Home PindemadderBobler Hatt et Söner personal vintage – skab din egen champagne

Hatt et Söner personal vintage – skab din egen champagne

by Nicolai Klingenberg

Jeg er glad for champagne. Og jeg holder af at smage kreationer fra forskellige huse – noget af det nyere smagte kom fra Hatt et Söner, og den oplevelse satte sig flot fast i erindringen. Huset er kommet til Danmark for et års tiden, og det er de venlige mennesker hos Kokkens Vinhus, der har stået for det tiltag. Nu lanceres et nyt koncept, hvor du kan skabe din egen champagne, og den nyhed kræver et interview…

Hatt et Söner giver i 2015 danske kunder en unik mulighed, men hvad handler det om?
– Kokkens Vinhus & Hatt et Söner giver, som de første i Danmark, private såvel som virksomhedskunder, muligheden for at lave deres egen personlige champagne (Personal Vintage).

Du kan

Klar på din egen champagne…?

Er det et nyt tiltag i Champagne-verdenen, eller har andre gjort det før?
– Hatt et Söner er det første champagnehus i verden, som tilbyder denne mulighed. Det er et koncept, som tidligere er set i Bordeaux, og som nu er videre udviklet og finpudset til champagne (Hatt et Söner).

Man skal kun bestille 50 flasker – men hvor begynder priserne for disse 50 flasker?
– Personal Vintage er som et minimum 50 flasker, da det er en proces, som tager tid og kærlighed. Dette er samtidigt en mængde som sikre os den bedste mulige kvalitet, da mindre vil være svære at styre. Priserne for Personal Vintage begynder ved cirka 500 kroner pr. flaske. Disse priser er endnu ikke helt nøjagtigt fastlagt, og de vil variere alt afhængig af, hvilke druer og fade man bruger til sin personlige champagne.

En høst er i gang

En høst er i gang

Får man unikke etiketter?
– Denne champagne bliver din helt egen, og den vil være helt unik, hvorfor du selvfølgelig får du lov til at lave din egen etikette, dog stadig med Hatt et Söners etikette som det bærende udgangspunkt.

Navnet rummer ”œvintage” – er det kun årgangschampagne, man kan bestille eller også non-vintage?
– Personal Vintage er, som navnet hentyder vintage (årgangschampagne). Hatt et Söner er et champagnehus, som kun produceret årgangschampagner, dog med undtagelse af deres rosé. Dermed er der “kun” mulighed for at lave årgangschampagne for at sikre den højst mulige kvalitet.

Og hvordan ser det ud med drueklassifikationen? 
– Som et minimum er det Premier Cru marker, som vil blive brugt til Personal Vintage. Og derfra kan du vælge op til Grand Cru Oger marken. En af de mest eftertragtede marker i Côte de Blancs.

Pluk & Gem

Pluk & Gem

Hvorledes foregår processen?
– Du får en personlig invitation til en Personal Vintage smagning. Til denne smagning vil du smage på de forskellige druer og derfra vælge den stil og type champagne, du vil have.

Du vil derefter få en invitation til høsten og produktioner, samt få muligheden for at deltage i den årlige Personal Vintage fest, som bliver afholdt i Champagne.

Line-up...

Line-up…

 

Der vil yderligere bliver afholdt en smagning med din champagne minimum én gang om året her hjemme i Danmark, så du kan følge processen. Du får også et privat kælderrum, som du kan besøger hos Hatt et Söner, når du har lyst.

Efter minimum tre år, har du så en færdiglavet champagne, som du kan dog vælge at have liggende længere hos Hatt et Söner eller degorgere dem efterhånden, som du lyster.

Når man har sammensat druer, dosage og så fremdeles, hvor længe skal man minimum vente på en ankomst af sin ordre? 
– Man skal som et minimum vente tre år på sine flasker. Dette er for at sikre den højst, mulige kvalitet. Bredt set venter Hatt et Söner jo seks år før de frigiver deres standard-champagne. Dog vil der være rig mulighed for at smage din “kreation” undervejs.

UNdervejs-smagning

UNdervejs-smagning

Og maksimum ventetid?
– I realiteten kan du have flaskerne liggende så længe, som du har lyst til, da der pt. ikke er nogle tidsbegrænsning.

Hvordan ville din egen sammensætning omtrent lyde?
– Jeg tror min Personal Vintage ville lyde – 100% Grand Cru Oger – Ambonnay fade og Brut Nature.

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk