Home Living Rundt om et Hans J. Wegner ikon: Y-stolen

Rundt om et Hans J. Wegner ikon: Y-stolen

written by Nicolai Klingenberg 24. marts 2015
Det handler om siddemøblerne i dette flotte miljø
Pin It

Omend det ikke er min absolutte drømmestol, så er og bliver dagens møbel en klassiker. I dag handler det om Wegner og Y-stolen, som også går under navnet CH24. Et møbel, der kom til verden i 1950, og som efter et jubilæum for fem år siden nu findes i endnu flere farver. Men hov – du får også en flot video.

Det handler om siddemøblerne i dette flotte miljø

Det handler om siddemøblerne i dette flotte miljø

Det forlyder, at Hans J. Wegner var svært begejstret for at rumstere med farver i sin designproces – jeg mindes ikke, at man kan kategorisere farven hvid, som en decideret farve, men ikke Wegner havde det med at male sine protyper hvide for på den måde, kunne han bedre danne sig et indtryk af møblets form.

Hvid - men ikke en prototype i dag

Hvid – men ikke en prototype i dag

Og når nu vi er ved Y-stolen, så er det vigtigt at understrege, at det karakteristiske look ikke er “opfundet” af Wegner. Man har i århundreder lavet lignende stole i Kina – de såkaldte kejserstole – men Wegner og hans design af Y-stolen har på en eller anden vis fået nogle til at tro, at det var ham, der opfandt den iøjefaldende konstruktion.

Et ganske tydeligt Y. På engelsk hedder stolen dog Wishbone

Et ganske tydeligt Y. På engelsk hedder stolen dog Wishbone

I dag kan du vælge mellem intet mindre end 25 farver, hvis du skulle kaste din kærlighed og din rumpet i en Y-stol, og paletten rummer både nedtonede og livlige nuancer. De første 13 farver kan vi vel egentlig godt kalde for signaturfarver, som stammer fra producenten Carl Hansen & Søns palet – her finder du de rødbrune, orangerøde og dybgrønne farver, nedtonede nuancer af blå og lilla samt neutrale farver fra hvid til sort.

Kulørt line up

Kulørt line up

Skal der være smæk på frikadellen, så skal du over i afdelingen for jubilæumsfarver, hvor man i 2010 lancerede 12 nye farver, da Y-stolen blev 60 år. At vi her befinder os i det nye årtusinde, understreges kraftigt af navnene på de tre farvesammensætninger, som lyder Ocean, Energy og Citrus. Farverne dækker over lysegrønne, havblå og bløde violette nuancer samt endnu en hvid variant.

En flot spiseafdeling

En flot spiseafdeling

Den administrerende direktør for Carl Hansen & Søn har udtalt følgende:
– Wegner var perfektionist med hang til leg. I hans optik var det at skabe den perfekte stol en løbende proces, og han var ikke bange for at tage dristige, innovative beslutninger i sin søgen efter det ideelle udtryk. Vi tror, at han ville have nydt at opdatere sine design, så de appellerer til de kommende generationer. De 25 forskellige farvenuancer giver mange muligheder for at udtrykke sig selv, samtidig med at de afspejler den kreativitet, der kendetegner Wegners ikoniske design.

Jeg tænker Madam Blå

Jeg tænker Madam Blå…

Men hvordan er det egentlig lige, man laver en Y-stol? Det skal jeg – sjovt nok – vise dig herunder.

Er du all nature man eller woman, skal du i øvrigt vide, at du også kan få fornøjelsen af Y-stolen i ask, bøg, eg, røget eg, valnød og kirsebær med flere forskellige slags finish.

CH 24 af valnød. Det fungerer aldeles udmærket

CH 24 af valnød. Det fungerer aldeles udmærket

I øvrigt forlyder det, at Hans J. Wegner flyttede ind hos familien Hansen (ejerne af Carl Hansen & Søn) i forbindelse med tilblivelsen af stolen og den efterfølgende produktion. Dermed kunne han kontrollere, at alt foregik, som det skulle. I dag tager det omtrent tre uger at fremstille en Y-stol, og processen rummer mere end 100 trin, 14 dele og 120 meter papirgarn, som håndflettes til siddestykket.

Wegner himself

Wegner himself

Flet dit eget sæde på My Pleasures Facebook side

 

 

 

 

 

Pin It

Related Articles