Home Depeche Sofie Amalie Klougart om Trolle, Østervrå og Angela Merkel

Sofie Amalie Klougart om Trolle, Østervrå og Angela Merkel

by Nicolai Klingenberg

Sofie Amalie Klougart har modtaget depechen, men det er faktisk længe siden. Både hun og jeg havde glemt alt om dette – indtil nu. Vanen tro kan du forvente stemningsfulde fotografier og interessante svar på tiltale.Sofie Amalie Klougart-1

Sofie – hvad roder du med rent fotografisk for tiden?
– I skrivende stund er jeg på Mallorca, hvor jeg portrætterer min søster, som udkommer med sin fjerde roman i år. Jeg har altid været involveret i den fysiske udformning af hendes romaner og nydt at være med i denne del af processen. Ellers forbereder jeg at skulle formidle fotografi for eleverne på Grundtvigs Højskole, hvor jeg skal undervise det næste års tid.  

Hvordan vil du beskrive din fotografiske stil overfor en person, som ikke har set dine fotos?
– Mine fotografier er enkle og anti-dramatiske. Som oftest komponeret med et hovedmotiv i billedets midte, ofte i farve og indfanget digitalt og under naturlig lysforhold. De har et dokumentarisk udgangspunkt og et poetisk ærinde.Sofie Amalie Klougart-7

Hvordan blev du i sin tid klar over, at du ville beskæftige dig med fotografering?
– Det er den eneste konstante fascination i mit liv. At blive ved med at se og at konservere disse indtryk. Jeg oplever det at fotografere som en mulighed for at få adgang til og i øjeblik at leve mange liv.

Et mindeværdigt øjeblik fra en fotooptagelse?
– Et øjeblik bag tilblivelsen af serien To Move A Mountain. I juni 2015 opholdte jeg mig på Det danske Institut i Rom, hvorfra jeg skildrede forholdene for bådflygtninge og gadesælgere, da nyheden om grænsekontrollen ved den Fransk-Italienske grænse indtraf. En nyhed, som vidnede om, hvad mange allerede vidste: at Italien systematisk undlod at registrere bådflygtninge og migranter, og at Frankrig udfordrede schengensamarbejdet ved at indføre midlertidig grænsekontrol. Schengensamarbejdet fyldte 30 år netop i 2015 og denne begivenhed ved den italienske riviera skulle blive en varsel om en ny krise for Europa. En krise, hvor medlemslandene ville løbe fra det økonomiske og menneskeretslige ansvar. Grænsekontrollen bevirkede, at en stor gruppe flygtninge var fanget ved grænseovergangen, hvor de franske myndigheder ikke ville lade dem rejse ind, og de italienske myndigheder ville ikke lade dem registrere. Flygtningene var altså fanget på kysten, hvor de sov under parasoller og stofrester i ugevis. De truede med at springe i vandet, hvis det italienske politi fjernede dem fra den kystsikrede strandbred, og uledsagede børn i 14-års alderen fik ingen hjælp. Det var en tragedie, som udspillede sig på mange planer. Ydermere var det sommer og solen bagte. Alligevel drak og spiste flygtningene ikke, da det var midt under ramadanen. Ved aftenstid gik de ned til havet og vaskede sig, hvorefter de anrettede dagens måltid på kulde-varmetæpper, som de havde fået udleveret ved ankomsten over havet. Da solen gik ned, begyndte en ung dreng at synge, mens den store gruppe af nyvaskede flygtninge begyndte at spise. Det hele foregik i tavshed. Flere vinkede mig over til dem som en slags middagsinvitation. En gestus og et overskud på et sted, hvor man ikke skulle tro, at det ville findes. Det var en mindeværdig aften, som ikke kun vidnede om menneskers overlevelses- og tilpasningsevne, men om kultur, tradition og værdighed i en politisk skabt uværdig og uholdbar situation.

Sofie Amalie Klougart-6

Hvad vil du gerne med dine fotos?
– Jeg vil gerne skabe et dokumentarisk materiale, som kan stå for sig selv og have en æstetisk værdi samtidig med, at det forholder sig til og italesætter den virkelighed, den nu beskriver. Alt afhængig af, hvad jeg fotograferer, kan det have et mere specifikt formål, men for mig er det et mål i sig selv at skabe et materiale, om det så er tekst, fotografi eller lyd, som hviler i sig selv og som ikke nødvendigvis efterlever let-kommunikerbare krav eller svar.Sofie Amalie Klougart-5

Hvornår er kvinder efter din mening smukkest?
– Det hverken kan eller vil jeg svare på.

Hvad er den største fordel ved at være kvinde og fotografere kvinder?
– Jeg kan kun komme på hypotetiske og intetsigende svar. I mellemøsten og på Christiansborg kan det have sine foredele, men ikke nødvendigvis i swingerklubber og på slagterier. En ulempe er, at man er en del af en minoritet. Et privilegium at man netop er en del af denne minoritet. Jeg er naturligvis underlagt mit køn, men jeg er uendeligt uinteresseret i at besynge det.Sofie Amalie Klougart-4

Skal man være lidt af en lurer for at blive en god fotograf?
– Jeg bryder mig ikke om ordet lurer, men jeg tror bestemt, at nysgerrighed er en drivkræft for mange dygtige fotografer og kunstnere generelt.

Og hvornår er et foto rigtig godt i din verden?
– Jeg kan lide, når fotografer er konsekvente i deres stil og metode. Der er ingen enkel formel for et godt fotografi.

Sofie Amalie Klougart-3

Hvilken kvinde ville du helst fotografere og hvorfor?
– Jeg har heldigvis haft æren af at fotografere mange intelligente og interessante kvinder. Suzanne Brøgger, Herta Müller og Madame Nielsen er nogle af dem. Jeg har Angela Merkel tilgode. Hende er der ufatteligt mange dårlige fotografier af, så hende vælger jeg.

Hvad kan man gøre som amatør for lige at peppe sine fotografier op?
– Gå på biblioteket. Sluk computeren. Bliv taxachauffør.

Sofie Amalie Klougart-2

Hvor kan man se mere til dine fotos?
– Man kan tage til Østervrå på udstillingsstedet PixlArt, http://pixlart.dk/, fra den 13. februar og opleve ovennævnte serie, To Move A Mountain, udstillet som en del af gruppeudstillingen TRANSIT. Man kan også følge mig på instagram, https://www.instagram.com/sofieamalieklougart/ og på facebook.

Tre hurtige til Sofie Amalie:

Hvad byder dit forår på?
– Jeg skal bl.a. arbejde for CARE Danmark i Afrika og fortsætte mine egne projekter i Danmark. Jeg har startet et samarbejde med fotograf Sara Galbiati, som endnu er i opstartsfasen, men som jeg har store forhåbninger for.

Må vi se et hverdagsfotografi fra din telefon og høre lidt om det?
– Du får en lille film fra min nylige togtur til Sønderborg. Jeg skulle vidne i retten efter at have haft indbrud i min lånte bil, mens jeg selv havde brugt det meste af dagen på at gå fra Kliplev opsamlingsplads til Rødekro Station, da jeg forsøgte at fotografere og følge flygtningene på motorvejen. Det var et helvede af en dag. Da jeg kom tilbage til min bil om aftenen var ALT stjålet. Jeg var nogenlunde lige så trist som vejret denne dag.

Hvor og med hvem har du sidst spist et mindeværdigt måltid?
– Mit hjem er et kaos, da jeg lige er flyttet. For få dage siden havde jeg derfor besøg af gode venner (Trolle, Luke, Sofie og Christian), som hjalp med at male. Kanelgifler, chips og øl var involveret, og gjorde det vist ud for et måltid for mig den aften. Jeg bliver rørt som en gammel kone, når folk vil hjælpe til, så for mig var det mindeværdigt.

My Pleasure er også her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk