Home Ure To elegante urnyheder fra BaselWorld 2015

To elegante urnyheder fra BaselWorld 2015

by Nicolai Klingenberg

Det vælter ind med nyheder fra den internationale urmesse, BaselWorld 2015, i Schweiz. Her er diamantbesatte sager, jubilæumsure, limiterede ure, men også klassiske og mere underspillede ure. Dette indlæg handler om to elegante sager: Omega Globemaster og Rolex Oyster Perpetual.
Lad mig begynde med Omega Globemaster, som på sin vin er en hyldest til den nok så kendte Omega Constellation. Hvordan? Altså blandt andet på grund af den såkaldte “pie pan” skive, som har et svagt nedadgående ydre, som ligger tættest på selve urkassen. Skiven kom i øvrigt til verden i 1952.

Guld og pie pan

Guld og pie pan

For flere årtier siden kom der ydermere et ikon på bagkassen af de herlige Omega Constellations – et ikon, der forestiller et observatorium. I dag har man valgt at lade bagside være af glas på Omega Globemaster, men man hylder stadig arven ved at have integreret selv samme observatorium i selve glasset. De otte stjerner, som findes over observatoriet, symboliserer i øvrigt de otte kriterier, som skal opfyldes, før uret kan få en COSC og METAS-certificering, som blandt andet lover flot præcision og modstandsdygtighed overfor heftig magnetisme.

Smuk, smuk bagside

Smuk, smuk bagside

Du får lige en video af uret. Voila!

Omega Globe Master kommer til salg fra november og fås i stål og Sedna Gold, som mest af alt minder om rødguld. Diameteren er klædelig 39 millimeter, og uret leveres med læderrem.

Stål og læder

Stål og læder

Nyhed nummer to kommer fra Rolex, og her er der tale om et absolut dikkedarfrit klokkeværk. En simpel, men elegang sag, som kun viser tiden. Modelnavnet er alt andet end nyt, men den nye Rolex Oyster Perpetual ref. 114300 gik rent ind, da jeg modtog nyheden. Det er elegance, der ikke vil mere, end uret signalerer.

Simpelt og elegant

Simpelt og elegant. ©Rolex/Alain Costa

Diameteren er vokset til 39 millimeter, og 12 små, blå prikker over hver timemarkering gør uret “nyt og nutidigt”. Ærlig talt, så tiltaler det her ur mig i langt højere grad en “ny” Submariner i maxikasse.

Herlige dots

Herlige dots. ©Rolex/Alain Costa

Der er direkte referencer i designet – og navnet – til verdens første vandtætte armbåndsur, som Rolex lancerede i 1926. Den originale Oyster er i øvrigt en af årsagerne til, at Rolex er, hvad firmaet er i dag. Og hvis du ikke var klar over det, så er Oyster navnet valgt, da urkassen var lige så (vand)tæt som en østers.

Sideskud

Sideskud. ©Rolex/Alain Costa

Værket er selvsagt også COSC-certificeret og lavet helt og aldeles af Rolex selv. Du kan forvente en gang-reserve på 48 timer, og smil på læben i mindst lige så lang tid – sådan har jeg det i hvert fald. Kassen er i øvrigt af stål og lænken ditto.

Der findes selvsagt også en video til denne sag, som du får her:

Jeg vil mene, at vi i begge tilfælde har med simpelt, minimalistisk og lækkert design at gøre. Jeg vil ikke postulere, at vi går en tid i møde, som kun vil være kendetegnet af flosklen “less is more”, men jeg hælder mere og mere til det simple og elegante end det stærkt komplicerede pro tempore.

Spring på Facebook bølgen her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk