Home Depeche Irfaan Khan – om at fotografere og manipulere

Irfaan Khan – om at fotografere og manipulere

written by Nicolai Klingenberg 16. juni 2015
Sweet sweater
Pin It

Dette indlæg tilhører en kategori, der har ligget i dvale, men så skete der pludselig “noget”. Irfaan Khan skrev til mig – og jeg svarede. Så tog den ene ting den anden, og Irfaan havnede på My Pleasure. Han er fotograf og gør os klogere på alt fra begyndelsen til sommerplaner og hans stil.
Hvad roder du med rent fotografisk for tiden?
– Jeg skyder en del opgaver for onlinemagasinet Insidefitness med indhold af portrætter og dels action billeder, af deres daglige træning. Tiden flyver afsted med mine portræt opgaver, alt fra forsider til fotojournalistiske opgaver. Der udover arbejder jeg med mine egne forskellige fotografiske projekter, og så er jeg så småt i gang med at arbejde på en ny billedeudstilling. Min tidligere udstilling “Deep Forest”, var et kæmpe hit i både Danmark og udlandet.

Deep Forest

Deep Forest

Deep Forest

Deep Forest

Deep Forest

Deep Forest

Hvordan vil du beskrive din fotografiske stil overfor en person, som ikke har set dine fotos?
– Når det gælder mine portrætter og mode, der vil jeg sige, at min stil er “rå og simpel”. Når jeg siger rå, mener jeg, at mine billeder byder på stor kontrast med markerede skygger samt en typisk rå baggrund. Med simpel mener jeg, at mine billeder udføres med enkel lyskilde og særdeles ofte direkte belysning.

Hvis du kigger på mine reklamefotos, er stort set alle mine opgaver baseret på manipulerede billeder, hvor det meste af billedet er bygget op omkring det, som hedder compositing – eller sagt på anden måde: Kombinationen af visuelle elementer fra separate kilder til enkelte billeder, som oftes skal skabe den illusion, at alle elementerne er dele af den samme scene.

Trylleri.

Trylleri.

Hvordan blev du i sin tid klar over, at du ville beskæftige dig med fotografering?
– Jeg begyndte at interessere mig for at tegne i en meget tidlig alder. Allerede som en lille dreng tegnede jeg dramatiske tegninger af superhelte og som tiden gik, meldte jeg mig ind i en tegneskole.

Efter flere år på skolen fik vi en dag udleveret et kamera for at tage portrætter af sidemanden for dernæst at tegne efter portrætbilledet. Det, at holde et kamera i hånden og kigge igennem den lille aflukkede viewfinder, var en lukket verden for sig selv. Det var her, min interesse tog fart, men jeg havde ikke råd til et kameraet på det tidspunkt, så jeg lagde fotointeressen på hylden for en tid, men jeg havde stadig tankerne med mig. Det hele var et spørgsmål om tid, og opsparingen var i fuld igang.

Kreativitet med både banan er og klokke

Kreativitet med både banan er og klokke

Sådan fortsatte det indtil min far købte et lille kompaktkamera på fire megapixel, og det første, der kom ud af min mund, var YES!

Kameraet landede i min hånd, og turboen var installeret i mine fingre. Min bedste ven, Faraz Sheich, var min første model og dermed min første forsøgeskanin, så ham må jeg takke den dag i dag for hans tålmodighed. Jeg var umulig at stikke af fra, når jeg først havde det lille sølvfarvet kamera i hånden.

Fascinerende

Fascinerende

Jeg læste samtidig meget om fotografering og byggede langsomt min viden op i forhold til lysforståelse og tekniske aspekter. Herfra kan vi spole lidt frem til den dag, hvor jeg købte mit eget DSLR kamera – et Canon 2D, som jeg havde købt brugt. Det var nøglen til et begyndende eventyr, og jeg kan stolt sige, at jeg i dag er fuldtidsfotograf og har været det i mange år.

Et mindeværdigt øjeblik fra en optagelse?
– Jeg føler, at alle mine fotooptagelser er mindeværdige – jeg oplever altid noget nyt, og alle opgaver er så forskellige.

Hvad vil du gerne med dine fotos?
– At dele mine billeder ud til verden. Derudover elsker jeg de indbyggede historier i billederne, og derfor er stort set alle mine egne billeder en form for projekter, som ofte er manipulerede og gemmer en historie i sig. Et billede med en historisk sammenbinding kan nemt gøre, at billedet bliver mere spændende. Hvad er handlingen i billedet? Hvordan er stemingen i billedet? Udtrykkes der nogle følelser? Disse små værktøjer er enormt vigtige for mig.

Spil med lys

Spil med lys

Hvornår er kvinder efter din mening smukkest?
– For mig er det vigtigst, at hun er så naturlig som muligt, og at hun er sig selv – det fremhæver hendes indre skønhed. 

Hvad er den største fordel ved at være mand og fotografere kvinder?
– Jeg har faktisk aldrig set, at der skulle være en fordel i at være en mand for at fotografere kvinder. For mig er alle opgaver lige, om jeg fotografere en mandelige model eller en kvinde model. 

Skal man være lidt af en lurer for at blive en god fotograf?
– Det kan man vel godt kalde det. Man skal ihvertfald være hurtig til at fange alle ting omkring en, da det ofte er det, som kan give det perfekte billede.

Og hvornår er et foto rigtig godt i din verden?
– Som jeg tidligere beskrev, så elsker jeg, når et billede har et budskab eller rummer en historiefortælling. Et billed bliver også opbygget med forskellige fotografiske regler, billedets komposition såsom det gyldne snit, eller om der er kompositionssammenstød til stede for at gøre et billede godt eller for at få det til at se spændende ud. Det er rigtig vigtigt, at man ikke kun føler sig bundet af de fotografiske regler, og at man også tænker kreativt.

Sweet sweater

Sweet sweater

Hvad kan man gøre som amatør for lige at peppe sine fotografier op?
– Altså hvis man gerne vil ses, er det vigtigt, at man får opbygget en lille portefolio i stedet for at man uploader et billede af gangen. Efter min mening er det bedre, at man allerede har gennemarbejdet fem til ti færdige billeder, som man kan komme videre med. Når det så er sagt, så er det yderst vigtigt, at man deler sine billeder på de sociale medier, hvilket jeg også selv er tilhænger af.  

Hvor kan man se mere til dine fotos?
– Min portfolio, som indholder mit kommeciel arbejde findes på www.irfaank.com, og så har jeg en Instagram-profil, hvor jeg publicerer lidt af mit arbejde samt alt fra snapshots til kunstobjekter og lignende.

Mere fra den dybe skov

Mere fra den dybe skov

Tre kvikke til Irfaan:  

Hvad byder din sommer på?
– Snart smutter jeg afsted med familien, som består af mig, min kone og vores lille datter. Vi skal en tur til Sverige hos familien. Lad os håbe, at sommeren og solen følger os. 

Må vi se to hverdagsfotografi fra din telefon og høre lidt om det?
– Klart! Jeg har et rigtig godt billede af en sky, som er taget fra min iPhone og redigeret i et redigeringsprogram på telefonen. En lille historie bag dette snapshot er, at den lille babysky er blevet efterladt af skyflokken, og at den nu er alene og skal overleve selv.

Ensom sky

Ensom sky

Det andet er et spontant foto af en lille dreng, som står og lader vandet foran brudeparret, som sidder i bilen og gør sig klar til at komme ind til selskabslokalet.

Tillykke...

Tillykke…

Hvor og med hvem har du sidste spist et mindeværdigt måltid?
– Hjemme hos mine svigerforældre sammen med min familie. Familietid er vigtig for mig

My Pleasure er på Facebook her

Pin It

Related Articles