Home PindemadderBobler Har du den der med trompeten?

Har du den der med trompeten?

by Nicolai Klingenberg

Skal der være fest, så lad der være fest. Hun havde glædet sig hele måneden, og byturen faldt perfekt: Lige på lønningsdagen! Hvor heldig kan man være? Mega heldig, tænkte hun for sig selv. Hun stod på badeværelset og hørte musik, mens hun pakkede de nyindkøbte, kulørte totter ud. En blå-lilla. Og en cyclamen-farvet. Nye støvletter af læder (eller det lignede det i hvert fald, men de lugtede ikke helt på samme måde som læder).
To kvarter senere kom de andre piger. De blev budt velkommen af et flot pyntet bord med lilla dug, saltstænger i plastglas, en liter hvidvin i karton (den var meget nemmere at smide i skraldespanden efter indtagelse, hvis man sammenlignede den med en flaske) og fire øl på dåse. Der blev også spillet musik fra telefonen, som denne gang var tilsluttet en lille, fin højtaler. Tøserne blev skøre, og spændingen var stor, for de skulle på diskotek i aften.

Værtinden var vældig gavmild denne aften. Jeanet havde for eksempel glemt sine cigaretter, men værtinden bød flittigt på tobak – endda de lange. Altså de der 100. Der er jo en del fordele ved at blive inviteret på ferie udenfor Europa, og hun kunne heller ikke afvise, at der var blevet kissemisset lidt i Izmir, men hun kunne altså ikke finde ham tjenerfilejsen fra buffetrestauranten, selvom hun havde stavet hans navn på alle tænkelige måder inde på Facebook. Til gengæld havde han sagt ”Jeg elsker dig. Og kommer du næste sommer?”. Flere gange endda.

Sikke en kø – men heldigvis gik det hurtigt. Diskoteket holdt girls night out fra 23 til 00 med gratis bar, så nu manglede der kun en ting for at gøre værtindens aften fuldendt. Hendes yndlingsnummer. Hun kunne aldrig huske, hvad den hed, men satte sin lidt til discjockeyen:

”Har du den der med trompeten?!”, råbte hun til den flotte, unge mand med de mange cd’ere.
”Mener du Mambo No 5”¦.?”
”Er det den jeg ALTID ønsker?”, lød det forventningsfuldt.
”Netop. Den kommer lige straks”¦”
”Du for nice – jeg giver en drink. Der er jo fri bar! Hvad skal du have?”
”Campari Spritz, tak”¦”, svarede han halv-stolt. Hans fætter havde været i københavnstrup, og der var den drink det eneste rigtige.

Der blev danset og truttet heftigt i en fiktiv trompet, da Mambo No 5 kom på, og det blev ikke mindre festligt, da de mandlige gæster fik lov at komme ind. Det blev en flot aften. Igen.

Og så kom gutterne...

Og så kom gutterne…

Historien er præsenteret i samarbejde med Campari – læs mere om dem her http://www.campari.com/

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk