Home Living Send me nudes – et afklædt projekt af Anna Vibe

Send me nudes – et afklædt projekt af Anna Vibe

by Nicolai Klingenberg

Nu bliver det en smule pikant. Og kunstnerisk. Det forholder sig nemlig sådan, at den danske kunstner Anna Vibe fik en idé, efter hun modtog et nøgenfoto fra en ven, som døjer med Aspergers syndrom. Idéen blev til et projekt, hvor Anna har bedt fremmede om at sende hende nøgenfotos, som hun herefter gjorde om til tegninger. En fernisering er lige om hjørnet. Og en bog ligeså.

En flot karton med drikkelse

En flot karton med drikkelse

Anna – du står bag projectek “Send me nudes”, men hvad går det ud på?
– Projektet er et form for eksperiment, der undersøger exhibitionisme som en naturlig del af at være menneske, hvilket bl.a. kommer til udtryk i fænomenet ‘nøgenbilleder’. 

Hvordan kom du på idéen?
– Jeg kom på ideen, fordi min Skotske internet-ven igennem fire år, der blandt andet har Aspergers syndrom. Han er forfriskende befriet for at være bundet af ideer om, hvordan man bør opføre sig – pludselig sendte han mig sådan et billede og spurgte om, jeg synes, at det var kunst. Det talte vi længe om, og på den måde kom jeg på ideen om at give nøgenbillederne en ny kontekst.

Hånd i hanke

Hånd i hanke

Du har modtaget omkring 40 fotografier – hvor i verden er de kommet fra?
– Jeg har blandt andet fået billeder fra Frankrig, Holland, USA og Skotland.

Hvad har overrasket dig mest ved projektet
– Jeg har gået med ideen længe og har selvfølgelig tænkt meget over, om der overhovedet ville være nogen, der havde lyst eller turde sende billeder ind via en hjemmeside – til en totalt fremmed – men der er virkelig kommet mange billeder. Jeg er blevet lidt overrasket over, hvor stor interessen for projektet har været og så er jeg blevet overrasket over, hvor forskelligt folk har grebet opgaven an!

Veninde-tid

Veninde-tid

Og hvad vil du med det?
– Hver gang ‘nøgenbilleder’ kommer på tale eller på nogen måde bliver eksponeret, er det oftest forbundet med skandale eller panik på den eller den anden måde. I mit projekt er det de deltagende selv, der bestemmer om, hvordan og hvad, der skal vises frem. Tanken er at skabe et nyt rum for samtale om den slags billeder og en bedre mulighed for rent faktisk at se på dem – hvad indeholder de? Hvordan fremstiller folk sig selv?

Der er fernisering på galleri Vess lige straks – og her vil der være noget med en bog”¦?
– Jeg udgiver et lille oplag (50 stk.) håndsyede bøger i forbindelse med udstillingen, der, udover at indeholde nøgentegningerne, også indeholder et essay omkring projektet, som er skrevet af Andreas Schlaegel (red. kunstner og kunstskribent fra Berlin), samt små stykker tekst, jeg har modtaget sammen med nøgenbillederne. Teksterne fortæller lidt om folks forskellige udgangspunkter og tanker omkring at deltage. Jeg har desværre ikke fotos af bøgerne, fordi de stadig er ved at blive lavet.

Bagparti

Bagparti

Hvordan er dit eget forhold til at sende pikante, elektroniske fotos?
– Da jeg var yngre, syntes jeg at det var sjovt, men det er ikke noget, jeg gør mig så meget i nu. Men jeg synes, det er spændende!

Slutteligt – hvad bør enhver M/K vide om at tage den slags fotografier?
– Jeg syntes selv, at de af billederne, der virker meget umiddelbare, altså ikke overtænkte, er de mest interessante.

Trio

Trio

Tre hurtige til Anna:

Hvor og med hvem har du sidst fået en lille pind i øret?
– Det må være igår, da jeg drak pinot noir med min gode ven.

Må vi se et foto fra din telefon?
– Foto af bog-covers til ‘Send me nudes project’-bogen, som jeg har trykt færdig i dag.

Bøgerne

Bøgerne

Hvad byder dit forår på?
– Mit forår byder blandt andet på en tur til Donau festival i Wien og hjælpe min ven, Budhaditya Chattopadhyay, med en lyd og videoinstallation i en katedral.

Der er fernisering på “Send me nudes” i morgen fredag. Tilmeld dig her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk