Home Medier med mere Nadia Plesner taler ud om sin bog Simple Living

Nadia Plesner taler ud om sin bog Simple Living

written by Nicolai Klingenberg 17. maj 2015
Everyday Gravity, olie på lærred, 50 x 70 cm
Pin It

I dag skal det handle om en kvinde, der har været på My Pleasure før. Jeg traf Nadia og hendes kæreste til en 40-års fødselsdag, og vi havde en herlig dialog. Nadia er kunstner, og efterfølgende interviewede jeg hende om kunsten. Nu er hun aktuel med en bog, der handler om en gedigen nedtur, som blev vendt til noget positivt. Bogen? Den er til salg nu – og hun har solgt rettighederne til en kommende film…
Nadia – du er kunstner, og vi har tidligere haft dig på My-Pleasure.dk, men nu har du skrevet en bog. Hvad handler den om?
– Min bog handler om kunst og censur baseret på mine egne oplevelser. Jeg fortæller hele historien om, hvordan Louis Vuitton fik forbudt min tegning Simple Living og senere mit maleri Darfurnica, og hvordan jeg til sidst stævnede dem for at vinde retten til at udstille mine værker tilbage.

Men bogen er også en meget personlig fortælling. For historien starter, da jeg flytter til Holland for at studere kunst og forfølge kærligheden. Jeg havde nogle meget rosenrøde forestillinger om mit nye, perfekte liv i Amsterdam. Men alt gik galt, og seks måneder efter jeg var flyttet, var jeg blevet bedraget, kørt ned, jeg havde mistet førligheden, og jeg boede i en campingvogn. Alt var smadret. Men det var også her – i campingvognen – jeg fik ideen til min Simple Living tegning, som startede det hele.

Bogen Simple Living - af Nadia Plesner

Bogen Simple Living – af Nadia Plesner

Noget tyder på, du har været et og andet igennem. Ville du helst have været de dårlige ting foruden?
– Der har virkelig været nogle forfærdelige perioder. Men alle de ulykker og underlige tilfælde, som skete på en gang, har været med til at forme mig, både som menneske og som kunstner. Og jeg er glad for, hvor jeg er nu. Og så håber jeg bare, at jeg efterhånden har fået min del af store ulykker. 

Er der noget om klichéen “En ulykke kommer sjældent alene”?
– Det må jeg klart tilslutte mig! I mit tilfælde kom ulykkerne i hvert fald væltende i et absurd tempo. Hver gang, der skete noget nyt, så sagde min mor: “Nu skal der ikke ske mere”. Og så skete der altid noget mere. ALT gik galt på en gang, og der var ikke et eneste område af mit liv, som fungerede. Men på den anden side: Når alt ser sort ud, kan det kun gå fremad. 

Hvordan mener du, man kommer ovenpå igen, når man er langt nede?
– Jeg tror, det er meget individuelt, hvad der skal til. Jeg lærte af min egen trafikulykke, at stædighed ikke er nok i sig selv. Man kan ikke bare “tage sig sammen”. Når man oplever noget virkelig voldsomt, så kan det tage lang tid at hele. Både indeni og udenpå. Jeg havde posttraumatiske tendenser i lang tid efter min ulykke og var i mange år bange for, at jeg aldrig ville blive mig selv igen. Men nu er den endelig ved at være der – otte år efter.

Undervejs har jeg prøvet alle mulige ting for at få det bedre. Jeg studerede også alverdens former for selvhjælpslitteratur, religioner, spiritualitet osv, og der var ikke een enkelt ting, der fixede alt for mig. Men jeg fandt inspiration i det meste og prøvede så at implementere små delelementer i mit eget liv.

Everyday Gravity, olie på lærred, 50 x 70 cm

Everyday Gravity, olie på lærred, 50 x 70 cm

Hvis jeg skulle gøre en ting om, så havde jeg rakt ud efter mine nærmeste, da det hele var allerværst. For da var jeg alene og holdt det meste for mig selv. Jeg ved nu, at det ikke er særlig sundt. Man skal række ud efter dem, man elsker.

Vendepunktet i al elendigheden blev dog, da jeg læste om folkemordet i Darfurregionen i Sudan. Jeg var mere modtagelig end normalt, fordi jeg selv var så ødelagt, og det berørte mig dybt at læse om deres skæbne. Jeg besluttede fra min sygeseng, at jeg ville lave kunst for at sætte fokus på Darfur, og det blev min vej tilbage. Jeg havde brug for et mål, og jeg havde brug for at se udover min egen selvmedlidenhed.

Hvad har din “rejse” lært dig?
– Jeg har lært utrolig meget undervejs, for det har virkelig været nogle begivenhedsrige år. Det vigtigste må være, at man selv definerer sit liv og sine muligheder. Fra mit livs nulpunkt begyndte jeg at drømme store drømme. Så store, at folk nogle gange smiler og ryster på hovedet, når jeg fortæller om dem. Men jeg har nået mange af mine mål indtil videre, og jeg tror man kommer rigtig langt, hvis man arbejder målrettet og ikke er bange for at bede om hjælp. Og så har jeg adopteret et superamerikansk mantra fra en bog, jeg læste i campingvognen: For hvert nej er der kortere vej til det næste ja. Det bruger jeg tit. 

The Surrender, olie på lærred, 100 x 212 cm

The Surrender, olie på lærred, 100 x 212 cm

Tror du der har været en mening med galskaben?
– Når jeg ser på, hvordan tingene har udviklet sig, så føler jeg det nogle gange. Jeg har i hvert fald kæmpet helt vildt for at vende elendigheden til noget positivt. Da jeg havde været i Holland i seks måneder, og alt var gået galt, kunne jeg været taget hjem. Men jeg var ekstremt stædig og ville gerne blive, for jeg kunne ikke bære, hvis mit eventyr skulle ende på den måde. Jeg var flyttet til udlandet for at få en masse gode oplevelser og for at gennemføre mit drømmestudie, og jeg nægtede at vende hjem som en vingeskudt fugl. Jeg er glad for, at jeg blev, for det endte med, at jeg fik vendt skuden. Jeg gennemførte mit studie, jeg vandt over Louis Vuitton til sidst, og jeg grundlagde Simple Living Komiteen, som har sendt hospitalsudstyr og skoleudstyr til lande som Sudan, Syrien, Yemen og Uganda. Og i år skal vi bygge en skole i Tanzania. Hvis jeg var vendt hjem dengang, så var de ting aldrig sket.

Fra den nylige bogreception

Fra den nylige bogreception

Og kunne du have undgået noget, hvis du kigger tilbage?
– Det kunne jeg helt sikkert. Der var mange gange, hvor jeg ignorerede min mavefornemmelse. Jeg tror, man er nødt til at gøre sig sine erfaringer i sit eget tempo. Nogle gange betyder det, at man bliver ved med at opsøge den samme dårlige situation, indtil man endelig fatter det. Sådan var det i hvert fald for mig.

Hvad vil du med din bog?
– Jeg vil gerne dele min historie med folk, for det har virkelig været et usædvanligt forløb. Bogen er spundet sammen af to parallelspor: Kunstnerisk ytringsfrihed og min personlige fortælling. Når vi taler kunstnerisk ytringsfrihed i Danmark, så bliver debatten ofte kogt ned til kun at handle om Muhammedtegninger. Det hele bliver meget sort/hvidt, og folk deler sig i to lejre. Men kunstneres ytringsfrihed bliver udfordret på så mange forskellige måder i hele verden netop nu. Det vil jeg gerne vise folk. I vesten har vi grundlæggende ytringsfrihed, men den kan samtidig indskrænkes af store firmaer, som bruger deres magt til at diktere, hvad man må skabe og udstille. Som udgangspunkt er det ofte nok for dem at true eller stævne en kunstner, for de færreste kunstnere har råd til advokatbistand, og så ender sagerne allerede der. Det må vi ikke acceptere. Kunstnere skal være frie til at udtrykke sig, og vi må blive ved med at kæmpe imod censur af enhver art, uanset om den kommer fra firmaer, regimer, magtfulde grupperinger eller politisk korrekthed. Det er ikke kunstnernes rolle at skabe ud fra hensyn, for så er der ingen grænser for, hvem man skal tage hensyn til.

Jeg kæmpede i tre år for at vinde retten til at udstille mine værker, og heldigvis vandt jeg til sidst. Hvis jeg havde tabt, skulle jeg betale en bøde på 3,6 millioner kroner. Det er absurd. Dommen danner nu præcedens i lignende sager, og jeg er stolt over, at sagen har betydet noget på den måde. Jeg vil gerne give folk et indblik i, hvad der sker “bag scenen”, når et værk clasher med et stort firma som Louis Vuitton. Undervejs i forløbet har jeg mødt utrolig mange kunstnere, som selv kæmper med censur af forskellig art. Jeg har inkluderet mange af disse eksempler i bogen for at give et billede af alle de mange lag, censuren foregår i.

Derudover er bogen også en meget personlig fortælling om tiden i campingvognen og alle ulykkerne. Jeg kunne ikke skrive den ene del uden den anden, da de hænger uløseligt sammen. Min personlige situation var altafgørende for mine valg i forhold til retssagerne. 

Det har været rigtig godt for mig at skrive det hele ned, kan jeg mærke. De hårdeste oplevelser i mit liv er nu blevet til kapitler i bogen. Og jeg kan parkere dem der og give slip på dem. 

To dage før udgivelsen af bogen solgte vi filmrettighederne, og det gør kun det hele vildere. Det er stadig ret uvirkeligt, at mit ønske om at nå folk er nået op i den skala. 

Det var her, receptionen foregik...

Det var her, receptionen foregik…

Jeg har lagt hele mit hjerte i bogen, og da vi holdt bogreception i Politikens Boghal den 13. maj, hamrede mit hjerte helt vildt i brystet hele dagen. Det var så stort, at jeg var nået i mål og endelig kunne dele resultatet med folk. Jeg var glad og rørt og spændt, og folks entusiasme var overvældende. Fuldstændig vidunderligt.

Er der flere bøger på vej?
– Ja, det er der faktisk. Da jeg begyndte at skrive min bog, troede jeg egentlig, jeg kun havde een historie. Men jeg opdagede, at jeg virkelig nød skriveprocessen. Det er naturligvis en helt ny måde at arbejde på, da jeg er vant til at male på lærred, men det har været fantastisk. Nu har mit forlag opfordret mig til at skrive endnu en bog, og det har jeg takket ja til. Jeg glæder mig.

Hvor kan vi få fingre i din bog?
– Den kan købes i alle landets boghandler og på nettet. 

Og hvordan har du det egentlig i dag?
– Jeg har det rigtig godt. Jeg er lykkelig over at være hjemme hos familie og venner i København efter den vilde tid i Holland, og jeg er meget forelsket i mit livs kærlighed. Det har betydet meget for mig at runde alle oplevelserne af ved at skrive om dem, og nu glæder jeg mig bare til at høre folks reaktioner på bogen. 

Tre hurtige til Nadia:

Hvad byder din sommer på?
– Jeg skal nyde det meste af sommeren i København. Jeg kommer til at male videre på en ny serie billeder, men kan også holde lidt fri ovenpå en rigtig travl arbejdsperiode med færdiggørelse af bogen og værker til flere kunstudstillinger. 

Må vi se et foto fra din telefon?
– Fotoet er taget ud af vinduet fra en lille hytte i Østrig, jeg besøgte med min kæreste for nylig. Hytten hedder Ufogel og er et af de mest vidunderlige steder, jeg har været. Vi havde en vidunderlig tur og fejrede samtidig, at vi skal giftes. Når jeg kigger på billedet, føler jeg, at jeg endelig har fået min egen happy ending. Det er skønt. 

Fra mobiltelefonen - og Østrig

Fra mobiltelefonen – og Østrig

Hvad arbejder du med på det kunstneriske for tiden?
– Samtidig med, at jeg har skrevet bogen, har jeg arbejdet på en ny serie oliemalerier. De tager udgangspunkt i mine oplevelser i Holland, og i tiden lige efter jeg flyttede hjem til Danmark. Det er motiver, som har presset sig på, og det er fedt at male dem ud. Jeg kan mærke, at jo mere personligt temaet i mine malerier er, jo mere universelt bliver det. Folk behøver ikke kende baggrundshistorien, de læser deres egne liv ind i billederne, og det er fantastisk at opleve. Det vælter ind med ideer til nye værker, og jeg kan nærmest ikke følge med. Lige nu arbejder jeg på nye malerier til en sommerudstilling hos galleriet Nordahl & Nissen Contemporary. Der er fernisering den 26. juni, og alle er velkomne!

Pin It

Related Articles