Home Rejser Tilbageblik på luksuriøst døgn hos Kellers Park

Tilbageblik på luksuriøst døgn hos Kellers Park

written by Nicolai Klingenberg 23. september 2015
Dovne baner
Pin It

For et par uger siden, tog jeg turen til det jyske, hvor magasinet Luxury Aficionados stod for et større ryk ind. Anledning? Det gode liv. Herunder gourmetspise, biler, champagnebar, luksuriøse øl, en diskjockey og afslapning i departementet for spa og wellness. Plus det løse.

Ankomst

Ankomst

Ret beset kan du godt sige, at der var tale om en min-messe, omend messe i min bog klinger lidt… kedeligt. Det første, der popper op for mit indre øje, er en kedelig hal af en art, hvor folk trasker rundt, nipper af en halvkølig pindemad, hamstrer poser med diverse brochurer og måske en ballon med logo på. Hvorfor jeg netop ser det så konkret, skyldes at jeg som ganske lille af og til var med på en rejsemesse i Bella Center. Sammenligningsgrundlaget er dog ingenlunde retfærdigt.

Det her er slet ikke tosset

Det her er slet ikke tosset

For det første var der tale om en unik kom-sammen. For det andet, var brochurer erstattet af “look-and-feel” oplevelser – og smagsoplevelser. Og køreoplevelser – for eksempel i en vogn fra Jaguar eller Land Rover.

Skal man køre Jaguar, så skal det være i badekåbe...

Skal man køre Jaguar, så skal det være i badekåbe…

Land Rover på pladsen

Land Rover på pladsen

Jeg har dog haft fornøjelsen af at prøvekøre en af sortimentets velnok frækkeste drenge i klassen i form af Jaguar F-Type Coupé. Den får du lige et gensyn med herunder.

Når en flot køretur er overstået, er det oplagt at få noget at styrke sig på, og her var mulighederne mange. Du kunne for eksempel nyde den frie champagnebar fra Moët & Chandon, og ville du gøres klogere, var det også muligt at deltage i en vintagechampagnesmagning. Specialøl fra Lottrup var i øvrigt også en mulighed.

Tag bare for dig.

Tag bare for dig.

Specialøl

Specialøl

Nå. Kellers Park ligger drønflot. Der er udsigt til vand flere steder, og værelserne byder på senge fra Hästens. Det kan jo være styrkende med en lille lur – enten inden eller efter du har været i spaafdelingen, som både rummer sauna, dampbad, pøl, boblebad og mulighed for diverse behandlinger.

Sovesektionen.

Sovesektionen.

Indtjekning

Indtjekning

Et lille udsnit af den store spa-afdeling

Et lille udsnit af den store spa-afdeling

En række samarbejdspartnere havde også fundet vej til matriklen, hvorfor man kunne blive klogere på herlige produkter – herunder førnævnte Hästens senge, men også Kvänum Køkkener og Georg Jensen. Nuvel.

En champagnesabel fra Georg Jensen

En champagnesabel fra Georg Jensen

Kvärnum

Kvärnum

Henved aften skal man gerne have noget at spise. Det var også tilfældet under vores ophold, men man havde lavet en fin twist, hvor man havde David Johansen til “parken”. Han har sin normale gang på den Michelinstjerne-besatte københavner-resturant, Kokkeriet. Jeg ved, at det muligvis kan hænge sammen med, at man har haft lidt udfordringer i Kellers Park-køkkenet, men der arbejdes vist også intensivt på en løsning. Omend David var på udebane, så fik han dog leveret særdeles velsmagende traktement til hele selskabet. Se for eksempel bare dette stykke flotte makrel.

Makrellen

Makrellen

Efter middagen? Der var der bar. Med diskjockey. Denne hedder Luis del Villar og fungerer normalt som øboer på Ibiza, men han havde altså valgt at tage turen til Vejle-området for at spille op til feel-good.

Luis

Luis

Natbaren

Natbaren

Det er vigtigt at komme fint fra start dagen derpå, og her kunne vi fint gå ombord i flot brunch med champagne til. Det var jo søndag. Jeg skal gerne understrege, at vi forinden havde været endnu engang i spaafdelingen for at tage et par dovne baner i bassinet efterfulgt at en kop lunt, omklædning og så tilbage til første linje i dette afsnit.

Dovne baner

Dovne baner

Brunch-udsnit

Brunch-udsnit

Morgen-komplet

Morgen-komplet

Magasinet Luxury Aficionados er ingenlunde afvisende for, at fremtiden kan byde på flere happenings i stil med denne. Jeg skal gerne vende retur, hvis det bliver tilfældet.

En velkomsthilsen

En velkomsthilsen

Kør fuld spa-pakke på My-Pleasures Facebookside

Pin It

Related Articles