Det kan være nemt at tro, at ure er en overflødig luksus, som ikke bidrager med ret meget andet end personlige følelser, signalværdi og investeringstanker, men det forholder sig sådan, at der hvert år afholdes en særlig auktion, hvor en række urfirmaer skaber hvert deres unikke ur, som bortauktioneres i en god sags tjeneste. Om denne auktion – og et særligt ur – skal det handle om i denne artikel.
Vi skal tilbage til lørdag den 7. november. På La Reserve Hotel i Geneve har en række ur-interesserede samlet sig på et værelse, hvor auktionen over de 44 ure fra blandt andet Zenith, Urwerk, Ulysse Nardin, Richard Mille, IWC, Hublot og Tudor skal finde sted. Det er den sjette gang, hammeren skal falde til støtte for neuromuskulære sygdomme i almindelighed og Duchenne muskeldystrofi i særdeleshed.
Da auktionarius når til auktionsnummer 30, handler det om et Tudor Heritage Black Bay One. Det er det eneste ur af sin slags, og det er lavet særligt til denne auktion. Vurderingen er sat til 3.500 til 4.500 schweizerfranc eller cirka 24.000 til 31.000 danske kroner. Ganske givet konservativt sat, men ingen havde regnet med – eller håbet på – at uret ville ryge op i 375.000 schweizerfranc eller 2.593.837,50 danske kroner (omregnet søndag den 15. november).
Det var første gang, at Tudor lagde et ur til Only Watch auktionen, og den adminstrerende direktør for Tudor, Philippe Perverelli, var både overrasket og svært stolt over resultatet. Uret menes at være det dyreste Tudor, der nogensinde er solgt. Men hvad har vi så med at gøre? Egentlig er der tale om en hyldest til den gamle Tudor reference 7923 fra 1954. Jeg har læst lidt hist og her om den, og nogle mener at den aldrig blev den helt store succes. Værket skulle i øvrigt være med manuelt optræk. Nå – designet fra den gang med blandt andet domed glas (flot buet om du vil), roterbar lynette og en stållænke er lånt og opgraderet anno 2015. Og så er størrelsen vokset med en lille håndfuld millimeter, så diameteren i dag hedder 41 millimeter.
Only Watch uret har Tudors egen kaliber, og det faktum findes faktisk i en del af firmaets nye ure: Man har udviklet egne værker fremfor at modificere ETA værker. Den heldige køber af “piece unique” uret fik i øvrigt også to unikke remme med i sin erhvervelse: En grå af stof og en mørkebrun læderrem.
Du skal i øvrigt vide, at Tudor for tiden har fin succes med deres Heritage modeller, som minder om det ur, du ikke nåede at byde på herover. Prisen ligger et fint stykke under 30.000 kroner. Smut forbi Klarlund, hvis du vil se udvalget.