Home Automobiler Ny Porsche 911 Turbo S – taget ned og frem med portemonnæen

Ny Porsche 911 Turbo S – taget ned og frem med portemonnæen

by Nicolai Klingenberg

Vi nærmer os et nyt år – og i begyndelsen af året dukker to nye topmodeller op hos Porsche forhandlerne. Det drejer sig om Porsche 911 Turbo og sselv samme med et S på. Disse to herlige modeller, skal vi have et kig på i denne skrivelse. Og find endelig den store portemonnæ frem.

To gule med det hele, tak.

To gule med det hele, tak.

Du skal vide, at både 911 Turbo og Turbo S kan fås som coupé og cabriolet, og at motoren yder 20 heste mere end den tidligere. Der er tale om en biturbomotor på 3,8 liter – Turboen giver dig 540 hestekræfter, mens Turbo S yder 580 hestekræfter. Man har ladet ingeniørerne rumstere med indsugningskanaler, topstykker og dyser, og der er denne gøren og laden, der har udløst de heftigere resultater.

Coupé sideskud

Coupé sideskud

Den kvikkeste af de fire modeller – Turbo S coupé – kommer fra nul til 100 på 2,9 sekunder. Det er altså tosset hurtigt i min bog. Bilen fortsætter i øvrigt glædeligt helt op til 330 kilometer i timen – det er 12 hurtigere end forgængeren. Hvis du er til forbedret brændstofsøkonomi, skal du være klar over, at du får 700 meter mere på en liter benzin. Det er vist ikke al verden, men altså – det skal nævnes. Vi blæser på benzinen og kigger på en video:

The new Porsche 911 Turbo S from Porsche AG on Vimeo.

Kabinen synes jeg er særdeles lækker – og her har man i øvrigt designet et nyt GT-sportsrat, som designkendere vil kunne kende fra Porsche 918 Spyder, og i de nye modeller, er det standard, at rattet er udstyret med en Mode-kontakt, som kan drejes i forskellige positioner, så man kan vælge mellem fire programmer: Normal, Sport, Sport Plus og Individual. Sidstnævnte gør det muligt at indstille og tilpasse helt efter eget hoved og køreønske – og gemme disse indstillinger.

Hold nu op, hvor er det lækkert.

Hold nu op, hvor er det lækkert.

Fronten er helt nyudviklet og byder blandt andet på smalle, dobbeltkantede LED-forlygter, mens bagenden blandt andet har fået ny udstødningsdesign, nyt gitter og lygter.

Hey ho Silver...

Hey ho Silver…

Og ned med taget.

Porsche 911 Turbo S Cabriolet med helt ny bagende

Porsche 911 Turbo S Cabriolet med helt ny bagende

Er du allerede solgt? Så kan du skrive dig op og betille nu hos Porsche Center Sjælland og Porsche Center Jylland. Prisernere begynder ved 3.367.375 kroner for en Porsche 911 Turbo, mens en Porsche 911 Turbo S Cabriolet kan blive din for 4.176.462 kroner.

Kør dobbelt turbo på Facebook

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk