Home Kluns Det kan vi iklæde os – 2016 ifølge Polo Men Ralph Lauren

Det kan vi iklæde os – 2016 ifølge Polo Men Ralph Lauren

written by Nicolai Klingenberg 28. juli 2015
Sokkeløst forår anno 2016
Pin It

En e-mail med talrige ungersvende i overvejende pæne gevandter dukkede op. Der var dog også fotografier af “sæt”, som jeg ikke har valgt at dele, da det på ingen måde så klædeligt ud. Efter min mening altså. Vi begynder med en flok af de unge, nu hvor jeg selv er blevet… ældre.

Sokkeløst forår anno 2016

Sokkeløst forår anno 2016

Polo Men Ralph Lauren slår sig på, at foråret 2016 vil hørme af “heritage”, hvorfor man har valgt at lade halv-gamle ikoner opdatere til noget, som den moderne mand vil bryde sig fint om. Det kan enhver selvsagt komme at sige, og når man samtidig lover et cool, frisk og nutidigt look, synes man at have helgarderet sig, men jeg skal gerne stå ved, at den presseansvarlige sikkert har haft nok at se til, da teksterne skulle skrives.Polo Ralph Lauren 2016-25 Polo Ralph Lauren 2016-23 Polo Ralph Lauren 2016-22 Polo Ralph Lauren 2016-21 Polo Ralph Lauren 2016-20 Polo Ralph Lauren 2016-19

Kollektionen rummer alt fra blazere (også en dobbeltradet/toradet) til jakkesæt, jeans og chinos af en art til det helt sportslige, hvor sidstnævnte var en tand for iscenesat til min smag. Omend jeg ikke er fultidsmotionist, så er jeg langt mere tilfældigt og ukoordineret påklædt, når pulsen skal op. Klassiske elementer som den hvide og blå skjorte af den halv-formelle slags, som gerne må sættes sammen med solide, mørke slips.

Polo Ralph Lauren 2016-15 Polo Ralph Lauren 2016-16 Polo Ralph Lauren 2016-17 Polo Ralph Lauren 2016-13 Polo Ralph Lauren 2016-12

Kan man egentlig forvente et jakkesæt med både vest, jakke og bukser, som er skabt af indigo denim? Ja, det kan man faktisk. Det ser således ud.

Do you dare to denim...

Do you dare to denim…

Er du dristig, og blæser du lidt på det hele, så kan iklæde dig et svært casualt look, som byder på en omgang “jogging” med løs, konstrueret blazer uden for mange skarpe kanter. En lille klud i lommen løfter det hele en smule. Kan sættet gå an? Det er en smagssag. Jeg skal ikke afvise, at jeg kunne trække i noget lignende, men det kan også virke en anelse søgt. I særdeleshed hvis hele sætter er fra samme brand, men konceptet er… anderledes.

Anderledes... Og ret beset er det ikke den helt store nyhed, at gøre "det bløde" til noget mere formelt. Der er dog noget smart casual over det...

Anderledes… Og ret beset er det ikke den helt store nyhed, at gøre “det bløde” til noget mere formelt. Der er dog noget smart casual over det…

Var der lidt mere at komme efter? Jeps. Og af billederne kan vi blandt andet lære – eller huske på – følgende:
– Den nederste knap i din cardigan bør være åben
– Følger du trends mere end eget hoved, kan du stadig forsvare bukseopsmøget til næste forår (jeg tror også godt, du kan tage sommeren med)
– Monk straps er stadig gangbare
– Cargo-lignende bukser eller bukser med talrige lommer er tilbage, men du behøver ikke trække i dem, da de klæder ganske få
– Et strikket slips er et elegant slips
– En sok- eller strømpeløs fod klæder både en mokkasin og en loafer
– Har du ikke et passende eller et til-skoende-matchende bælte, kan du bære dine bukser uden, så længe de ikke glider ned

Polo Ralph Lauren 2016-6 Polo Ralph Lauren 2016-5 Polo Ralph Lauren 2016-4 Polo Ralph Lauren 2016-3 Polo Ralph Lauren 2016-2 Polo Ralph Lauren 2016-1

Forvent sommermode anno 2025 på My Pleasures Facebook side her

Pin It

Related Articles