Home Kort - men godt En liste med 15 finurlige fænomener

En liste med 15 finurlige fænomener

written by Nicolai Klingenberg 19. juni 2015
Det kreative hjørne oppefra
Pin It

Det er blevet tid til endnu en liste med observationer, som kan forundre, få tæerne til at krumme, hovedet til at ryste eller smilet til at titte frem.

Det kreative hjørne oppefra

En liste blev til…

Og fluks videre til observationerne:

– TV-reklamer for online spilleportaler: “Det er vores måde at koble af på i sofaen – altså med hver vores iPad og nogle casinospil i sofaen. Og han vinder altså ikke over mig.” Virkelig? I øvrigt udtalt af en kvinde, som ingelunde lader til at tro på det, hun selv siger.

– Festival hatte i kulørt plys. “Årh vær dog lidt frisk!” Jo, jo men ligefrem tåbelig…?

– Overparfumerede mennesker: Der kom vist en parfume med en krop på…

– Folk, der ikke kan få åbnet sikkerhedsbæltet hurtigt nok i flyet. “Puha, det var altså rart!”. Mig bekendt skal man virkelig anstrenge sig for overhovedet at mærke sikkerhedsbæltet.

– Uopdragne børn med lidt for tolerante forældre. “Okay, hvis du lover at stoppe med at skrige og trampe i gulvet, så får du lov til at lægge alle varerne op på båndet, mens mor kigger på…”. Og mens mor skider på, at køen bag hende vokser. Og vokser. Det kunne også være en situation som herunder.

– Buffet-mentalitet: Frygten for at skulle gå to gange eller ikke at få det hele med, når nu man har betalt 119 kroner. “Så er der lasagne med tærte, kødsovs, rejer, avokado, is-dessert, bønnespirrer, harlekin-drys, bløde løg og påmfritter. 

– Mandeflirtende ledertyper. “Arj, du er bare.. drøn dygtig. Og sikke nogle smarte sko, hva?”

– Folk, der stiger ud af bilen og glemmer at åbne sikkerhedsselen. Hovsa – tilbage igen.

– At nyse og undlade at dække mund- og næseregion til. “Tak for duschen. Du skulle vel ikke ligge inde med en kropssæbe og et frottéhåndklæde, når nu du er i gang?”

– Udklædningspolterabend med indbygget offentlig ydmygelse. “Okay – vi laver noget helt crazy – forestil jer, at vi giver ham dametøj på – og så får vi ham til at sælge kys på Strøget!”

– Mænd med damesolbriller. Maskulinitet og bambusstel går sjældent rigtig godt sammen.

– At svinge en ølflaske hurtigt nedad for at få bundsjatten ud. “Så er den tom! Næste!”

– Fixie-cyklister som ikke formår at bremse i tide. Drønsmart akrobatik.

– At kalde expanders/udvidelsesplader til ørene for emo-kiks.

– At yde hærværk på ting – så fik den dumme cykel / det irriterende skilt / den nydelige træ / den dyre bil sig da vist en lærestreg hvad?

Fortsæt listen om du lyster

My Pleasure er på et socialt medie her

 

Pin It

Related Articles