellness afdeling, frisør, work out område, pool og andre bekvemmeligheder på hotellet. Hotellet er i dag en blanding af den tidligere arkitektur og moderne design, hvorpå den originale ånd stadig lever fint og flot på bjerget.

Der er sket noget siden "dengang", men du vil erfare, at stedet ligner sig selv

Der er sket noget siden “dengang”, men du vil erfare, at stedet ligner sig selv

Omend vi liger 20 minutter fra city-centrum, så tilbyder hotellet shuttle-kørsel til og fra hotellet. Uden beregning. Det er en flot service. Hotellet rummer 70 værelser og otte suiter, hvor de sidstnævnte alle er indrettet af anerkendte designere og ydermere byder på unikke kunstværker. Til de, der måtte ønske at holde møde, findes der selvsagt også rum til den slags, mens de ferierende kan vælge mellem flere barer – også en ved poolen – samt en herlig restaurant.

Night view

Night view

Jeg var på visit udenfor højsæsonen – den slags betyder færre gæster, lavere varmegrader, men de indre rammer kan stedet ikke løbe fra. Mit værelse bød på sublim udsigt, masser af plads, stor seng, et herligt baderum med et badekar, der godt kunne være placeret en anelse bedre, så den sublime udsigt over Barcelona kunne nydes fra det varme leje.

Sovemøblet

Sovemøblet

Arbejdsplads

Arbejdsplads

Mit baderum

Mit baderum

Udsigten fra mit værelse

Udsigten fra mit værelse

Du bor ikke på et klinisk, stramtdesignet hotel. Du får i stedet læsekroge, pejs, komfortable siddemøbler, som ej skal forveksles med en “lounge” med ditto tilpasset musik. Det kan lyde en smule formelt, og selvom vi er i det spanske, kan jeg godt fornemme hyggen. En luksuriøs hygge. Men med glimt i øjet. For eksempel bliver vin akkompagneret af crackers i en tidligere sardindåse.

Lobby

Lobby

"Lounge"

“Lounge”

Et aften-sæt

Et aften-sæt

Jeg fandt ikke tid til at lade mig indlægge i spa-afdelingen, men poolområdet var en flot oplevelse – mørke fliser møder svømmepøl med nupret stålbund, mens et par minimalistiske daybeds indbyder til ro og afslapning. I de lunere tider vil jeg skyde på, at udendørspoolen og liggestolene er i høj kurs, og man har desuden valgt at etablere en udendørs bar i det område.

En havde glemt at dryppe af

En havde glemt at dryppe af

Udendørs pølen er i øvrigt opvarmet

Udendørs pølen er i øvrigt opvarmet

Mere? Det kan du tro. Du får vallet parkering under dit ophold, man hilse kæledyr velkomne, du finder sauna, dambad og jacuzzi, har du børn, kan de passes efter aftale, mens badeværelserne af gjort i marmor. Du får selvsagt også drønhurtigt internet – pro bono – og så sover du i egyptisk bomuld.

Receptionsområde

Receptionsområde

Biblioteket

Biblioteket

Pak din sager, og rejs med til My Pleasures søsterside på Facebook

 

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk