Home VW Beetle Dune – fra konceptbil til realitet og cabriolet

Beetle Dune – fra konceptbil til realitet og cabriolet

by Nicolai Klingenberg

I januar 2014 ramte en nyhed om en konceptbil min indbakke. Jeg skrev et par ord om bilen, som blev præsenteret under navnet Beetle Dune. Nu her – og under et år senere – dukkede endnu en mail op. Den røber, at bilen bliver en realitet. Det skal fejres med lidt tekst. Og nogle nye billeder. Også af en cabriolet…

Mere maskulin og karakterfuld

Mere maskulin og karakterfuld

Omend vi er stykke vej fra både forår og sommer, så gik der lune og feel good i den, da Volkswagen for nylig trak tæppet af en bil, der hørmer af både funky offroad og strandbuggy. Hele seancen foregik i øvrigt i Amerika – nærmere bestemt på Los Angeles Auto Show. De kommende ejere kan se frem til en mere terrængående vogn – blandt andet fordi man har givet bilen 10 mm mere frihøjde, et par større fælge på 18 tommer og et mere maskulint og semi-brutalt ydre. Inspirationen er en blanding af den eksisterende Beetle og de legendariske Baja California sandbuggies, som blev udviklet i det sydlige Californien tilbage i 1960’erne.

En ny i front - og en legende i baggrunden

En ny i front – og en legende i baggrunden

Anno 2015 har man desuden givet Beetle Dune et par sorte skærmkanter og trinbrædder, som giver bilen et mere sporty og opsigtsvækkende udtryk. Man har ydermere mokket en hækspoiler i sort lak og bilens leveringsfarve på bagenden, men også lygterne har fået en opdatering. Man kan i øvrigt vælge mellem ni forskellige karosserifarver – og et eventuelt sort tag, hvis dette måtte friste.

Karosserifarve i kabinen

Karosserifarve i kabinen

Men hov. Der er også kommet en cabriolet-variant til sortimentet. Den leveres med sort kaleche, mens interiøret – i begge modeller – vil matche karosseriets farve. Volkswagen har desuden monteret bilen med et par sportssæder, samt kontrastfarvede syninger på det læderbeklædte sportsrat, håndbremsen og gearstangen.

Med kluden nede...

Med kluden nede…

Jeg har haft gode erfaringer med infotaimentsystemet i den eksisterende Beetle. Det er særdeles kvikt og innovativt, men den kommende Beetle Dune kan også leveres med et system, som kan opgraderes til at rumme DAB+ radiomodtager og en ekstra Bluetooth-telefon-forbindelse. 

Tofarvede, sporty sæder

Tofarvede, sporty sæder

Når bilen skal frem vil det ske med en af to TSI-turbobenzinmotorer – enten en 1,2 TSI med 105 hk eller en 1,4 TSI med 150 hk. Er du glad for at holde hænderne på rattet, skal du vide, at bilen også vil kunne leveres med en 7-trins DSG-gearløsning. Omend bilen nu er en realitet, er der der endnu ikke fastlagt dansk pris eller leveringsdato.

Coupéen

Coupé i ørken

Kør i sand på My Pleasures Facebook-side her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk