Home Depeche Matilde Fogh om kolde toner, en blind kvinde og frysepizza

Matilde Fogh om kolde toner, en blind kvinde og frysepizza

by Nicolai Klingenberg

Depechen er havnet hos Matilde Fogh. Hun er den yngste, der har modtaget de famøse spørgsmål, men nok om alder! Vi skal blive klogere på Matilde og hendes tanker – og naturligvis se nogle af hendes fotografier.

03.32

03.32

Matilde – hvad roder du med rent fotografisk for tiden?
– Jeg øver mig i at vende kameraet mod mig selv. Det kan være en utrolig svær disciplin! Udover det, så er jeg ved at planlægge tema og idéer til et bogprojekt, jeg skal igang med efter nytår.

Valeur

Valeur

Hvordan vil du beskrive din fotografiske stil overfor en person, som ikke har set dine fotos?
– Sårbar, ungdommelig, linjeret, varieret, ærlig og ofte i kolde toner.

TWO

TWO

Hvordan blev du i sin tid klar over, at du ville beskæftige dig med fotografering?
– Jeg droppede ud af gymnasiet efter bare tre måneder, fordi jeg kunne mærke, at det ikke var noget for mig. Kort tid efter blev jeg optaget på ungdoms-højskole i nærheden af Aarhus, hvor vi havde analog fotografi som fag. Jeg kan huske, at vi skulle tage portrætter på vores filmrulle, og på under to timer fik jeg taget en masse billeder af mine nye venner i meget sårbare positioner, foran en hvid baggrund med en redhead lampe. Der gik det op for mig, at det var det, jeg ville bruge min tid på!

Sleeping Beauty

Sleeping Beauty

Du er muligvis den yngste deltager i Depeche-kategorien. Har du spekuleret over, hvordan du gerne vil udvikle dig fotografisk?
– Jeg tror lidt, det ligger til mig, at tage tingene som de kommer. Dog synes jeg, det er vigtigt for mig hele tiden at prøve nye ting inden for fotografiet og ikke binde mig for meget til de samme motiver, redigeringer og projekter. Det udvikler man sig ikke ved, og det er fedt ikke at være bange for at dumme sig.

Silver foX

Silver foX

Et mindeværdigt øjeblik fra en fotooptagelse?
– Jeg har engang fotograferet en blind kvinde. Stine hedder hun. Jeg fulgte hende i nogle dage og lavede en reportage omkring hende og hendes liv som stærkt svagtseende og konstant søgende efter sand kærlighed. På et tidspunkt under optagelserne stillede hun sig foran sit spejl i soveværelset, tændte for spotlamperne og forklarede, hvor interessant det var for hende at stå og beskue sin egen silhuet. Det var en vild oplevelse for både hende og mig selv, og jeg kan slet ikke forestille mig, hvor fantastisk det ville være, at vise billederne til hende en dag.

Nippon

Nippon

Hvad vil du gerne med dine fotos?
– Det ved jeg sjældent. Men i hvert fald vil jeg bare gerne vise verden fra mit perspektiv.

Newborn

Newborn

Hvornår er kvinder efter din mening smukkest?
– Når de ikke er bange for at vise, hvem de er. Ganske enkelt.

First bra

First bra

Hvad er den største fordel ved at være kvinde og fotografere kvinder?
– Jeg tror ikke nødvendigvis, det er en fordel. At fange gode udtryk i både mænd og kvinder, som fotograf, handler om kemien mellem model og fotograf og ikke mindst roen omkring det, der sker foran sig.
Dog kan det selvfølgelig være en fordel i mere intime situationer, fordi man på en måde er lidt på samme side fra starten af. Det kan vel sammenlignes med, at folk kan blive utrygge, hvis en af det modsatte køn befinder sig i omklædningsrummet sammen med en.

Marie i hvid

Marie i hvid

Skal man være lidt af en lurer for at blive en god fotograf?
– Ingen tvivl om det. Man skal lægge mærke til verden omkring sig. En blind fotograf er ikke en god fotograf.

Fleur Fanée

Og hvornår er et foto rigtig godt i din verden?
– Når jeg ville ønske, at det var mig, som havde taget det!

Breathe

Breathe

Hvilken kvinde ville du helst fotografere og hvorfor?
– Min mor har, i al den tid jeg har fotograferet, været mit yndlings motiv. Min mor har dybde og en masse sjæl, der er værd at beskue. Hun er karakteristisk og meget ideel på samme tid. Det, synes jeg, er meget fascinerende.

Arkitektur i Berlin

Arkitektur i Berlin

Hvad kan man gøre som amatør for lige at peppe sine fotografier op?
– Efterbehandlingen af fotografiet er super vigtig. Hvis man er kritisk, kreativ og nytænkende, kan alle billeder blive smukke.

Anonym pige jeg mødte paÌŠ gaden i byen – husker hverken hendes navn eller hvad vi snakkede om

Hvor kan man se mere til dine fotos?
– Jeg har denne Facebook-side www.facebook.com/matildefoghphotography, en Tumblr: www.intnsphtgrphy.tumblr.com og en Instagram: www.instagram.com/mtjld/
Det er lidt forskelligt, hvad jeg opdaterer hvor, men for tiden står min Instagram ikke stille ret længe af gangen.

Ærligt talt

Ærligt talt

Tre hurtige til Matilde:

Hvad har din vinter budt på indtil nu?
– Tankevridning, nye idéer, julemad, kærlighed og glimmer nytårsaften.

Må vi se et hverdagsfotografi fra din telefon og høre lidt om det? 
– På vej hjem fra skole en dag, gik jeg forbi en tabt is, som lå tværet ud i regnen på vejen. Jeg synes, den var så fin, så jeg stoppede op og tog et billede af den. Jeg kunne ikke undgå at få en masse tanker om, hvad der var sket før og efter hændelsen. Det var lidt sjovt, synes jeg.

Fra telefonen

Fra telefonen

Hvor og med hvem har du sidst spist et mindeværdigt måltid?
– En god ven og jeg fandt for nylig ud af, at frysepizza bliver til knækbrød med topping, hvis det får for meget. Det var skide sjovt og en smule spild af penge.

Mød My Pleasure på Facebook

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk