Home EkviperingGrej & grooming Niki Tæstensen – en 4. generations skomager

Niki Tæstensen – en 4. generations skomager

by Nicolai Klingenberg

I dag skal du møde Niki Tæstensen. Han er besat af sko. Og sådan har det været i tre generationer før ham. I dag arbejder Niki hos Ecco. Det mærke har jeg haft det blandet. Som ung – og barn – var det alt andet end det hippeste mærke. Det faktum – synes jeg – har ændret sig. Det hænger blandt andet sammen med, at Hr. Tæstensen er bag roret i departementet for konceptudvikling…

Det er Niki Tæstesen på trappen her, som vi skal blive klogere på. Og hans virke vel at mærke.

Det er Niki Tæstensen på trappen her, som vi skal blive klogere på. Og hans virke vel at mærke.

Niki – du arbejder hos ECCO, men hvordan og hvornår er du havnet her?
– Jeg er Head of Concept Lab, hvor jeg også arbejder som designer. Det er en ny titel, der dækker over et bredere område – herunder design, marketing og udvikling. I denne afdeling designer og udvikler vi alt lige fra højhælet sko – golfsko – formelle herresko – børnesko til damesko, så det er hele paletten af sko, som vi arbejder med. Jeg startede i 1994 og arbejdede for ECCO frem til 2005. Derefter arbejdede jeg ude af ”systemet” frem til 2007 og har arbejdet for ECCO lige siden.

Skitsering

Skitsering

Og har du begået dig i afdelingen for design af fodtøj tidligere?
– Jeg har altid arbejdet med sko. Jeg er 4. generation i en skomagerfamilie. Min oldefar havde sin egen skofabrik, hvor han hovedsageligt stod for at lave  og producere sko, min farfar var skodesigner, og min far var skotekniker og har arbejdet for mange forskellige virksomheder. Og jeg er så blevet skodesigner.

Designproces

Designproces

Jeg er udlært modellør, som svarer til det, som man vil kalde skrædder inden for tøj og har derfor håndværket som hovedfokus.

Hvad har den største udfordring været?
– Den største udfordring var en periode i 90’erne, hvor man besluttede, at det var nødvendigt at modernisere kollektionen. Vi ønskede at omfavne nye målgrupper og samtidigt bevare vores daværende trofaste eksisterende kunder. Mange virksomheder fejler i denne opgave, da de glemmer deres DNA. Vi formåede at bevare vores kunder og få nye til, da vi lavede en evolution i stedet for en revolution.

 

Du står bag to ”œlinjer” – ECCO Intrinsic og ECCO Soft7. Hvad er der at sige om disse?
– ECCO Soft7 er en type sko, som vi i princippet har haft i kollektionen i et stykke tid- faktisk siden 80’erne. Men måden, vi har konceptualiseret den, solgt den og præsenteret den på, har været helt anderledes, end det vi plejer at gøre. Før designede vi, udviklingsafdelingen udviklede skoene og marketing markedsførte det færdige produkt. I dag er det ét og samme team, som gør alt dette for at sikre, at alle elementer af en produktlancering peger i samme retning.

Soft 7 sneaker

Soft 7 sneaker

ECCO Intrincic er en ny kollektion. Den første lancering sker i form af sneakeren ECCO Intrinsic One. Der vil være sneakers til både herrer og damer, og kollektionen er mere fashion-orienteret. Looket er i sidste ende det, folk falder for. Komfort tages ofte for givet, og med Intrinsic har vi en sneakerkollektion, der omfavner både look og komfort. Det er blandt andet derfor, at hovedparten af sportssko også anvendes til dagligdags formål.

Det skal vi have en video på. Værsko…

Hvordan vil du beskrive Ecco anno 2015 kontra Ecco anno 1995?
– I 1995 var ECCO først og fremmest en skofabrik. I 2015 vil jeg karakterisere ECCO som en global virksomhed. Dog med de stærkest tænkelige bånd til vores fabrikker, som vi selv ejer, som noget helt unikt. Det er vi både stolte over og glade for.

Sneakermarkedet boomer – hvad kan Ecco Intrinsic, som andre ikke kan?
– Komfort er noget, der ligger så meget på ECCOs rygrad, at vi ikke længere taler om det. Forbrugerne ved, at ECCO står for den højest mulige komfort. Desuden er komfort i dag et modebegreb. Folk går i sneakers som aldrig før. De vil have komfort. Derfor er vores hovedfokus i dag looket, og ECCO Intrinsic repræsenterer derfor en helt ny materialekombination på sneakers-markedet: Skind mikset med strik. Det giver et rent og helt nyt udtryk på en sneaker. Der er også styles, der er i hele skind. Vi kommer med en skandinavisk udgave af sneakers – så alt der er tilføjet på sneakeren, er der af en grund. Så hele vores skokollektion vil altid have et enkelt rent look.

Og hvad kendetegner en god sneaker?
– Det er helt individuelt. Folk prioriterer mange detaljer forskelligt. Dog vil de som sagt have komfort – og et lækkert look.

Hvad kan vi forvente at se fra din designhånd fremadrettet?
– Det ved jeg ikke – jeg må kigge i min krystalkugle – måske kan det være noget med høje hæle…

Man kan også tage et sneak peak på for eksempel Instagram under #partofmyworld eller #eccoshoes, hvor vi ser en masse cool billeder fra bloggere, modefolk og andre interessante personligheder – inkl. My Pleasure – fra hele verden. Det er interessant at se vores designs blive fortolket af en række spændende personligheder.

Nu med Allan fra Bungalow 5

Nu med Allan fra Bungalow 5

Endnu et socialt-medie-skud

Endnu et socialt-medie-skud

Hvad bør enhver mand vide om gummisko?
– Det er pudsigt, at man siger gummisko. I langt de fleste tilfælde har de sko, man forbinder med gummisko, intet indhold af gummi.

Og om ECCO-sko?
– Enhver bør vide, at vi er en stor virksomhed – og at Nordens opfatelse af vores image ikke nødvendigvis er helt den samme, som folk fra vores andre markeder, eks. Kina, Rusland, Østeuropa, har. Vi sælger jo vores sko på 88 markeder. En anden ting er, at vi stadig rent faktisk er en skofabrik – og vi ejer og producerer vores sko, ligesom vi også ejer vores egne garverier, producerer vores eget skind og ejer vores butikker i hele verden. At eje hele værdikæden er i sig selv unikt for skobranchen. Jeg er noget stolt af at arbejde i en virksomhed, der producerer 20 millioner par sko om året…

Et par sko ud af en årlig produktion på 20 millioner

Et par sko ud af en årlig produktion på 20 millioner


Hvad skal du på søndag? Du kunne jo passende traske en tur, eftersom der er Ecco Walkathon – for hver kilometer, der bliver gået, donerer firmaet flotte penge til gode formål, mens du holder kroppe i sving. Læs mere her

Interviewet er præsenteret i samarbejde med Ecco.

Smid skoene på My Pleasures Facebook side her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk