Home Depeche Mads Holm – om alfonsen Light, at glo og appelsinplantager

Mads Holm – om alfonsen Light, at glo og appelsinplantager

by Nicolai Klingenberg

Jeg har netop nydt at læse et interview med en fotograf. Han hedder Mads Holm, og det interview, jeg blev klogere af – og som satte tankerne i gang – er det, du kan læse i denne historie. Det er nemlig blevet tid til endnu en omgang af Depechen. Tak til Mads for gode fotos og tanker skråstreg ord.
Hvad roder du med rent fotografisk for tiden?
– Jeg arbejder på et projekt, som indeholder flere forskellige tilgange til det at lave og præsentere fotografiske billeder. For første gang nogensinde arbejder jeg på en måde, som specifikt retter sig mod opbyggelsen af et udstillingsrum – forstået på den måde, at det bærende i projektet er, hvordan fotografierne er printet, hvilken størrelse de har, og hvordan de ses i forhold til hinanden i et rum. Før har jeg arbejdet meget med mine billeder i bogformat. Overordnet handler det om den måde, vi mennesker opfører os på i de systemer, vi har skabt for os selv, og billederne er af alt fra blodprøver, mænd i jakkesæt, lufthavnsarkitektur til masseslåskampe på min gade i Glasgow.

Violence

Violence

Hvordan vil du beskrive din fotografiske stil overfor en person, som ikke har set dine fotos?
– Min stil, for at bruge det ord, er ret varierende. Jeg har udgivet en bog bestående af kontrastfulde og abstrakte sort/hvide billeder, men i øjeblikket laver jeg digitale farvebilleder, som måske er mere beskrivende, end de er forvrængende. Fælles for de fleste af mine billeder er, at de har en tendens til at indeholde en form for ”œutrolig virkelighed”. Steder, mennesker og situationer som ikke er til at aflæse som værende egentlige øjeblikke eller en fuldstændigt fabrikeret virkelighed.

Violence II

Violence II

Hvordan blev du i sin tid klar over, at du ville beskæftige dig med fotografering?
– I 8. klasse var jeg i erhvervspraktik på Frederiksberg Bladet som journalist, men journalisterne gad ikke have mig med på opgave. Den ene af bladets to fotografer tog mig under sin vinge med et af de første digitale Canon spejlreflekskameraer. Vi fotograferede kælkende børn i Frederiksberg Have og trompetister på musikkonservatoriet. Jeg tror dog allerede, jeg havde interessen i mig, for min far har altid fotograferet og havde mig med i KFAK i 90’erne, dengang han vandt alle klubmesterskaberne.

System

System

Et mindeværdigt øjeblik fra en fotooptagelse?
– Da jeg boede i Brooklyn, fotograferede jeg en tidligere alfons, Brother Light. En aften jeg ventede på min ven, Asger, som kom på besøg fra Danmark, ringede Light og spurgte, om jeg ville komme over til ham og fotografere en af de prostituerede, han kender. Det var hendes fødselsdag, og han ville gerne give hende nogle billeder af hende i gave. Dem skulle jeg tage. Da Asger ringede nede fra stationen, stod jeg i Lights køkken og fotograferede en nøgen prostitueret, mens vi drak fruit punch og røg mentolsmøger. Det var en virkelig underlig aften.

Cops and ex-pimps. Bedford-Stuyvesant, Brooklyn, New York. April 30, 2011.

Cops and ex-pimps. Bedford-Stuyvesant, Brooklyn, New York. April 30, 2011.

Hvad vil du gerne med dine fotos?
– Jeg vil gerne minde om de smukke og grimme ting i den her verden, som vi har set så meget, at vi tager dem for givet. Men jeg vil også skabe en anden opmærksomhed omkring dem i den måde, jeg kombinerer de forskellige billeder.

Structure

Structure

Hvornår er kvinder efter din mening smukkest?
– Kunstnere er nogle af de smukkeste mennesker, jeg kender. Både mænd og kvinder.

Parrot(s)

Parrot(s)

Hvad er den største fordel ved at være mand og fotografere kvinder?
– Når jeg fotograferer et andet menneske, betyder kønnet ingenting. Det er måden, jeg og personen håndterer situationen på og den kemi, der er imellem os.

Family

Family

Skal man være lidt af en lurer for at blive en god fotograf?
– Det tror jeg ikke, men man skal være fandens god til at kigge ordentligt på ting. Jeg tror, man skal have en dybfølt interesse i bare at glo.

Dublin

Dublin

Og hvornår er et foto rigtig godt i din verden?
– Det er det, når det giver mig muligheden for at betragte noget, jeg genkender – på en helt ny måde.

Damage

Damage

Hvilken kvinde ville du helst fotografere og hvorfor?
– Jeg kan virkelige godt lide at fotografere min mormor. Det er som, hun forstår mig og kameraet på et helt andet plan end andre mennesker.

Control

Control

Hvad kan man gøre som amatør for lige at peppe sine fotografier op?
– Man skal ikke peppe sine fotografier op. Man skal finde ud af, hvad der virkelig interesserer én i den her verden, og om der er noget, man synes er vigtigt at rette opmærksomhed mod og/eller opfordre til forandring af. Dét skal man fotografere.

Thanksgiving. 11/25/2010. Brooklyn, NY. Photo: Mads Holm.

Thanksgiving. 11/25/2010. Brooklyn, NY. Photo: Mads Holm.

Hvor kan man se mere til dine fotos?
– På min hjemmeside www.fiblefable.com eller min tumblr www.madsholm.tumblr.com eller min Instagram  https://instagram.com/madsholmmads/

Tre hurtige til Mads:

Hvad byder din kommende tid på?
– Skrivning af mit bacheloressay, som handler om, hvad der sker med dokumentarfotografi, når det bliver til en brik i kunstverdens pengespil. Og så skal jeg til Marokko med min kæreste og fotografere appelsinplantager.

Må vi se et hverdagsfotografi fra din telefon og høre lidt om det? 
– Clausen og Larsen – min gode ven Frederik og mig, når vi rejser sammen.

Fra telefonen

Fra telefonen

Hvor og med hvem har du sidst spist et mindeværdigt måltid?
– Jeg var i København for noget tid siden for at arbejde. Min far hentede mig i lufthavnen, mens han havde en ordentlig omgang tagine i ovnen derhjemme. Den spiste vi os igennem til en flaske spansk rødvin fra 2008, som dog skulle have været iltet først. Men det var ligemeget, for det var fantastisk at snakke med ham igen.

My Pleasure har også en en plads her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk