Home Pindemadder Et besøg på Condesa Bar & Spiseri

Et besøg på Condesa Bar & Spiseri

written by Nicolai Klingenberg 29. marts 2015
God til fire
Pin It

Vi skal se tilbage på en lørdag i marts, hvor turen gik til Condesa, som ligger tæt på kanalerne i det indre København. Jeg har været et par gange før, hvor jeg blandt andet har stiftet bekendtskab med en glimrende Mai Tai, men denne lørdag skulle vi spise. Det er jeg glad for. Hvorfor? Det kan du læse her.

Kødspyd og anretningssektion

Kødspyd og anretningssektion

Ret beset skal det nævnes, at vi kom lidt før tid, for vi havde planlagt aftenen således, at vi nemt kunne begynde med en drink. Måske endda en cocktail. Der bar ledige pladser i baren, men vi spurgte pænt, om vi ikke kunne sætte os ved bordet, og selvom der var få ledige, så blev dette muliggjort. Tak for det. Der skulle spørges en supervisor af en art, men det lykkedes, og vi blev fulgt flot til en spise-bås.

Det var i baren til højre, jeg fik mig en herlig Mai Tai

Det var i baren til højre, jeg fik mig en herlig Mai Tai

Du fornemmer nemt, at stedet kan udvikle sig til et regulært gilde efter spisetid. Du skal ikke forvente høj romantik – i hvert fald ikke en lørdag aften – men til gengæld kan du nemt forvente fest. Eller en festlig stemning. Det handler jo om lyst og temperament. Musikken spiller flot, og man er ikke karrig volumeknappen, men stemningen er autentisk og oprigtig. Der er ikke noget påtaget pjat om at piske en ikke-eksisterende stemning op – det klarer gæsterne selv. På hver sin vis.

Førfest

Førfest

Vi sidder i en drønhyggelig bås, menukortet er overskueligt og simpelt. Vi begynder dog i afdelingen for drikkevarer, hvor en kande bliver vores udkårne. Vi snupper en margarita med en twist af kiwi og lime, og den smager absolut frisk og godt – uden at mangle alkohol. Og den ikke for sød. Personligt er jeg ikke til de saltede kanter på glasset, men sådan lyder traditionen, og jeg får børstet saltet væk fra glasset. Dernæst skåler vi. Vi har det godt.

Kort og kander

Kort og kander

God til fire

God til fire

Nu kan vi ikke trække den længere. Så vi skåler igen. Dernæst kommer den første bestilling til bordet. For mit vedkommende omhandler første servering en tunceviche. Flot fisk i selskab med en “hot salsa” og syltede løg af en art samt knas, en spicy nød, den perfekte avocado – du ved sådan en, der hverken er for hård eller blød, og som har den helt rette farve – og meningsfuldt pyntegrønt i form af koriander. Hele retten spiller, det smager fantastisk og portionen er flot.

Ceviche

Ceviche

Vi trækker fra bordet en kort stund, og da vi returnerer fra udendørsområdet med kulørte lamper, er min serviet udskiftet. Omend den stadig er af papir, så tyder det på et opmærksomt “hold”, og tempo samt flow er lige i skabet. Vores næste bestillinger kommer til bordet, og her er vi i tacoens tegn. Taco-orglet tæller månedens taco med braiseret svin toppet med chorizo og flot pyntet med friskt grønt, en friteret hvidfisk med raffineret smag og tynd skal samt en fed, smagsfuld mayo og slutteligt en omgang okse med masser af krydderier og syltet løg. Jeg skuer et kødspyd i baggrunden og gætter på, at oksekødet er tilberedt under rotation. Den famøse taco-trio nydes af kvartetten, og intet skuffer.

Taco-orgel

Taco-orgel

På Condesas hjemmeside lyder det:

Et mexicansk spiseri med cocktails og fest
Condesa serverer en fortolkning af det mexicanske køkken. Vi hylder det rå, friske og grønne, og henter samtidig inspiration omkring i verden.

Den hyldest er meningsfuld og oprigtig. Jeg kommer gerne igen – og beklager den knapt så fornemme billedkvalitet.

Pin It

Related Articles