Home Depeche Christian Klintholm – om sugemærker og kål i en durum

Christian Klintholm – om sugemærker og kål i en durum

by Nicolai Klingenberg

Tag vel imod Christian Klintholm. Depechen er nemlig havnet hos ham, og det betyder, at vi har gode svar i vente – og fotografier i særdeleshed. Du får også et par links til Christians igangværende projekter…
Hvad roder du med rent fotografisk for tiden?
– Lige nu er det noget med at bøje lidt i fotografiet og måske også skære i det. Jeg arbejder egentlig på at komme lidt væk fra ”fotografiet” og tættere mod billedet som objekt.how to break an image-2

Hvordan vil du beskrive din fotografiske stil overfor en person, som ikke har set dine fotos?
– Det kan være svært at forklare billeder med ord – og måske er det endda nytteløst. Ord er til én ting, og billeder er til en anden. Det er derfor, vi har dem. De kan hver sin ting.

666-2

Tricket er at armere sig med en smartphone, skulle man sidde fast i dette spørgsmål til en sammenkomst.

Hvordan blev du i sin tid klar over, at du ville beskæftige dig med fotografering?
– Jeg har stået på skateboard, siden jeg var 12 år. På et eller andet tidspunkt kunne jeg ikke følge med de andre på boardet (trapperne blev for store og hjulene kørte for hurtigt). Drømmen om Tony Hawks Pro Skater 5 featuring mig bristede, og jeg endte med at blive ham, der filmede og fotograferede de andre. Tilgengæld interesserede det mig gevaldigt at være kreativ med kameraet, og jeg var endda også OK til det!

bend-2

Det er pudsigt. At være en bangebuks endte faktisk med at være en rigtig god ting for mig. ”Know Yourself”, som Drake siger.

Et mindeværdigt øjeblik fra en fotooptagelse?
– Jeg tog dette billede, fordi jeg ville dokumentere de her teenage-sugemærker på min krop. Jeg opdagede slet ikke, at mit kamera lavede en skygge, fordi jeg ikke kunne se billedet med det samme. Det var først, da billederne blev fremkaldt, at jeg opdagede det. Det var et af de der happy-accidents, man nogle gange falder over, og nok det eneste selvportræt jeg har været nogenlunde tilfreds med.

skygge-2

Er det så et mindeværdigt øjeblik? Egentlig ikke. Da jeg endelig så billedet, havde jeg faktisk i et øjeblik glemt situationen. Men jeg tog billedet, fordi jeg ikke ville glemme det. Det er essentielt dét, kameraet kan. For mig er der noget utrolig smukt over det dér med minder og kameraer, konstruerede eller ej.

Hvad vil du gerne med dine fotos?
– Jeg vil gerne give folk en oplevelse og få dem til at reflektereen lille bitte smule over deres virkelighed. Alt andet er bare et plus.withdrawal naever antenner-2

Hvornår er kvinder efter din mening smukkest?
– Kvinder kan være helt utroligt smukke, når de græder.

graede-2

Hvad er den største fordel ved at være mand og fotografere kvinder?
– Man skal passe på med at generalisere, fordi du ved: Jeg er mig – og Nicolai Klingenberg er Nicolai Klingenberg. Jeg tror ikke, der er de store fordele ved lige præcis at være mand i den fotografiske situation. Kvinder har gennem kunsthistorien haft en tendens til at blive objektificeret af mandlige kunstnere, og sådanne ting ligger gemt i vores kollektive underbevidsthed. At blive fotograferet er i forvejen en sårbar situation.

Men måske er der fordele i at være en mand, hvis man skyder billeder for Playboy eller Euroman, når billederne skal tale direkte til det mandlige syn?

fade out-2

Skal man være lidt af en lurer for at blive en god fotograf?
– Apropos Playboy.

Det er nok en hjælp for alle kunstnere at holde et øje åbent. Dét, kunstneren kan, er jo at se sammenhænge, som andre ikke opdager. 

Og hvornår er et foto rigtig godt i din verden?
– Når forsvindingspunktet mødes med det gyldne snit, divideret med blænden ganget med brændvidden. Måske. Måske ikke.

gold-2

Jeg værdsætter meget, når noget er unikt. Et totalt originalt billede (de findes stadigvæk) kan næsten kun være godt.

Hvilken kvinde ville du helst fotografere og hvorfor?
– Jeg glæder mig til at dokumentere min datter, som hun vokser op. Jeg er nysgerrig efter at se, hvilken kvinde, hun bliver til. Hun er 3 år nu, og for et år siden fik hun sit eget kamera, så muligheden for at se det hele fra hendes vinkel er der.

datter-2

Hvad kan man gøre som amatør for lige at peppe sine fotografier op?
– Jeg tror, man skal lade være med at prøve på at peppe sine fotografier op og fokusere mere på den fotografiske proces. Pyt med overdrevne filtre og Photoshop – hvis man elsker billedet og respekterer den kreative proces, så skal det endelige produkt nok også blive godt.

Hvor kan man se mere til dine fotos?
Jeg findes på Internettet: www.christianklintholm.com

Jeg findes også i virkeligheden – lige nu i en udstilling i ARTTRA Gallery, som løber indtil 27. oktober. I november deltager jeg også i en gruppeudstilling hos Galleri Naboløs.

untitled1 naever-2

Tre hurtige til Christian:

Hvad byder dit efterår på?
– En bogudgivelse kurateret af den talentfulde kunstner Tine Bek (www.tinebek.com), et par nye projekter og forhåbentlig min egen lille udgivelse.

Så glæder mig til at fortsætte arbejdet med The Toilet (www.thetoilet.dk), som er en lille alternativ udstillingsplatform, jeg har startet med en ven.

Ellers er der nogle ture, der skal gås og nogle bøger, der skal læses. Hvis jeg får tid fra projekterne, så vil jeg virkelig gerne lidt væk fra Europa, ned mod Marokko, kigge lidt på afrikansk sand, mønstre i fliserne og sådan noget.

Må vi se et hverdagsfotografi fra din telefon og høre lidt om det?
– Selvfølgelig! Det her billede er fra sidste weekend i Berlin. Det er taget på en gade, som jeg boede på i Friedrichshain. Gaden er kendt for blandt andet deres ”ungdomshus”, Rigaer 94. Der er mange bygninger i området, der i øjeblikket bliver revet ned eller blot restaureret til fordel for modernisering, og det skaber selvfølgelig konfrontationer.

mobilbillede-2

Jeg er ekstremt optaget af de her visuelle/symbolske kampe om byrummet for tiden, og Rigaer Strasse emmer af en helt speciel stemning, der minder mig lidt om Nørrebro for et par år siden.

Hvis man vil se flere mobile hverdagsbilleder, så kan man følge mig her: @christianklintholm

Hvor og med hvem har du sidst spist et mindeværdigt måltid?
– Berlin, 10. oktober 2015 med Ulf og Søren (yo guys!). Vi fik alle tre “halloumi im brot mit chili”. I Tyskland putter de kål og andre spændende ting i deres durum. Det var fandme godt. Det er fascinerende for mig, hvor kort man skal rejse, før de små ting bliver halv-eksotiske. 50 cl Club-Mate var en utrolig vigtig del af dét måltid, for øvrigt.

My Pleasure poster ofte fotos her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk