Home PindemadderBobler Oksetatar på Restaurant Marchal – nydt før Emborg ringer af

Oksetatar på Restaurant Marchal – nydt før Emborg ringer af

by Nicolai Klingenberg

I sidste uge havde jeg et herligt møde. Dels fordi omdrejningspunktet var interessant, men også fordi mødet foregik på en restaurant og med en dertilhørende frokost…

 Lad det være sagt med det samme – jeg tror, at Restaurant Marchal på Hotel d’Angleterre ville være glade for flere gæster til frokost. Her var ikke ret mange på besøg, og det er sådan set ærgerligt, når nu stedet byder på sublim spise, flotte omgivelser og en rigtig fin betjening. Når det så er sagt, så har jeg også hørt, at nogle simpelthen ikke “tør” gå derind, fordi de er bange for, at stedet er “for fint” og maden for dyr.

Ahem.

Ahem.

Et af disse to postulater er der nok noget om, men det skal jeg vende tilbage til. Nu skal vi nemlig sætte os til bords, og det i selskab med Sissel og et glas champagne i form af Grande Cuvee fra Krug. Det er en voksen champagne, som jeg har nydt et par gange før – med “voksen” mener jeg, at den har modne karaktertræk, og at den virker ældre, end den i virkeligheden er.

Drikkevaren

Drikkevaren

Langt de flester retter har kokken Ronny Emborg sat sit aftryk på – hvis ikke dem alle. Med et flot Michelin-stjernepræget curriculum vitae i kokkehuen har han ageret som trækplaster for hotellets restaurant, men det er netop blevet officielt, at Emborg drager mod vest, hvor New York bliver hans nye arbejdsplads.

Menuen...

Menuen…

– Jeg har været rigtig glad for Marchal og Hotel d’Angleterre, vi har fået det rigtig godt op at køre. Både med vores Michelinstjerne, prisen som årets restaurant og al den efterfølgende internationale hæder, fortæller Ronny Emborg til AOK.dk

Baren

Baren

Nå. Hvad der skal ske fremadrettet med det d’Angleterre’ske køkken, ved jeg intet om, men jeg er glad for, at jeg nåede at smage lidt fra hans køkken. I dag? Der er det den rørte oksetatar med blandt andet grøn syre, ramsløg, kartoffelchips som er pyntet med porreaske, men her findes også kartoffelchips, og hvis jeg ikke husker galt, så er her også havtorn. Det smager aldeles fantastisk. Men hvor er portionen dog lille. Den koster 160 kroner og med den prislap, havde jeg forventet en større portion. Jeg beder hverken om buffet eller halve kilo, men jeg beder meget gerne om mere. Den er rørt til noget nær perfektion, og den er klæg på en absolut charmerende vis. Smagen er frisk og kødets selskab klæder det flot.

Tataren

Tataren

En omgang hjemmebag i form af surdejsbrød som kan beklædes med youghurt-vendt smør findes også på bordet. Det er med i prisen. Og du kan sikkert bestille mere. Jeg spiser overordentlig meget brød, og smører det flot, hvorefter jeg giver det en hilsen med et par vrid med saltkværnen.

Mit frokostsæt set fra oven

Mit frokostsæt set fra oven

Jeg skal ikke kloge mig på drift af restaurationer, men jeg vil skyde på, at man kan komme langt ganske hurtigt ved at justere på to ting: Lavere priser og mere rundhåndede portioner. Eller blot en af de to ting. I hvert fald hvad angår tataren til frokost. Betjeningen er professionel, men venlig og imødekommende, hvorfor man ingenlunde bør lade sig skræmme af de fem stjerner på hotellets facade. Jeg vil æde min gamle hat – og en ekstra portion tatar – på, at stedet meget gerne ser flere glade gæster til frokost. Og det fortjener stedet også, såvel som jeg også mener, at de to løftede fingre burde være nemme at imødekomme.

Mit frokostsæt set fra oven

Mit frokostsæt set fra oven

Rør din tatar på My Pleasures Facebook side her

 

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk