Dengang jeg tog til Østrig i anledning af en filmpremiere

Jeg er heldig kartoffel – det skyldes blandt andet mine relationer til min familie, venner og til min kæreste. Det er privatfronten – og den er vigtig at have styr på. Men via mit private virke kommer jeg vidt omkring. Senest? Der gik turen til Østrig.
Bond feberen har rast – og raser stadig. Og det vil den gøre en stund endnu på My Pleasure, og i dette indlæg skal det også handle om James Bond. Premieren var højaktuel, og jeg var så heldig, at jeg havde intet mindre en tre tilbud om at se filmen ”før alle andre” på tapetet. Jeg valgte den mest alternative, som foregik i Østrig, hvor disse ord også er nedfældet.

Bond i Tirol. Foto: Sony Pictures Releasing GmbH

Efter jeg takkede ja til Østrig, måtte jeg takke nej til en storslået Omega-fest, et d’Angleterre kom-sammen med Belvedere (inklusiv filmvisning) og en Heineken-premiere. Alle spiller for tiden på Bond. Også Østrig.

Det forholder sig sådan, at Spectre-filmen indeholder scener, som er skudt i Tirol. Bogstaveligt talt. Nu skal jeg ikke afsløre for meget, men der skyde i Østrig, når Spectre ruller over skærmen. Det helt store lokale cirkus var rullet ud, da jeg entrerede en forpremiere i Innsbruck. En pudseløjerlig blanding af internationalt publikum og presse samt lokale turistpingere og politikere var på pletten, da der blev bud på juice med sekt, popcorn og filmfremvisning i den lokale biograf. Om end der var repræsentanter fra nær og fjern, kunne vi erfare, at Jamens Bond taler tysk til en forpremiere. Ohne undertekster. I den forbindelse vil jeg gerne sende en tak til Fru Balslev fra Kildegård og Bitten Vecht fra Gammel Hellerup Gymnaisum – disse to FrÃ¤uleins havde for årtier siden gjort mig i stand til at begribe, hvad den nok så ventede agentfilm handlede om. I hvert fald det meste af den.

Bond i Tirol. Foto: Sony Pictures Releasing GmbH

Når man nu har blæst til premierefremvisning, skal det fejres. Derfor gik turen efter fremvisningen (og tilbagelevering af mobiltelefon – denne skulle afleveres til et dedikeret personale før screening, således at gæsterne ikke kunne filme eller fotografere passager fra filmen) videre til et herligt event, som var en kombinationshyldest til James Bond og Tirol. Virkelig? Det kan du tro.

Vi blev budt velkommen at flotte bakker med vin og flotte juicevarianter, for dernæst at træde ind i en gildesal, hvor en lokal kvartet skulle spille op til hyldest og dans. Iklædt hvidt, kontrabas og en baggrund med James Bond i Tirol. Den maskuline frontfigur var også beredt på at give den en på 007-hatten, hvorfor han var iklædt både paillethat og pailletslips. Jeg blev pludselig i tvivl om, hvorvidt jeg var til Nytårsaften hos Karsten og Kirsten i 1986, eller om jeg var til Bond-premiere i Tirol anno 2015. Et sandt inferno af brødkurve med kommentungt brød forvissede mig dig om, at der var tale om sidstnævnte.

Brød med kommen

Det blev proklameret, at det var en stor aften. Og vi var da også omkring 400 folk. Musikrepertoiret blev mere og mere aparte – vi begyndte med titelsangen fra Spectre, som blev leveret aldeles professionelt, og gik mere eller mindre direkte over til en omgang Pour Adelaide, som angiveligt havde gjort Richard Clayderman stolt, men Daniel Craig forvirret.

Musik skal der til. Paillet-manden er dog ikke med på dette foto

Pindemadderne kommer nu i en lind strøm. Vi er omkring kikærter med tofu, skindstegt fisk og en flydende tri colore snack i glas. Og brød. Masser af brød. En officiel og international repræsentant går på scenen og overtager manden med pailletaccesoriernes mikrofon. Det er stort for Tyrol og for turismen hertil, at en del sekvenser fra Bond-filmen er skudt i området. Så meget forstår jeg til trods for at talen til publikum, som efter sigende tæller 18 nationaliteter, hvoraf de færreste rent sprogmæssigt er relateret til den germanske sprogstamme, forstår hvad der bliver ytret på tysk. Men vi klapper og tager musik. Og en bid brød.

Lys på – og så er der interview

Jeg spadserer hjem med Rasmus, som er leveringsdygtig i artikler – og vidende om – vin. Og mad. Både han og jeg er glade for at være på tur. Og lidt overraskede. Overraskede på den måde, som Mia bliver overrasket på i Klovn, hvor Frank har inviteret de nærmeste 50 til surprisegilde, og Mia venter uvidende i stuen med bind for øjnene, hvor hun med ro i sindet lader en mellemlang dameprut sive, da hun forventer, at hun er alene. Overraskelsen er overvældende på den lidt aparte vis. Både for Mia. Og for Rasmus og mig. Det skal dog vise sig, at agendaen ændrer sig til det (endnu) bedre den næste dag.

To ansvarlige for udlevering af merchandise

En tur i spa bliver en realitet. En let rundvisning i Aqua Dome, som er et afsindig stort og gennemført spa- og hotel get-away, afløses af en tur i talrige dampbade, varmtvandsbassiner, saunaer og en pool. Sågar under åben himmel. Det er som om, at efteråret på ingen vis er kommet til Østrig endnu. Det er rart at få den sidste sol med, før kloden drejer mod vintertid og gråvejr på den nordlige halvkugle.

Aqua Dome

Sauna

Saltet pool

Og damp…

Vi skal dog videre i programmet, og er ryger vi tilbage til Bond-relationen. En sekvens i filmen er skudt på Restaurant Ice Q, som ligger intet mindre end 3048 meter over havets overflade. Turen hertil foregår selvsagt med lift, og hvis du tænker gammel bjælkehytte, kan du godt tænke om igen.

Hvad siger du så?

Stedet blev åbnet i 2013, og det med en stor portion stolthed. Rasmus fra før ryger fluks til vinskabet, hvor der ligger et flot udbud af topvine, der nemt kan gøre en skitur til en kostelig affære. Til gengæld er udsigten absolut unik. Og vi får god mad. Virkelig god mad, faktisk. Hav venligst in mente, at vi er langt fra landjorden – alt (inklusiv byggematerialer, da Restaurant Ice Q skulle bygges) har været en længere rejse undervejs, som blandt andet involverer den førnævnte lift, vi var i.