Home Ure Krognos Urmageri – og Jørgen der aldrig blev radiomekaniker

Krognos Urmageri – og Jørgen der aldrig blev radiomekaniker

written by Nicolai Klingenberg 18. februar 2015
Remedier til ure - og ikke til radioer
Pin It

Mød Jørgen. Han har altid været begejstret for mekanik. Og gerne i afdelingen for småting. Hans virke har gennem tiden bragt ham til Schweiz, Citizen og senest Frederiksberg Allé, hvor han skruer, sælger og deler ud af gode historier. Jeg var forbi – og et interview blev til.
Jørgen, du står bag Krognos Urmageri på Frederiksberg, men hvordan kom du på at åbne egen forretning?– Efter at ha’ arbejdet i 15 år hos Citizen, besluttede de at nedlægge den danske afdeling og flytte til Hamborg. Jeg blev tilbudt at flytte med, men valgte at ta’ chancen og starte et servicecenter, hvor jeg arbejdede for andre urmagere. Senere i 2002 var vintageure blevet et nyt og populært begreb, og derfor valgte vi at åbne Krognos urmageri på Frederiksberg Allé.

Den hyggelige forretning på Frederiksberg Allé

Den hyggelige forretning på Frederiksberg Allé 

Hvad var anledningen til, at du i sin tid valgte at blive urmager?
– I sommeren 1967 var der to lærepladser, der havde min interesse – den ene var som radiomekaniker, og den anden var som urmager. Jeg ville faktisk helst ha’ haft pladsen som radiomekaniker, men den gik til en anden, så jeg måtte ”nøjes” med pladsen som urmager, hvilket jeg aldrig senere har fortrudt!

Remedier til ure - og ikke til radioer

Remedier til ure – og ikke til radioer

Efter du blev færdig gik turen til Schweiz, hvor du fik job hos Bulova. Hvad lærte tiden dig her primært?
– Tiden i Schweiz var enorm lærerig, dels fagligt, men også menneskeligt. Pludselig stod man i en helt ny verden langt hjemmefra og skulle ta’ ansvar for sig selv. De to år er noget, jeg i dag ser tilbage på med en utrolig glæde og betragter det, som en af de bedste perioder i mit liv!

Skumrings Omega

Skumrings Omega

Da du kom hjem, rasede quartzkrisen. Hvad betød det for dig?
– At komme hjem til ”quartzkrisen” var noget af et kulturchok. Jeg kom hjem som specialuddannet i mekaniske ure. Efter et år i Danmark fik jeg arbejde hos Citizen, hvor jeg primært arbejdede med alle former for elektroniske ure, så på en måde var dette en overbygning til den uddannelse, jeg havde fået både i Danmark og Schweiz. 

Tandhjul - et blandt talrige, der har været forbi Jørgens hænder gennem de sidste årtier

Tandhjul – et blandt talrige, der har været forbi Jørgens hænder gennem de sidste årtier

Hvordan vil du beskrive din forretning i dag?
– I dag holder vi til på Frederiksberg Allé hvor vi primært beskæftiger os med køb – salg – bytte og reparationer af klassiske mekaniske ure. Ideen med Krognos Urmageri har været at skabe et lille mekka for alle ur-enthusiaster – et sted med plads til fordybelse og fascination af de gamle vintageure fra 40-50-60 og 70’erne.

Dette er ikke Jørgen, men hans hund

Dette er ikke Jørgen, men hans hund 

Hvordan har markedet for brugte ure udviklet sig i din forretning i de sidste fem år?
– I de sidste fem år har vi oplevet en eksplosiv udvikling i interessen for vintageure – både hos mænd og kvinder. Denne udvikling sker ikke kun i Danmark, men over hele verden. Vintageure er et begreb, der bestemt er kommet for at blive.

Mere Omega

Mere Omega

Hvis man ser på ure fra lad os sige 50’erne og 60’erne og i dag, hvad er der så sket?
– Den generelle udvikling fra 50’erne og til i dag er enorm. I 50’erne producerede de kendte mærker primært sine egne værker, dengang tænkte man ikke ”tid er penge”.

Jørgen skruede løs

Makro-tid

Hvad sidder der i øvrigt primært på dit eget håndled?
– På mit eget håndled sidder der (selvfølgelig) en Bulova Accutron Astronaut. Denne model blev brugt på 42 rum missioner. Ideen var at skabe et mere nøjagtig ur igennem stemmegaffel funktionen.

Bulova

Bulova

Er der et ur, du er på evig jagt efter?
– Den evige jagt går på at finde Omega Speedmaster Moon fra 1969 med den første gravering. Det er lykkedes tre gange, men har desværre også solgt urene igen. En dag håber jeg at finde et sådan ur igen, som sammen med min Bulova kan være en del af min lille ”Space Collection”

Hvis du skulle pege på tre specifikke ure, du spår en fremtid som gode investeringer, hvilke vil der så være tale om?
– Det er svært at vælge tre specifikke ure. Generelt har det vist sig, at de Schweiziske mærkeure har været fantastiske investeringer, specielt nu hvor valutaen er steget 15 % .

Eterna kunne jo også være på listen - i hvert fald over "Ure, som i almindelighed vil stige stille og roligt"

Eterna kunne jo også være på listen – i hvert fald over “Ure, som i almindelighed vil stige stille og roligt”

Med din baggrund som urmager, hvad mener du så, at enhver mand M/K bør vide om armbåndsure?
– Det vigtigste er, at pris og kvalitet hænger sammen, når man skal ud at investere i ure.

Smut forbi.

Smut forbi.

Tre hurtige til Jørgen:

Hvor og med hvem har du sidst spist et mindeværdigt måltid?
– Det sidste mindeværdige måltid (indtil videre!) må absolut være på min fødselsdag, hvor familie og venner havde arrangeret et surpriseparty med et stort og velassorteret pølsebord fra den lokale slagter.

Må vi se et foto fra din telefon?
– Et billede fra den barske irske vestkyst, hvor jeg igennem de senere år har haft nogle fantastiske vandringer. 

Fra Jørgens telefon

Fra Jørgens telefon

Hvad byder dit efterår på?
– Det kommende forår byder bl.a. på endnu en tur til den Irske vestkyst med mulighed for fantastiske vandringer samt en tur tilbage i den irske kultur. Udover spændende rejser byder mit forår også på nye og spændende tiltag i butikken og på nettet, hvilket jeg glæder mig meget til at komme i gang med!

 Forbered dig på sommertiden på My Pleasures Facebookside

Pin It

Related Articles