Da schweizerfrancen steg i januar, blev der varslet stigninger på schweiske produkter. Herunder ure. Men hvordan står det til i dag? Det har jeg spurgt Frederik Meinertsen om. Han arbejder med aktier hos SEB, hvis det skal siges kort. Derudover ved han en hel del om markeder, valutaer og så fremdeles.
Det skal handle om en opdatering på valuta fra Schweiz i dag…
Frederik – du varslede et og andet om schweizerfrancen for nogle måneder siden. Hvad er status i dag?
– Status i dag er, at schweizerfrancen nu kun er steget cirka 11 % overfor Euroen i forhold til januar, hvor den var styrket næsten 22 % overfor Euroen. Det, der er sket i mellemtiden, er, at man har fået ”nogenlunde” styr på Grækenland, og det betyder, at euroen er steget overfor schweizerfrancen. Det betyder ydermere, at de prisstigninger, der kom som følge af den styrkede schweizerfranc alt andet lige bliver mindre fremadrettet, så husk det, når du skal forhandle næste gang.
Eksporten af schweiziske ure til Asien er faldet gevaldigt – hvad kan vi vente fremadrettet?
– Kineserne har svækket den kinesiske valuta i forhold til den amerikanske dollar. Det betyder, at det blive dyrere for kineserne at importere varer fra udlandet. Men kineserne begyndte allerede at importere færre ure i juli, altså før de svækkede valutaen. Faktisk faldt ursalget med hele 40% i juli, fordi man er begyndt at slå ekstra hårdt ned på korruption. I øjeblikket er 37.000 embedsmænd ved at blive undersøgt for korruption, og 50 fem-stjernede hoteller har bedt om at få en af deres stjerner fjernet, så man stadig kan holde dyre forretningsmiddage uden at nogen studser over lokationen. Luksus-catering faldt 70% i denne periode, og det er klart at i sådan en situation, så har man måske ikke lyst til at forklare, hvordan man har råd til at rende rundt med et ur, der koster fem gange ens årsløn.
I og med vi har en høj moms i Danmark, kan de danske urforhandlere så se frem til øget salg til ikke-EU borgere?
– Det har ur-forhandlerne nok bedre styr på, end jeg har. Den moms-arbitrage, der finder sted, vil nok være en relativ fast andel af det samlede ursalg, så hvis det samlede ursalg falder, så har det nok en større betydning, kunne jeg forestille mig.
Hvem har vundet mest pt i dette valutacirkus?
– Der er desværre ikke rigtigt nogen vindere. Man kunne forestille sig, at det chok, der er sket med efterspørgselen i Kina, for alvor betyder lavere produktion og måske højere priser på service. Jeg kunne forestille mig, at de ikke kan skrue priserne højere op på selve uret, men at prisen på at få serviceret sit ur i stedet vil stige. Der er jo mange som ikke tænker på, at man skal inkludere et fast beløb til service i sit budget, når man køber et dyrt ur, ligesom når man køber en bil. Luksusproducenter kommer generelt til at have det svært, altså ikke kun urmagerne.
Og det bedste for Schweiz i denne sag?
– Man kan sige at de schweiziske ur-producenter, som skar ned i produktionen, som følge af den styrkede schweizerfranc i januar, er bedre forberedt end dem, som ikke gjorde noget, og som nu ogsaa skal skære i produktionen igen som følge af måske strukturelt, mindre efterspørgsel – det vil sige den del af efterspørgslen, som ikke kommer igen – uanset om markedet bliver bedre. I januar kunne man også se, at de internationale banker med hovedsæde i Schweiz også havde det hårdt, fordi deres omkostningsbase steg 20 %, mens deres omsætning var uforandret. Her betyder den kinesiske korruptionspolitik ikke noget, så at schweizerfrancen nu er faldet overfor euroen.
Og det værste?
– Det kan da være, at der findes en eller anden schweizisk producent af solbriller, der udelukkende eksporterer til Danmark, men ellers så er det nok få, der har det så slemt som ur-industrien.
Hvad tror du, der vil ske herfra?
– Faldet i efterspørgslen fra kineserne betyder nok mere end valutastyrkelse, fordi det som sagt er strukturelt. Det svarer lidt til, at man pludselig hæver den der ”du-skal-være-så-høj-for-at-prøve-forlystelsen” i Tivoli. Der er ikke nogen, som kan erstatte den gruppe. Konsekvenserne på lang sigt er desværre færre ure, der bliver dyrere at servicere.
Din umiddelbare maveforemmelse eller et råd til dem, der skal have noget dyrere schweizisk fra den materielle verden?
– Usikkerheden er din største ven og fjende – på samme tid. Hvis man tror, at schweizerne kommer til at producere færre ure fremadrettet, så vil urmagerne og producenterne måske prøve at hæve priserne i begyndelsen for at kompensere for lavere volumen, indtil de har tilpasset produktionen. Hvis faldet i den kinesiske efterspørgsel betyder, at der lige nu er mange usolgte ure blandt forhandlerne (husk at kineserne ikke kun køber ure og dyre varer i Kina, men i særdeleshed også uden for Kina), så er det ogsaa en god mulighed for at få et godt ur til en god pris. Det taler for, at man skal købe ur nu.
Hvis man tror at schweizerne kommer til at holde produktionen stabil, og det viser sig at de tager fejl med hensyn til efterspørgelsen, altså at de producerer langt mere, end der bliver solgt, så kommer der nok billigere ure senere – med en større forhandlingsbuffer og så skal man vente med at købe til senere. Under alle omstændigheder, så ville jeg prøve at forhandle nogle gode servicepriser, mens man er i gang…
Tak til Frederik for opdateringen.
