Home Kluns, grej og grooming LUNDD Denmark – en historie om briller – og en indbygget jobmulighed

LUNDD Denmark – en historie om briller – og en indbygget jobmulighed

by Nicolai Klingenberg

Jeg har det med at møde vældig interessante mennesker – blandt andet på grund af det, jeg laver. Og fordi jeg er nysgerrig. Tag nu bare designer Henrik Peter Lund. Ham har jeg været i dialog med on and off i mere end et år. Henrik har talrige projekter i støbeskeen – og nu er hans brillekoncept LUNDD Denmark en realitet. I dag skal du høre mere om dette – og du kan eventuelt tage kontakt til ham, hvis du er dygtig til at sælge…

Helt kittet samlet - du bliver endnu klogere på konceptet lidt længere nede...

Helt kittet samlet – du bliver endnu klogere på konceptet lidt længere nede…

Henrik og jeg har talt om alt fra trøffelhakkere til ure og caviar-skeer samt briller. Og det er som lovet om sidstnævnte, at denne skrivelse skal dreje sig om. Henrik har nemlig bedt mig spørge dig (og dig) om, hvad I synes om en af hans prototyper. Omed jeg ikke smiler, så synes jeg så sandelig, at der er tale om en klædelig solbrille.

Test-fjæs

Test-fjæs

Konceptet kort fortalt? Henrik vil gerne ind på det eksklusive marked for briller og solbriller. Denne entré skal ske med hans firma – LUNDD Denmark – og de briller, han har designet, tegnet, produceret og håndlavet. Af hvad? Af horn fra yak-okser fra Himalaya. Det lyder da fornemt? Det er det også. Se bare herunder.

Yak-horn som lovet

Yak-horn som lovet

Fra skabelsesprocessen

Fra skabelsesprocessen

Designarbejdet begyndte, da Henrik havde givet sig fanden på at få et stel i ægte skildpadde. Henriks ønskede farve gjorde dog, at der skulle bladres 200.000 danske kroner af. Idéen blev modificeret: Hellere lave et nyt design og dele det med andre – og gøre det med et mere bæredygtigt materiale, men stadig holde sig en produktion hos de bedste håndværkere.

Elegant håndværk

Elegant håndværk

Henrik har ydermere puslet med tanken om et “tungt” etui til brillerne. Med tungt mener jeg tykt, velduftende læder, en maskulin størrelse og af en kvalitet, som jeg umiddelbart vil vurdere til at være langt over andre etuier. Det er dog blot en detalje.

På sned

På sned

Og nu kommer der så en mulighed til dig, der måtte være vant til at begå dig i luksussegmentet – for eksempel som sælger. Henrik vil nemlig ikke blot have feedback fra læsere, men også fra en potentiel sælger, som vil køre rundt til udvalgte optikere og specialforretninger, for at teste brillekonceptet af og eventuelt sælge ind. Er du en sådan? Eller er du en optiker, der vil se nærmere på LUNDD Denmark? Så send en mail til Henrik på info@lundd.dk

My Pleasure er på Facebook her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk