Home EkviperingGrej & grooming EN HERLIG VARE – DEL 26

EN HERLIG VARE – DEL 26

by Nicolai Klingenberg

Nu skal det handle om en flaske whisky, som koster en formue. Faktisk det samme som en brugt Mercedes CLS eller en fornuftig udbetaling på et hus. Omend det kan virke helt tosset, så kan det jo være, at whiskyen bliver endnu dyrere. Sådan er det med limiterede luksussager.

Så skal der handles...

Så skal der handles…

Der er tale om en aftapning fra Balvenie 50 Y.O. cask nummer 4567, som er en af to 50 år gamle tønder – eller fade – med whisky, som Balvenie-distilleriet netop har løftet sløret for. Den famøse flaske har fundet vej til Scandlines BorderShop Puttgarden, som måske bedst er kendt for mindre eksklusive produkter til en flad pris, men faktisk har Scandlines BorderShop et af verdens største sortimenter af whisky, hvor Balvenie 50 Y.O. er kronen på værket.

Flasken stammer fra et fad, som bærer nummeret 4567, og dette europæiske egefad fra 1963 er – i samspil med Malt Master David Stewart – blevet til den angiveligt svært unikke whisky. David Stewart har i øvrigt gjort sig i whisky i hele 49 år, og man beretter fra BorderShop, at det aldeles sjældent, at en whisky “overlever” 50 år. Der er i år kun sat to flasker til salg på verdensplan af denne whisky. Èn af disse flasker er altså havnet hos BorderShop, hvor den kan erhverves for den nette sum af 249.999 kroner. Man har tidligere solgt en ligesindet whisky i Danmark, som gik for 230.000 kroner.

Close-up

Close-up

Omend jeg ikke har smagt den, så har jeg ladet mig fortælle, at de ædle dråber indledes med en note af eg (det giver sig selv på grund af den lange stund, som whiskyen har ligget på europæisk egefad), hvorpå smagen skulle gå i retning af det sødere med rosin-noter og et liftligt vink fra ingefær. Hele molevitten leves i en fin, håndskåren trææske, som er fiflet sammen af 49 forskellige stykker ædeltræ.

Vi snupper lige et par kvikke til BorderShop:

BorderShop har fået fingre i en whisky til knapt 250.000 kroner. Hvordan kom det køb i stand?
– Muligheden for at købe denne flaske er et resultat af den store og vedvarende indsats som BorderShop har lagt i at oparbejde et af verdens største udvalg af whisky.

Et slag på tasken – hvad vil whiskyen være værd om ti år?
– Den bliver formodentlig mere værd for hvert år, men det vides med sikkerhed først om nogle år.

Hånden på hjertet – følger der en pose gratis med, hvis man slår til?
– Mon ikke det lige går an…

Er du til en billigere variant af Balvenie, kan du klikke her

Indlægget er sponsoreret og lavet på eget initiativ. Har du noget, der er oplagt at se nærmere på, skal du være velkommen til at tippe mig på nk@my-pleasure.dk

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk