Home Kort - men godt Ting der altid vil være forunderlige. Og morsomme.

Ting der altid vil være forunderlige. Og morsomme.

written by Nicolai Klingenberg 19. juli 2015
Det foto er da brugt før. Netop. Det kan også være lidt irriterende...
Pin It

Kender du det der med, at du enten undrer dig over noget, hver gang du oplever det? Eller når du blot observerer noget, som er lige morsomt hver gang, du oplever det? Alle tiders. Jeg har brygget et par eksempler på sådanne fænomener sammen – og det kommer også til at handle om misfortolkede ordsprog…

Åh nej. For pokker...

Der var det gamle foto igen.

Lad os komme durk til listen over morsomme og forunderlige ting:

– Hvorfor spaghetti bolognese altid smager bedst ved opvarmning dagen derpå.

– Hvorfor kvinden i Match.com-radioreklamerne ikke blot udskifter sit profilbillede, når nu hun hader det sådan.

– Mænd i biler, som vælger at råbe kækt efter kvinder på gaden og efterfølgende kører fra stedet med hvinende dæk. Blev du flov eller hvad?

– Koffeinfri kaffe.

– Sære tekster i bagruden på biler: “Her kommer SnullerBamsen”.

– Hvordan folk med migræne kan lave Facebook-opdateringer.

– Finurlige “skældsord” i samspil med sure konstateringer: “Jeg har ikke lukket et øje i nat på grund af dig! Din.. din… snorkemusketér!

– At læse påtrykte slogans og statements fra tøj op – prøv det. Jeg kan forsikre dig om, at den iklædte vil blive utilpas. “Jaså… California Polo Work Out Club…?”

– Folk, som altid har oplevet noget, der lige overgår andre: “Altså jeg har også en ven, som brækkede benet, men hans ben brækkede tre steder. Og så… Faldt hans hoved næsten af. Bagefter blev han skudt. Og så gik han fallit”.

– Hvorfor foldboldfans binder halstørklæder om håndleddene. Det er sgu sært.

– Aggresive romaer med grådige og/eller knipsende fingre: “Psss psss! Boss!! Cigaret!”

– At overvære en kvinde trykke på åbningsknappen til et WC på kystbanen, hvorpå døren går op, og afslører en mand, som sidder ned og er i færd med noget, der ville kræve en låst dør.

– At fejlcitere ordsprog:
Så må det jo briste eller pære
Du kan ikke få i både pose og hæk
Brændt barm skyr ilden
Der skal to til mango
Man skal smede, mens hjernen er varm
Ude godt, men gyngehest
Tale er sølv – tavshed er gul
Man skal stoppe, mens dejen er god
Skomager, blive ved din hest

Sus over på Facebook

 

Pin It

Related Articles